Hvert 200. år bliver en jomfru ofret til et magtfuldt bæst for avl.
I de tidligere år er der ikke blevet produceret afkom. Det er kendt, at kun bæstets mage kan give ham en hvalp.
Samfundet vælger altid den udstødte jomfru, af indviklet frygt for bæstet.
Jeg er Ava Goodchild, en af de udvalgte jomfruer.
{BOG 1 i Dystopi-serien}

"Jeg kan ikke lide dig. Jeg foragter dig. Jeg vil aldrig se dig igen. Du er ikke andet end en forvrænget psykopat!" råbte jeg, mens jeg kæmpede for at berolige mit hjerte, der hamrede af sted. Jeg hadede, hvor rolig han så ud, hvor upåvirket han virkede, som om intet af det betød noget.
Han smilte skævt og lukkede afstanden mellem os, hans hånd gled rundt om min hals, mens han hviskede, "Du siger én ting, men din krop siger noget andet." Hans stemme var en lav knurren, der fik mig til at skælve...

Jeg har seks dragemager!
Lucian hvisker bare i mit øre: "Velkommen hjem, lille mage."
Så bemærkede jeg, at der stod fem meget høje, lige så smukke, engleagtige mænd rundt om i rummet. Alle var flotte på deres egen måde og bygget meget lig Lucian.
"Mage," siger de alle i kor. Mine øjne er nok ved at poppe ud af hovedet på mig, så overrasket er jeg. Jeg spekulerer på, om jeg kan blive blind af al den hurtige blinkning, mine øjne laver.
For anden gang i aften finder jeg m...