Forelsket i min kidnapper

"Tag mig, vær så venlig." Denne gang hviskede jeg det i hans øre. Han satte sig lidt op og greb fat om mine hofter, trak mig hårdere ned over sig. Jo dybere han trængte ind, jo mere mistede jeg kontrollen. Jeg kunne mærke, at han holdt sig tilbage. Måske var han bange for at gøre mig ondt. Mærkerne, på grund af hvad han ved om min fortid, han tror, han skal behandle mig som om jeg er skrøbelig. Jeg kiggede direkte ind i hans øjne. "Jeg kan klare det, vær så venlig, jeg vil have, at du gør mig til din." Jeg tiggede ham nu. Jeg så hans ansigtsudtryk ændre sig, da han satte sig op og skubbede mine ben højere op. Pludselig stødte han hårdt ind i mig...
Da Sandra giftede sig med Ryan, troede hun, at hun havde giftet sig med sin helt. En ung, lovende politibetjent på vej op ad karrierestigen. Det varede ikke længe, før hun indså, at hun tog fejl. En narcissistisk, voldelig mand med støtte fra byen og politiafdelingen. Hun var fanget. Indespærret. Indtil den aften, hvor hun skulle i biografen med de venner, hun fik lov til at se. De andre politibetjentes koner. Hun så hans øjne, da han lænede sig op ad væggen. Et glimt af genkendelse, da hun gik forbi ham. Så blev alt mørkt.