Trælbundet af min Alfa Mage

"Du må ikke fortælle nogen, at vi er skæbnebestemte."
Jeg skælver og stirrer op på mit nyeste monster med bedende øjne. "Så afvis mig, og vi vil ikke være det."
"Hvis jeg gør det, kan jeg lige så godt få dig henrettet."
"Godt."
Han trækker sig sammen, og hans øjne smelter til flydende guld, mens han studerer mig. "Nej. Jeg vil ikke give dig din flugt."
"Så afviser jeg dig!" siger jeg, mens vreden koger i min mave.
Han griber fat om min hals, og gnister varmer min hud. "Gør det, og jeg vil sætte dig tilbage i det fængsel og glemme, at du nogensinde har eksisteret." Han stirrer på mine læber, hans øjne bliver sorte, mens han siger, "Jeg kan ikke afvise dig, før jeg har en arving."
"Du bliver nødt til at tvinge en på mig!" snerrer jeg.
Han ler mørkt. "Ikke fra dig. Fra min fremtidige Luna."
Jeg kan ikke undgå den smerte, jeg føler, når han siger det. Mit bryst brænder, og tårer slører mit syn. Det værste er, at han bemærker det, og hans ansigt bløder op.
Så hurtigt bliver jeg vred igen. "Så dræber jeg dig."
Han smiler skævt og læner sig ind, indtil hans mund svæver over min. "Du er velkommen til at prøve. For når du fejler, vil jeg tage min vrede ud på din søde lille røv."
Blanca skal henrettes for mord. Da øjeblikket endelig kommer, mærker hun sin skæbnebestemte. Det er den nye Alfa, Max, broren til den mand, hun dræbte. Da Max stopper henrettelsen, er der et glimt af håb, indtil Max annoncerer, at han har til hensigt at få hende til at lide. Når en hævngerrig plan truer med at tage Blanca fra ham for evigt, vil Max risikere alt for at have hende sikker i sine arme? Eller vil Blanca dø uden nogensinde at kende hans sande grunde til at holde hende i live i første omgang?