"Kat, jeg vil ikke gøre dig noget ondt. Jeg vil bare trøste dig. Lad mig holde om dig, mens du sover, så mareridtene holder sig væk." Trey kunne mærke, hvor bange hun var, og det gjorde ondt på ham, men han var fast besluttet på at få hende til at føle sig tryg i hans arme. Hun var hans mage, og ingen skulle nogensinde skade hende igen.
"Kun i nat, Trey. Jeg kan ikke tillade mere end det." Kats stemme var rystende, men varmen fra hans krop mod hendes føltes for godt til, at hun ville skubbe ham...

Hun er menneske og kender ikke til skifterverdenen, så det her bliver nødt til at gå langsomt. Jeg vil ikke have, at hun løber væk i frygt og tror, at jeg er en eller anden mærkelig type, eller endnu værre, at hun tror, hun er blevet skør.
Jeg tager en dybere indånding, mens jeg mærker hendes varme intensivere. Hendes indre sjæl genkender min som hendes sande mage, hvilket er en god ting og gør mig glad indeni. Alligevel er hun midt i en foruroligende drøm, hvor hun genoplever øjeblikket, hvor ...