Havmanden der længtes efter mig

Phoebe Addison har dedikeret sit liv til at bevise eksistensen af sirener. Hun får sit livs chance, da hun bliver inviteret til at deltage i en forsknings-ekspedition til det sydlige Stillehav, men en stormfuld nat går alt galt, og hendes verden ændrer sig for altid. Hun finder det - nej, hvem - hun har ledt efter, men hun ved ikke, at han også har ledt efter hende. Wake er intet som hun forventede og alt, hvad hun har drømt om. Han er smuk og farlig, en rovdyr fra dybet... og han kalder hende sin Mage. Fanget og undertrykt af det hemmelighedsfulde Enigma Labs, må Phoebe lære at overgive sig til Wake, til havets kraft, hvis de skal overleve. Men hvis de gør... vil hun være stærk nok til at overleve sin mage?
Han gentager de første få toner af sin sang. Transponderens svar føles næsten anklagende: Mage.
"Mage?" Ordet sender et stød gennem mig, og jeg mærker mine kinder blusse. "Er...er det, hvad du tror, jeg er?"
Wakes afgrundsdybe øjne søger mine, og der er et glimt af genkendelse, der bliver til sult. Han løfter en svømmehudbeklædt hånd, og jeg rækker tøvende ud for at møde ham.
Vores fingre rører hinanden, og jeg føler en mærkelig, elektrisk forbindelse. Det er som om en strøm passerer mellem os, en tavs forståelse, der overgår ord.
"Pho-ebe," brummer han.
Jeg nikker, frygt og noget mere farligt, noget...varmere, gør min hals tør. "Ja, Wake. Vis mig."