Read with BonusRead with Bonus

KAPITEL HUNDREDE OG TREOGTREDS

Xavier kom ikke tilbage før midnat, da vi allerede var gået til ro for natten. Lisbeth havde som sædvanligt prøvet at få mig til at gå ud, men jeg nægtede, tilfreds med at kigge ud af vinduet, mens vi susede gennem rummet mod en slagmark, der kunne dræbe os alle, hvis vi ikke passer på.

"Hej skat,"...