Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 295

Wake sidder stift ved siden af mig og stirrer på døren, hans forældre forsvandt igennem, kæben så stram, at den kunne knække sten. Hele hans krop er spændt som en stram line, fanget mellem stolthed og noget mere råt. Tvivl, måske. Smerte.

Jeg skubber forsigtigt til hans arm. "Du burde gå efter ham."...