Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 35: Primale opfordringer

Jeg har glemt, hvor længe jeg har været indespærret. Mens måneskinnet filtrerer gennem det lille, gitterbeskyttede vindue højt oppe, ligger jeg i min kolde, fugtige celle, og hver smerte i min mishandlede krop minder mig om den nylige brutalitet. Min eneste trøst er den søde, varmende mjød, jeg får ...