Read with BonusRead with Bonus

Kapitel seks

Zacks synsvinkel

Det er nu gået 2 måneder, og jeg har stadig ikke været i stand til at finde nogen vilde ulve. Jeg begyndte at miste håbet, indtil jeg besluttede at rejse tre stater væk for at søge i de skove, jeg havde hørt om. En informant havde fortalt mig, at jeg ville fange nogle vilde ulve i disse skove, og jeg var fast besluttet på at finde mindst én. Jeg kunne finde en hvilken som helst ny pige, jeg ville. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så besat af Emily. Måske er det fordi, jeg allerede har trænet hende så godt, og jeg vil bare ikke træne en ny pige. Hun og hendes dreng skal betale.

Da solen begynder at gå ned, vælger jeg et træ at slå lejr ved for natten. Jeg er dybt inde i skoven og ikke langt fra en dam. Jeg har allerede begyndt at høre ulve hyle. Jeg ved, det kun er et spørgsmål om tid. Jeg hører bladene rasle omkring mig og beslutter at tage min riffel og gå ud af mit telt. Det er næsten helt mørkt nu. Jeg går tilbage i teltet og tager mine natkikkerter og min lommelygte. Da jeg vender tilbage, er der et par gule øjne, der stirrer lige på mig. Ulven begynder at knurre og skumme om munden.

Jeg peger min riffel mod ham. "Jeg er her for at snakke, men jeg skyder, hvis jeg bliver nødt til det."

Ulven knurrer af mig, men begynder så snart at ryste foran mig. Før længe står der en nøgen mand foran mig. "Hvad vil du?" spørger han.

Jeg sænker min riffel og taler tydeligt til ham. "Jeg leder efter en pige. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde hende, men jeg er sikker på, at din slags kan hjælpe mig. Hun er en varulv."

"Ved du, hvor mange varulve der bare er i denne stat alene? Det er ikke meget information at gå ud fra, og hvorfor skulle jeg eller nogen anden hjælpe dig?" Han fniser af mig.

"Jeg kan betale dig eller andre generøst. Jeg har hørt, at I er ret gode til dufte også, jeg kan give dig hendes duft," siger jeg smilende.

"Du vil betale mig og andre vilde ulve for at finde én pige? Hvorfor denne ene pige? Du er menneske, du har ikke partnere, du kunne komme videre."

"Hun blev taget fra mig midt om natten. Bortført af en ulv. Hun er min ejendom, og jeg leder bare efter at få, hvad der er mit, tilbage."

Han tænker over det hele i et stykke tid og kigger så på mig. "Ja, okay. Jeg vil hjælpe dig, og jeg kan samle nogle vilde ulve til at hjælpe os. Har du et nummer, jeg kan nå dig på? Det kan tage mig et par uger at samle nogle ulve."

Efter at have givet ham mit nummer, skifter han tilbage og løber ind i skoven. Tilfreds med min udveksling pakker jeg sammen og går tilbage til min lastbil. Da jeg sætter mig ind i lastbilen, begynder jeg at tænke på de mange måder, jeg planlægger at straffe min engel for at løbe væk fra mig. Begyndende med hende bøjet over og hendes bagdel opad. Min tålmodighed er ved at løbe tør med hende. Hun kunne gøre det hele lettere, hvis hun bare vendte tilbage til mig. Hvis hun kom til mig af egen vilje, ville hendes straf ikke være så slem, som den vil være, hvis jeg skal jage hende ned.

Mens jeg kører hjem, tænker jeg på, hvilke andre overnaturlige væsner der findes. Vampyrer? Feer? For fanden, endda Bigfoot? Min telefon ringer. Det er et ukendt nummer. Jeg tager den på tredje ring. "Hallo?"

"Hallo Zack. Det er varulven, du talte med i skoven. Jeg og et par andre venner har besluttet at hjælpe dig med at finde denne pige. Det vil stadig tage os et par uger at finde det antal vilde ulve, vi skal bruge for at infiltrere en stærk flok, men vi kan finde dem."

"Det lyder godt. Jeg vil betale jer alle meget generøst og give jer halvdelen på forhånd og den anden halvdel, når jeg får hende tilbage," siger jeg.

"Okay. Jeg synes, vi skal mødes om en uge eller deromkring. På den måde kan jeg og mine venner få din piges duft og nogle flere oplysninger."

Jeg smiler til telefonen. "Jeg vil stå klar til at besvare dit opkald for at aftale en dag og tid til at mødes. Tak."

"Selv tak. Et råd til dig i fremtiden. Enhver anden ulv ville have dræbt dig inden for sekunder, efter du trak den riffel. Det er ikke den bedste fordel at bruge mod varulve."

Jeg griner i telefonen. "Det er bemærket. Jeg vil tage dine ord til efterretning."

Efter at have lagt på kan jeg ikke lade være med at smile. 'Snart min engel, vil du være tilbage i mine arme.'

Previous ChapterNext Chapter