Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 162

Obsidianvæggen stønner igen, sprækken strækker sig bredere med en ildevarslende knæk. Støv og glaslignende skår smuldrer fra oven og regner ned på hulens gulv. Min vejrtrækning stopper, da jeg griber fat i Coras arm for at holde balancen.

"Jeg—jeg tror, jeg kan stoppe det," siger jeg, min stemme knæ...