Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 165

KESTER.

Hunden sprang frem, gøende... indtil jeg så på den.

Med blot et blik frøs dens krop midt i en knurren. Børsterne på dens ryg var stadig rejst, men dens øjne—de loyale, tillidsfulde, dumme øjne—blev glansløse.

Den stirrede ind i mig, som om den genkendte noget ældgammelt og stærkere. Så pe...