Tvangsgift med den fremmede prins

"Jeg giver dig et valg, Mia Cara. Hvis du siger nej, går jeg og vil aldrig genere dig igen, men du skal beslutte dig. Du driver mig til vanvid på så mange måder," stønnede Xavier, hans stemme fik mig gradvist til at tabe den kamp, jeg havde kæmpet i måneder.
Mine læber skælvede, mens jeg modstod trangen til at kysse ham. Jeg blev ikke tvunget, overbevist eller presset til at føle sådan, og dette ønske om at blive ejet på alle måder af denne fremmede med en hale havde mine trusser gennemblødte.
Endelig kastede jeg forsigtighed over bord og tog hans læber i mine, og den efterfølgende nydelse retfærdiggjorde det fuldstændigt.
Og da jeg begyndte at reagere på hans kærtegn, mine arme viklede sig om hans torso, kunne jeg kun tænke på, hvor meget mere af ham jeg ønskede og længtes efter.
Det faldt mig ikke ind på det tidspunkt, hvordan jeg var gået fra at hade hele hans eksistens til pludselig at ønske, at han viklede sin hale om min hals, mens jeg bevægede min krop op og ned ad hans spændende lange lem.
At vide, at hun skulle være avler for en tilfældig fremmed, når hun fyldte atten, var en realitet, Tessa måtte forholde sig til, mens hun voksede op, ligesom enhver anden menneskepige, men hvad hun ikke var forberedt på, var, at prinsen af de fremmede, hun havde hadet siden barndommen, pludselig besluttede, at hun skulle være hans brud, permanent.
For at gøre tingene værre, opdagede hun så mange nye grunde til at hade ham samt flere til at falde for ham, og hun kæmper hårdt for at sikre, at hendes sind vinder over hendes hjerte.
Men efterhånden som den fremmede verden genvinder håbet på grund af hende, må hun kæmpe for sin planet, da den fremmede, hun endelig gav sit hjerte og sind til, måske ender med at ødelægge alt, hvad hun elsker og står for; jorden.