Read with BonusRead with Bonus

KAPITEL HUNDREDE OG TO

Hun så dyster og ynkelig ud, da hun gik hen til min seng.

Jeg følte intet andet end afsky, og selvom den følelse var malplaceret, accepterede jeg den, fordi hun fuldt ud fortjente det.

"Du gik ikke med din nye bedste ven?" spurgte jeg hende, med irritation i stemmen.

Hun kradsede sig i håret og å...