Kapitel 5: En ukendt motorcyklist
Pludselig dukkede en skikkelse op i det fjerne og bevægede sig hurtigt mod dem. Holdet knibede øjnene sammen og forsøgte at finde ud af, hvad det var.
Efterhånden som skikkelsen kom nærmere, indså de, at det var en gruppe tungt bevæbnede mænd på motorcykler, deres våben glimtede i natten.
"Åh for fanden," mumlede Sniper og strammede grebet om sin riffel.
"Hold hovedet koldt," advarede Vector med anspændt stemme. "Vi vil ikke have en skudveksling midt på motorvejen."
Motorcykelbanden omringede varevognen og pegede deres våben mod Black Eyes Clan, deres udtryk kolde og truende.
Vector og hans hold kunne mærke spændingen i luften, situationen var pludselig eskaleret hurtigt. Oddsene var ulige, da motorcykelbanden overtalte dem.
Lederen af motorcykelbanden, en kraftigt tatoveret mand, nærmede sig varevognen og lod blikket glide over holdet indeni. "Åbn døren," knurrede han.
Vectors hjerne arbejdede på højtryk for at finde ud af deres næste træk. Han vidste, at en direkte konfrontation ville sætte dem i en dårlig position, men han vidste også, at de ikke bare kunne overgive sig.
Efter et spændt øjeblik tog han en dyb indånding og rullede langsomt vinduet ned. "Hvad vil I?" spurgte han med rolig stemme.
Lederen af motorcykelbanden smilte skævt, "Jeg tror, du ved, hvad vi vil have." Han gestikulerede mod bagenden af varevognen, hvor våbnene stadig var opbevaret.
Vector hævede et øjenbryn, "I vil have våbnene, ikke? Beklager, de er ikke til salg."
Lederen grinede, "Åh, jeg spurgte ikke. Aflever dem, ellers bliver det grimt meget hurtigt."
Black Eyes Clan er højtuddannede og dygtige, med hvert medlem besiddende unikke evner og færdigheder, der gør dem til formidable modstandere, men i denne situation var de i undertal.
Vectors hjerne arbejdede på højtryk for at finde en plan. Han vidste, at de måtte handle hurtigt og strategisk, hvis de skulle komme ud på toppen.
Motorcykelbandens medlemmer begyndte at håne Black Eyes, deres selvsikre tone gjorde det klart, at de troede, de havde fordelen.
"I er i undertal og underbevæbnede. Aflever våbnene, og vi lader jer gå uskadt," hånede en af bikerne.
Vector spændte kæben og modstod trangen til at svare igen. "Det tror jeg ikke. Vi har håndteret værre end jer," svarede han med rolig og fast stemme.
Lederen af motorcykelbanden grinede, "Overmodig, hva'? Nå, lad os se, hvor længe den bravado varer."
Resten af bandemedlemmerne fniste, deres selvtillid voksede ved Vectors svar.
Vector vidste, at de måtte holde hovedet koldt og ikke lade banden komme ind under huden på dem. Han kiggede på sit hold og kommunikerede tavst med dem om at forblive fokuserede og klar til handling.
Lederen af motorcykelbanden begyndte at cirkle rundt om varevognen, hans øjne klistret til bagenden, hvor våbnene var opbevaret.
Vector kunne mærke spændingen stige, alle i varevognen blev mere og mere anspændte, mens banden fortsatte med at omringe dem.
Vectors tanker kørte på højtryk, mens han forsøgte at finde en plan for at få dem ud af denne knibe. Han vidste, at de ikke bare kunne aflevere våbnene, og de kunne heller ikke tage kampen op med banden fysisk.
Pludselig fik han en idé. Men han vidste, at den var risikabel og kunne bringe hans team i fare.
Han vendte sig mod sit team, "Jeg har en plan, men det bliver farligt. Vi skal handle hurtigt og holde fokus. Kan jeg regne med jer alle?"
Teamet udvekslede blikke, hver enkelt nikkede for at signalere deres accept. De vidste, at de var nødt til at stole på Vectors lederskab i denne situation.
Vector tog en dyb indånding og forberedte sig på, hvad der skulle komme. Han vendte sig mod lederen af motorcykelbanden, som havde afsluttet sin cirklen rundt om varevognen og nu stod lige uden for Vectors vindue.
"Hør, der er ingen grund til vold," begyndte Vector, med en jævn og rolig tone. "Vi kan finde en løsning."
Lederen af motorcykelbanden hånede, "Åh? Og hvad har du i tankerne?"
Vector lænede sig tættere på vinduet og talte med en lav, alvorlig tone. "Jeg har et tilbud til dig. Lad os gå, og vi giver jer nogle af våbnene. Vi smider endda noget ekstra ammunition med."
Lederens øjne snævrede sig sammen, tydeligvis interesseret i tilbuddet. "Hvor meget ammunition taler vi om her?" spurgte han.
Vector tøvede et øjeblik og beregnede hurtigt i hovedet. "Tredive runder af højkaliber ammunition. Nok til at gøre det umagen værd."
Lederens mund krummede sig til et lusket grin. "Tredive runder, hva? Og hvor mange våben taler vi om her?"
Vector estimerede hurtigt antallet af våben bag i varevognen. "Vi har tyve. Fem håndvåben og femten rifler."
Lederen lænede sig frem, hans øjne glimtede af grådighed. "Nu taler vi samme sprog. Det er en fair handel. Lad mig lige tale med mine drenge et øjeblik."
Lederen vendte sig væk fra varevognen og råbte til sine bandemedlemmer. Vector ventede og så, mens lederen talte med sine håndlangere i dæmpede toner.
Med lederen midlertidigt distraheret af samtalen med sine bandemedlemmer så Vector en mulighed for at tage initiativ. Han hviskede hurtigt til sit team, "Nu er vores chance. Vær klar, på mit signal."
Hans team nikkede tavst, deres hænder strammede om deres våben. De var klar til at springe til handling på et øjeblik.
Vector holdt øje med lederen nøje og ventede på det rette øjeblik. Lederen var stadig engageret i samtalen med sine bandemedlemmer, deres rygge vendt mod varevognen.
Vectors hjerte hamrede, mens han talte sekunderne ned og ventede på det perfekte øjeblik til at slå til. Han tog en dyb indånding for at berolige sig selv.
Pludselig vendte lederen af motorcykelbanden sig tilbage mod varevognen med et tilfreds udtryk i ansigtet. "Vi har en aftale," sagde han, hans øjne glimtede af grådighed.