Ildtæmmeren

"Prøv det igen, jeg udfordrer dig," sagde han med en kold, farlig og truende tone, der fik mig til at kigge over på ham, ivrig efter at udfordre ham.
Mig, som jeg er, kunne ikke lade være og gjorde netop det.
"Eller hvad?"
"Drop attituden, prinsesse, ellers kan det få dig i alvorlige problemer," hviskede han, mens hans ånde kærtegnede mine læber og sendte kuldegysninger gennem hele min krop.
"Du kan ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Du er ikke min Alfa, og jeg vil aldrig underkaste mig dig, især ikke til en, der holder mig fanget som en lavtstående tjener," snerrede jeg ordene i hans ansigt, uden at bekymre mig om, hvad han kunne tænke eller gøre.
Jeg var rasende og havde fået nok af, at han, som min mage, behandlede mig så dårligt.
Et smil bredte sig på hans læber, og han skubbede sin krop ind mellem mine ben, hvilket forskrækkede mig med den hurtige bevægelse.
"Er det sådan, lille en? Du vil ikke underkaste dig mig? Det får vi at se."