Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 63 Som om tingene ikke kunne blive værre

Vi løber i timevis, næsten uden at stoppe, indtil jeg endelig falder sammen af udmattelse. Rita sænker modvilligt farten, stopper og går tilbage til hvor jeg sidder på jorden med armene over hovedet for at åbne brystet, så mine lunger kan tage mere ilt ind.

Rita krydser armene over brystet og skubbe...