Kapitel to
KRASJ! "Er det alt, hvad du har, gamle mand?" Jeg griner, mens min far vakler op på benene igen.
"Du glemmer, søn, jeg var Alpha før dig, du er bare meget yngre." Han håner mig tilbage.
"Jeg tror, vi skal kalde det en dag, desuden har jeg planer i aften." Jeg siger til min far med et smil på læben.
"Åh ja? Hvad har du gang i i aften?"
"Jeg har en date."
"Burde du ikke lede efter din mage i stedet for at spilde tid med meningsløse piger?" Siger han misbilligende.
"Jeg vil finde min mage lige så meget, som du vil have, at jeg skal, men indtil da har jeg behov, far."
Han skærer ansigt og ser ned. "Nogle ting behøver jeg ikke at vide, søn."
Mit navn er Braxton. Jeg er 22 og leder af Midnight Moon Pack. Jeg overtog efter min far for 2 år siden. Jeg er 198 cm høj og vejer 104 kilo ren muskelmasse. Jeg har sort hår og blå øjne. Jeg har ledt efter min mage siden den dag, jeg fyldte 16, og har ikke haft held endnu. En del af mig begynder at føle, at jeg ikke har en mage derude at møde. Men jeg ved, det ikke er tilfældet. Der er en mage derude for hver ulv. Jeg skal bare være tålmodig. Jeg har haft min del af piger. Ikke det stolteste at indrømme, men jeg har nok været sammen med hver umatede kvinde i min flok. Udover træning, må jeg gøre noget for at holde mig beskæftiget.
Tankelink
"Hey Connor, har du et par minutter til at snakke, før jeg tager afsted på min date?" Jeg tankelinker til min Beta.
"Selvfølgelig, vil du møde mig ved flokhuset?" Siger han tilbage, og jeg kan høre smilet i hans stemme.
Connor er min Beta og har også været min bedste ven, siden vi var 2. Vi har været igennem alt sammen, og jeg stoler på ham med mit liv. Han fandt sin mage, da han var 17, og de har stolt to hvalpe sammen. Connor er mindre end mig og er cirka 185 cm høj og vejer omkring 86 kilo. Lad dig ikke narre af hans størrelse, han er god til hånd-til-hånd-kamp og har nogle gange bedre snilde end mig. Han har lyst brunt hår og brune øjne.
Da jeg kører op til flokhuset, ser jeg Connor læne sig op ad sin bil. Da jeg stiger ud af bilen, begynder han at grine.
"Hvem er den heldige pige i aften?" Spørger han grinende.
"Er det slemt, at jeg ikke kender hendes navn? Jeg mødte hende i baren den anden aften, og hun gav mig sit nummer, men intet navn."
Han kigger op med et større smil på sit ansigt og siger, "Hun må være lige så desperat som dig."
Jeg støder ham let i siden. "Ikke alle kan være så heldige som dig og finde deres mage som 17-årig."
"Ja, jeg tror, du har ret. Bare husk at få hendes navn, FØR du sover med hende," siger han.
"Jeg skal nok tænke over det," siger jeg med et skævt smil. "Under alle omstændigheder, så spurgte jeg dig herhen for at høre, om du ville dække for mig til træningen i morgen tidlig. Denne pige bor omkring tre timers kørsel væk, og jeg har ikke lyst til at køre tilbage så tidligt om morgenen."
Connor kigger på mig med et underholdt udtryk. "Du kaldte mig hele vejen til flokhuset for at spørge, om jeg ville dække for dig? Du burde allerede vide, at jeg ville gøre det uden at du slæbte mig væk fra min mage, som i øvrigt er i brunst. Du ved, vi prøver på barn nummer tre."
"Undskyld, bro. Det vidste jeg ikke. Jeg vil ikke holde dig længere så. Jeg tager en taske og smutter. Jeg skal lige forbi butikken først for at købe en flaske vin til min mystiske date og nogle øl til mig selv," siger jeg og giver ham et broderligt kram.
Da jeg sætter mig ind i bilen, er jeg klar til min køretur og min aften. Jeg har allerede adressen til en butik indtastet på min telefon og er på vej derhen nu. Jeg burde være ved min mystiske piges hjem omkring klokken 18. Det giver mig masser af tid til at stoppe ved butikken og nå frem til hendes hus. Jeg har altid dårlig samvittighed, når jeg er sammen med en pige, der ikke er varulv. Jeg vil ikke føre nogen bag lyset, og jeg kan ikke rigtig forklare, at jeg ikke kan indlede et seriøst forhold, fordi jeg prøver at finde min mage. Jeg er sikker på, de ville kalde mig skør.
Da jeg kører ind på parkeringspladsen, slukker jeg bilen og begynder at gå rundt i butikken. Med en flaske sød rødvin i den ene hånd og en 12-pak Blue Moon i den anden bevæger jeg mig mod kassen. Jeg er ikke engang opmærksom på, hvor jeg går, mens jeg skriver til min mystiske pige, at jeg er på vej. Pludselig støder nogen ind i mig.
Pigen kigger op på mig med disse lysende grønne øjne. "Undskyld."
Mine indvolde vrider sig, og gnister tændes i mig. Jeg kan mærke varmen stige gennem hele min krop. Mit sind skriger 'MAGE!'
Jeg rækker ud efter hende, men indser, at hun har en anden mands arm omkring sig. En menneske endda. Hun giver mig et bekymret blik, og fyren med hende siger til mig, at jeg skal "skride." Det krævede alt i mig ikke at lade et knurr slippe ud. Han holder min mage om halsen og trak hende lige væk fra mig. Hun kigger tilbage på mig med et medfølende smil og ser derefter ned i nederlag. Hvordan kan jeg få hende fra ham, og hvordan kan jeg finde hende, hvis jeg lader hende gå? Jeg beslutter mig for at ignorere min mystiske pige og beslutter at følge hende, indtil hun er alene.