Introduction
Share the book to
About Author

Kit Bryan
Chapter 1
Der er mange oplevelser, som de fleste kvinder ville betragte som ret universelle. En af disse oplevelser er at skulle gå et sted hen efter mørkets frembrud. Det er en nervepirrende oplevelse oftere end ikke.
Du klynger dig nervøst til dine nøgler, kigger rundt, forsøger at holde dig til de oplyste områder og undgå folk på gaden. Problemet er, at der ikke er andre mennesker på denne gade. Hvorfor er det et problem?
Det er et problem, fordi hvis jeg er den eneste anden person på denne gade, hvorfor kan jeg så høre et andet sæt fodtrin bag mig? Jeg er på højeste alarmberedskab, kigger forsigtigt rundt, men jeg kan ikke se nogen. Jeg skynder mig og går lidt hurtigere, tøvende med at løbe i tilfælde af, at det får nogen til at jage mig. Er det mærkeligt af mig at antage, at fodtrinene er nogen, der følger efter mig? Måske. Men jeg kan bare ikke ryste følelsen af mig.
Flere gange i dag, mens jeg arbejdede på den lokale børnehave, følte jeg øjne på mig, men hver gang begyndte et barn at græde eller slås, og jeg glemte det. Men nu hvor jeg går hjem i mørket, kommer alle de gange tilbage til mig. Hvorfor, åh hvorfor, skulle hr. Rollinson være så sent på den med at hente sin datter? Normalt når jeg hjem, før det bliver mørkt. Jeg bor kun et par minutter væk fra min arbejdsplads. Men i dag ringede han og sagde, at han var forsinket.
Som det nyeste og mindst erfarne medlem af personalet, var det mig, der blev hængende og ventede på ham, så barnet kunne komme hjem, og jeg kunne låse efterfølgende. Som resultat er jeg nu nødt til at gå hjem i mørket. Jeg skulle have ringet efter en taxa eller noget, men jeg ville ikke spilde pengene, jeg tænkte, det er trods alt en så kort gåtur. Når taxaen ankom, ville jeg sandsynligvis allerede være hjemme! Nå, jeg fortryder den beslutning nu. Jeg laver en hurtig mental vurdering af min situation. Jeg er omkring ti minutter fra hjemmet.
Måske mindre, hvis jeg løber, men jeg har aldrig været særlig atletisk, og jeg har astma, så løb ville sandsynligvis ende dårligt. Jeg har ikke meget at forsvare mig med, kun mine nøgler, som jeg allerede klynger mig til, min håndtaske og min tomme madkasse. Mine sko er flade sorte støvler, som i det mindste er gode til at bevæge sig rundt i.
Man har brug for gode sko til at jage småbørn hele dagen. Mine jeans og babylyserøde skjorte med børnehavens farverige logo på egner sig ikke godt til at blende ind eller gemme sig, men det kan være min eneste mulighed. Mit lange brune hår er bundet tilbage i en løs hestehale med en let bølge i enden. Det var krøllet, da jeg forlod hjemmet i morges, men det holdt ikke hele dagen.
Det er sådan en meningsløs tanke at have lige nu. Alligevel er mit hår i det mindste ude af vejen, selvom jeg pludselig forestiller mig alle de måder, en hestehale kunne være et problem på. Er det lettere for en angriber at rive mit hår tilbage, hvis mit hår er oppe eller nede? Det føles virkelig som noget, vi burde blive undervist i i skolen.
Måske kan jeg ringe til nogen for hjælp, men hvem? Politiet? Det ville tage evigheder for dem at komme herhen, det ville være hurtigere at løbe hjem. Plus, hvad skal jeg sige? Jeg TROR, der MÅSKE er en anden på samme gade som mig, og jeg ANTAGER, at de følger efter mig?
Ja, jeg tvivler på, at de ville komme i en fart. Jeg kunne prøve min bror Damien. Han ville komme, hvis jeg bad ham, men han er brandmand og arbejder sent i aften. Hvilket betyder, at han enten håndterer en nødsituation ELLER er på brandstationen. Det ville tage ham lige så lang tid at ankomme som politiet.
Okay, ny plan. Det er mørkt, men det er ikke SÅ sent. Måske er der en butik eller forretning åben et sted i nærheden, som jeg kan smutte ind i. Et sted med mennesker, hvor jeg kan hænge ud, indtil hvem end det er, går deres vej. Eller indtil jeg kan ringe efter en taxa for at tage mig resten af vejen hjem. Jeg kigger rundt, men alle bygningerne omkring mig virker mørke.
Lort, lort, lort! Jeg drejer tankeløst til højre ned ad en sidegade. Jeg er ikke på vej hjem længere, men jeg er ret sikker på, at der er en tankstation eller noget i den retning. Jeg er ligeglad med, hvad stedet er på dette tidspunkt, så længe det er godt oplyst og har mennesker.
Jeg går kun lidt længere, før jeg indser, at det var en fejl at dreje. Jeg havde tydeligvis mine retninger forkert. Gaderne bliver faktisk mørkere, og der er ingen tegn på en tankstation. Fodtrinene bag mig kommer tættere på.
Mit hjerte banker, og jeg sveder alt for meget for en så kølig aften. Jeg går hurtigere, og jeg kan mærke min hestehale svinge rundt om mine skuldre. Mit bryst er stramt, enten fra astma eller angst, måske en kombination af begge.
Jeg burde nok tage min inhalator, men jeg er ikke villig til at stoppe og rode rundt i min taske lige nu. Fodtrinene bag mig er så høje, jeg risikerer et hurtigt kig bagud, og endelig kan jeg se ham. En høj, ranglet mand. Han ser lidt usoigneret ud med pjusket hår og en usund bleghed. Vi får øjenkontakt, og hans øjne må fange lys et sted fra, for de blinker i en mærkelig gul farve.
Manden smiler til mig og øger sine skridt, han nærmer sig mig. Det er det, der er ingen grund til at lade som om, jeg ikke så ham. Jeg begynder at løbe, klynger min taske og madkasse til mit bryst. Jeg panikker voldsomt, jeg kan ikke trække vejret, og jeg tror, jeg måske er faret vild. Overalt er mørkt, og jeg har ingen idé om, hvor jeg skal hen. Jeg overvejer at banke på en tilfældig dør og skrige om hjælp, da jeg hører det.
Til højre kan jeg høre musik. Jeg ved ikke præcis, hvor det er, men jeg drejer straks til højre og går mod det. Mine lunger brænder, og jeg føler mig lidt svimmel. Jeg tror ikke, jeg får nok ilt, men jeg fortsætter alligevel. Musikken bliver højere. Jeg kan se bygningen, det kommer fra, der er lys i vinduerne. Jeg skynder mig hen til den og river i døren, men den åbner ikke.
For pokker, døren er låst! Selvfølgelig er den låst, det er bagsiden af bygningen. Jeg løb ned ad en gyde uden at tjekke, hvilken side af bygningen jeg var på. Og nu, genial som jeg er, er jeg fanget i en blindgyde uden nogen steder at gå hen. Måske har jeg mistet fyren? Jeg vender mig om og skriger, da jeg indser, at han står kun få meter væk og nærmer sig støt.
Det gule glimt er tilbage i hans øjne. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre, så jeg kaster min madkasse efter ham. Det er ret meningsløst. Han slår den væk og knurrer ad mig. Hvad? Knurrer? Hvem fanden knurrer ad folk? Jeg klynger mig til mine nøgler og holder dem ud foran mig som et våben.
Et ubrugeligt, meningsløst våben, der ikke vil gøre mig noget godt, fordi jeg ikke engang kan trække vejret ordentligt lige nu, langt mindre kæmpe mod en fyr, der sandsynligvis er en god fod højere end mig. Han tager endnu et skridt mod mig og ind i lyset, der strømmer fra bygningens vindue, og nu er jeg sikker på, at jeg ikke har fået nok ilt, for der er noget, der ikke er rigtigt her.
Hvad jeg troede var indsunkne kinder og en syg bleghed, er faktisk et fuldstændig deformeret ansigt stribet med grålig pels. Faktisk har mandens hele krop pelsstykker overalt, som en syg hund, der har mistet halvdelen af sin pels. Jeg vædder på, at denne fyr har lopper eller noget. Han smiler til mig igen, tager min rædsel ind, og nu kan jeg se hans tænder, eller skulle jeg sige hugtænder. Hvad fanden er han? Jeg skriger af mine lungers fulde kraft, og med den hånd, der ikke holder nøgler, banker jeg på døren bag mig.
“NOGEN LUK MIG IND. HJÆLP MIG, VÆR SØD! JEG HAR BRUG FOR HJÆLP, JEG GØR HVAD SOM HELST, VÆR SØD!” Jeg skriger tankeløst. Skabningen rækker ud efter mig. Jeg svinger mod ham med mine nøgler, men han griber mit håndled og trækker mig fremad. Jeg føler noget bide i mit håndled, og jeg ser hans kløede fingre, da de trækker blod. Jeg kan ikke trække vejret, det er for meget. Mit syn sløres. Jeg er ved at dø i en baggyde, og min sidste tanke er, at jeg ville ønske, hr. Rollinson ikke havde været så sent på den.
Latest Chapters
#172 Lektion 172 - DET SIDSTE KAPITEL - Nogle gange er alt, hvad du skal gøre, at spørge.
Last Updated: 04/18/2025 16:11#171 Lektion 171- Nogle gange skal du bare tage en risiko og håbe på det bedste.
Last Updated: 04/18/2025 16:11#170 Lektion 170 - Gode venner vil være der for dig, selv når du ødelægger det.
Last Updated: 04/18/2025 15:09#169 Lektion 169- Beslutninger er sjældent sort/hvide.
Last Updated: 04/18/2025 16:10#168 Lektion 168 - Lav ikke undskyldninger, når du sårer nogen, bare undskyld.
Last Updated: 04/18/2025 15:08#167 Lektion 167-Der er intet galt i at spørge hvorfor, når nogen fortæller dig, hvad du skal gøre.
Last Updated: 04/18/2025 16:11#166 Lektion 166 - Når du elsker nogen, tilgiver du dem, selvom du ikke kan glemme.
Last Updated: 04/18/2025 15:08#165 Lektion 165 - Husk, hvad dit mål er, og giv aldrig op.
Last Updated: 04/18/2025 15:09#164 Lektion 164- Sikkerhed først, så kan du bekymre dig om, hvad der kommer næste gang.
Last Updated: 04/18/2025 16:10#163 Lektion 163- Du skal altid være forsigtig i mørket.
Last Updated: 04/18/2025 16:10
Comments
You Might Like 😍
After One Night with the Alpha
I thought I was waiting for love. Instead, I got fucked by a beast.
My world was supposed to bloom at the Moonshade Bay Full Moon Festival—champagne buzzing in my veins, a hotel room booked for Jason and me to finally cross that line after two years. I’d slipped into lacy lingerie, left the door unlocked, and lay on the bed, heart pounding with nervous excitement.
But the man who climbed into my bed wasn’t Jason.
In the pitch-black room, drowned in a heady, spicy scent that made my head spin, I felt hands—urgent, scorching—searing my skin. His thick, pulsing cock pressed against my dripping cunt, and before I could gasp, he thrust hard, tearing through my innocence with ruthless force. Pain burned, my walls clenching as I clawed at his iron shoulders, stifling sobs. Wet, slick sounds echoed with every brutal stroke, his body unrelenting until he shuddered, spilling hot and deep inside me.
"That was amazing, Jason," I managed to say.
"Who the fuck is Jason?"
My blood turned to ice. Light slashed across his face—Brad Rayne, Alpha of Moonshade Pack, a werewolf, not my boyfriend. Horror choked me as I realized what I’d done.
I ran away for my life!
But weeks later, I woke up pregnant with his heir!
They say my heterochromatic eyes mark me as a rare true mate. But I’m no wolf. I’m just Elle, a nobody from the human district, now trapped in Brad's world.
Brad’s cold gaze pins me: “You carry my blood. You’re mine.”
There is no other choice for me but to chose this cage. My body also betrays me, craving the beast who ruined me.
WARNING: Mature Readers Only
Invisible To Her Bully
Goddess Of The Underworld.
When the veil between the Divine, the Living, and the Dead begins to crack, Envy is thrust beneath with a job she can’t drop: keep the worlds from bleeding together, shepherd the lost, and make ordinary into armor, breakfasts, bedtime, battle plans. Peace lasts exactly one lullaby. This is the story of a border pup who became a goddess by choosing her family; of four imperfect alphas learning how to stay; of cake, iron, and daylight negotiations. Steamy, fierce, and full of heart, Goddess of the Underworld is a reverse harem, found-family paranormal romance where love writes the rules and keeps three realms from falling apart.
Crossing Lines
Noah
I was here to prove myself—
One last shot at football, at freedom, at a future no one ever thought I’d deserve.
And then I met him.
Coach Aiden Mercer.
Cold. Demanding. Built like a legend and twice as ruthless.
From the first command, I wanted to fight him.
From the first Sir, I wanted to kneel.
But this wasn’t just about the game anymore.
He looked at me like he saw through every mask I wore…
And spoke to me in a voice I knew far too well.
The same one that called me baby boy in the darkest corners of the internet.
Now I didn’t know if I wanted to win…
Or just be his.
Aiden
Noah Blake was supposed to be a challenge.
A cocky, reckless quarterback with raw talent and no discipline.
But one message had changed everything.
One night on ObeyNet, a stranger with attitude and submission tangled in his words.
And when I saw Noah in person—his fire, his fear, that ache to be seen—
I knew it was him.
He didn’t know who I was. Not yet.
But I was already testing him. Pushing him.
Breaking him down until he begged for what he swore he didn’t need.
This was not supposed to get personal, but every second he disobeyed made me want to claim him harder.
And if he crossed the line…
I’d make damn sure he never forgot who he belonged to.
From Substitute To Queen
Heartbroken, Sable discovered Darrell having sex with his ex in their bed, while secretly transferring hundreds of thousands to support that woman.
Even worse was overhearing Darrell laugh to his friends: "She's useful—obedient, doesn't cause trouble, handles housework, and I can fuck her whenever I need relief. She's basically a live-in maid with benefits." He made crude thrusting gestures, sending his friends into laughter.
In despair, Sable left, reclaimed her true identity, and married her childhood neighbor—Lycan King Caelan, nine years her senior and her fated mate. Now Darrell desperately tries to win her back. How will her revenge unfold?
From substitute to queen—her revenge has just begun!
The Delta's Daughter
Born on the same night as the Kings son, Prince Kellen; Lamia Langley, daughter to the Royal Delta of The New Moon pack (royal pack) bares the mark of a royal and is a seemingly ordinary wolf, until she shifts at the age of 14 and by 15 becomes one of the strongest wolfs in the kingdom.
All Lamia ever wanted was to serve her prince, become a warrior, find her mate at 18 and live happily ever after.
Growing up together and sharing a rare and special goddess given bond, everyone is sure Lamia and Prince Kellen will be fated mates. Being given the opportunity to go to the Alpha academy, Kellen and Lamia fall in love and they hope they are fated like everyone thinks.
But the fates have already mapped out her future.
What happens when a wolf from the Kings past has his eye on Lamia?
Follow this epic tale of Love, tragedy and betrayal as Lamia starts to discover her family heritage. Will her family’s forgotten heritage and secrets become more than she can handle?
Will her Prince become her mate or will she be fated to another?
Will Lamia rise to become the wolf the goddess’ fated her to be?
For a mature audience
Crowned by Fate
“She’d just be a Breeder, you would be the Luna. Once she’s pregnant, I wouldn’t touch her again.” my mate Leon’s jaw tightened.
I laughed, a bitter, broken sound.
“You’re unbelievable. I’d rather accept your rejection than live like that.”
As a girl without a wolf, I left my mate and my pack behind.
Among humans, I survived by becoming a master of the temporary: drifting job to job… until I became the best bartender in a dusty Texas town.
That’s where Alpha Adrian found me.
No one could resist the charming Adrian, and I joined his mysterious pack hidden deep in the desert.
The Alpha King Tournament, held once every four years, had begun. Over fifty packs from across North America were competing.
The werewolf world was on the verge of a revolution. That’s when I saw Leon again...
Torn between two Alphas, I had no idea that what awaited us wasn’t just a competition—but a series of brutal, unforgiving trials.
Author Note:New book out now! The River Knows Her Name
Mystery, secrets, suspense—your next page-turner is here.
After the Affair: Falling into a Billionaire's Arms
On my birthday, he took her on vacation. On our anniversary, he brought her to our home and made love to her in our bed...
Heartbroken, I tricked him into signing divorce papers.
George remained unconcerned, convinced I would never leave him.
His deceptions continued until the day the divorce was finalized. I threw the papers in his face: "George Capulet, from this moment on, get out of my life!"
Only then did panic flood his eyes as he begged me to stay.
When his calls bombarded my phone later that night, it wasn't me who answered, but my new boyfriend Julian.
"Don't you know," Julian chuckled into the receiver, "that a proper ex-boyfriend should be as quiet as the dead?"
George seethed through gritted teeth: "Put her on the phone!"
"I'm afraid that's impossible."
Julian dropped a gentle kiss on my sleeping form nestled against him. "She's exhausted. She just fell asleep."
The mafia princess return
Her CEO Stalker and Her Second Chance Mate
“Where is that slut of yours, Creedon? Must be a hell of a lay. The coffee is going to be cold,” Michael complained. “What's the point in keeping her around? She's not even your breed.”
Not his breed?
“You know me, I like nice accessories, Besides, she is smarter than she looks."
An Accessory?
“Stop toying with the girl. You're letting her get too close to us. Not to mention the scandal you’ll have with the press once they realize she's a poor country girl. America will fall in love with her, you will just crush them when you’re done with her. Poor Image...” The sound of fits hitting the table silenced the room.
“She’s mine! She is no concern of yours. I can fuck her, breed her, or cast her aside, remember who's in charge here. “If I want to use her as a cum bucket, I will." His anger explosive.
Breed me? Cast me aside? Cum bucket? I think not!*
“She is pretty, but she’s of no value to you, Creedon. A pebble in a sea of diamonds, darling. You can have any woman you desire. Fuck her out of your system, and sign off on her,” Latrisha spat. “That one is going to become a pain in your ass. You need a bitch that will submit.”
Someone, please, come mop up the word vomit this woman has just spewed.
“I have her under control, Trisha, back the fuck off.”
**Control? Oh, hell naw! ** He hadn't met the take no bullshit southern bitch I could be.
Rage brewed as I elbowed open door.
Well, here goes everything.
The Biker Alpha Who Became My Second Chance Mate
"You're like a sister to me."
Those were the actual words that broke the camel's back.
Not after what just happened. Not after the hot, breathless, soul-shaking night we spent tangled in each other's arms.
I knew from the beginning that Tristan Hayes was a line I shouldn't cross.
He wasn't just anyone, he was my brother's best friend. The man I spent years secretly wanting.
But that night... we were broken. We had just buried our parents. And the grief was too heavy, too real...so I begged him to touch me.
To make me forget. To fill the silence that death left behind.
And he did. He held me like I was something fragile.
Kissed me like I was the only thing he needed to breathe.
Then left me bleeding with six words that burned deeper than rejection ever could.
So, I ran. Away from everything that cost me pain.
Now, five years later, I'm back.
Fresh from rejecting the mate who abused me. Still carrying the scars of a pup I never got to hold.
And the man waiting for me at the airport isn't my brother.
It's Tristan.
And he's not the guy I left behind.
He's a biker.
An Alpha.
And when he looked at me, I knew there was no where else to run to.
Mated by Contract to the Alpha
William—my devastatingly handsome, wealthy werewolf fiancé destined to become Delta—was supposed to be mine forever. After five years together, I was ready to walk down the aisle and claim my happily ever after.
Instead, I found him with her. And their son.
Betrayed, jobless, and drowning in my father's medical bills, I hit rock bottom harder than I ever imagined possible. Just when I thought I'd lost everything, salvation came in the form of the most dangerous man I'd ever encountered.
Damien Sterling—future Alpha of the Silver Moon Shadow Pack and ruthless CEO of Sterling Group—slid a contract across his desk with predatory grace.
“Sign this, little doe, and I'll give you everything your heart desires. Wealth. Power. Revenge. But understand this—the moment you put pen to paper, you become mine. Body, soul, and everything in between.”
I should have run. Instead, I signed my name and sealed my fate.
Now I belong to the Alpha. And he's about to show me just how wild love can be.
About Author

Kit Bryan
Download AnyStories App to discover more Fantasy Stories.













