9
Jeg kiggede op i rædsel. Liam og Noah stod stadig foran i klasseværelset og kiggede rundt på alle eleverne.
I et splitsekund mødte Noahs øjne mine, og mit hjerte holdt op med at slå. Men heldigvis ignorerede han mig som uvæsentlig, og hans blik vandrede videre. Hans blik dvælede ikke engang ved mit ansigt, så han vil ikke huske mit ansigt... eller det troede jeg i hvert fald.
Hvad betød det her overhovedet? Vidste han noget? Havde Liam fortalt ham noget?
Men hvis han vidste noget, ville han have konfronteret mig nu... ikke?
Jeg tog min hue op af tasken og satte den på, og så trak jeg hætten på min hoodie over hovedet. Forhåbentlig var jeg nu lige så ubetydelig som en sten. Jeg begyndte diskret at skrive på min telefon.
Chloe_awesome_scott
HVAD I ALVERDEN? HVORFOR ER DU I MIN G.K. KLASSE?
Jeg kiggede op og så Noah smile skævt til sin telefonskærm.
Chloe_awesome_scott
DIN IRRITERENDE MØGUNGE, STOP MED AT SMILE OG SKRID HERFRA.
The_real_prince_charming
ÅH, DU HOLDER ØJE MED MIG. LAD MIG BARE KIGGE OP OG-
Jeg skjulte mit ansigt bag min bog, så snart han sendte mig den besked. Han nød dette alt for meget!
The_real_prince_charming
HVEM ER MIN CHLOE I DETTE KLASSEVÆRELSE?
ER DU DEN, DER TYGGER TYGGEGUMMI?
ELLER, ER DU DEN, DER SENDER KYSSESMIL TIL MIG?
Chloe_awesome_scott
AD. HOLD KÆFT!
The_real_prince_charming
LISTIGT. HVORDAN SKRIVER DU OVERHOVEDET? JEG KAN IKKE SE NOGEN HER SKRIVE.
Chloe_awesome_scott
JEG HAR MINE TRICKS.
DETTE ER SNYD. DU MÅ IKKE VÆRE HER.
The_real_prince_charming
MEN, JEG KOM HER FOR DIG, SKAT.
JEG TROEDE, DU VAR NERVØS FOR DIN PRÆSENTATION.
Chloe_awesome_scott
OG, DU GØR MIG IKKE LIGE FREM MINDRE NERVØS.
JEG HAR LYST TIL AT KASTE OP NU.
The_real_prince_charming
SOM JEG SAGDE, JEG HAR DIG ;)
Chloe_awesome_scott
MEN, JEG VIL IKKE HAVE, AT DU HAR MIG! BARE SKRID HERFRA!
The_real_prince_charming
MEN, DU HAR MIG ALLIGEVEL, UANSET HVAD.
Chloe_awesome_scott
HVAD FANDEN?!
The_real_prince_charming
JEG ER TRODS ALT DIN MATE.
Chloe_awesome_scott
VIL DU STOPPE DET HER?
The_real_prince_charming
ÅH, JA. HVOR SIDDER DU? LÆREREN VIL HAVE OS TIL AT FINDE EN PLADS.
Chloe_awesome_scott
DET FORTÆLLER JEG DIG IKKE!
Før jeg kunne forstå noget som helst andet, lød der et højt skrig fra bagerst i klasseværelset. Jeg drejede hovedet og så den populære 'Chloe' hoppe og skrige, mens hun vinkede til Noah.
Nå, for pokker! Jeg anede ikke, at hun var i denne klasse.
"Åh mand," mumlede Noah, højt nok til at hele klassen kunne høre det.
Den populære Chloe gik hen til Noah, klamrede sig til hans arm, hviskede noget i hans øre og begyndte at trække ham mod sin plads.
Alle fulgte med i hele scenen med åben mund.
"Hvad? Har I aldrig set en pige med sin mate?" snerrede den populære Chloe til alle.
Alle fnisede, mens Noah så ud som om, han gerne ville grave sin egen grav lige der.
Jeg knyttede mine hænder. Denne strand tog det for langt.
Men okay... så længe Noah ikke fandt mig.
Eller var jeg virkelig okay? Jeg hadede, at hun kaldte ham sin 'mate.'
Åh Gud, det var så latterligt! Jeg burde være glad og tænke 'god riddance', i det mindste havde Noah fundet en ny 'mate.'
Vent... hvad? Mate?
Hvad fanden tænkte jeg på? Hvorfor tog jeg dette 'mate'-ord så seriøst? Jeg hadede det og jeg hadede alle de varulve-bøger!
Og vi var mennesker for Guds skyld!
Mand, jeg var ved at gå amok...
Mine tanker blev afbrudt, da jeg hørte Noahs stemme.
"Øhm, du har allerede en bænkmakker. Jeg finder et andet sted at sidde,"
Yay!
"Nej!" peb stranden, mens hun blinkede med øjenvipperne, "du sidder her, og jeg sidder på dit skød,"
Jeg sværger, nogen havde et dødsønske.
Noah lavede et forfærdet ansigt til hende, frigjorde sig fra hendes greb, gik væk fra hende og fandt en tom plads, som var ved siden af... mig.
Fantastisk! Bare fantastisk!
Jeg drejede hovedet til siden og trak hætten på min hoodie ned, i håb om at den ville dække mit ansigt.
"Hvad sker der med denne verden nu om dage?" mumlede Noah ved siden af mig. "Makker? Seriøst?"
Jeg rullede med øjnene. Se, hvem der taler.
"Jeg mener, jeg har kun én makker," fortsatte han.
Jeg kiggede på ham ud af øjenkrogen for at se, hvem han talte til... og det viste sig, at han talte til mig.
Dobbelt crap!
Jeg løftede min hånd for at dække siden af mit ansigt.
"Hej, hvorfor sidder du der dækket som en hjemløs? Jeg er ikke så slem at se på," sagde Noah... til mig, selvfølgelig.
"Nej, virkelig, du kan se på mit ansigt. Det vil ikke brænde dig."
Åh gud! Han kunne simpelthen ikke holde mund.
"Og føler du dig ikke... varm?" fortsatte han. "Det er omkring tredive grader i dag."
Tak for at påpege det, Deres Højhed. Nu sveder jeg bestemt.
"Vil du holde din mund lukket et øjeblik?" snappede jeg endelig, stadig vendt væk.
Der var stilhed et øjeblik, og jeg troede, han faktisk lyttede til mig, men, det var Noah, vi taler om.
"Lad mig se... nej, det kan jeg ikke," svarede han. Jeg kunne næsten høre underholdningen i hans stemme.
"Gå og find en anden at irritere!"
"Tja... Liam sidder to rækker væk, så det kan jeg ikke. Desuden virker du mere interessant."
Denne fyr.
"Hvorfor presser du din hånd mod dit ansigt, forresten?" spurgte han pludselig.
"Jeg har hovedpine, derfor. Nu, hold kæft!"
"Hvis du har hovedpine, gør du det forkert," sagde han. "Fjern de stramme huer og læg bare dit hoved ned på bænken."
"Ja? Læreren vil så meget sætte pris på det."
"Det er okay," sagde han stille. "Jeg tager mig af det. Du skal bare tage dig af dit helbred."
Ugh! Denne fyr! Hvorfor var han sådan?
"Og hvorfor vil du præcis gøre det for mig? Du talte lige til mig, for Guds skyld, og den snak var ikke ligefrem høflig fra min side."
"Du siger det. Hvorfor er det så svært at tro, at jeg kan gøre det for dig?"
"Øhm... fordi jeg er en fremmed?"
"Og hvad så?"
"Du kender mig ikke..."
"Hvad så? Hvorfor kan jeg ikke hjælpe dig, hvis du har brug for det?"
Jeg kunne aldrig vinde over ham... hverken i beskeder eller i virkeligheden!
"Om din hovedpine..."
Åh, Gud!
"Du, jeg løj! Hvis du ikke stopper med at snakke, vil jeg udvikle en rigtig hovedpine!" sagde jeg til ham.
"Åh gud! Du burde møde min Chloe! I to vil komme rigtig godt ud af det sammen!"
Hvad fanden?!
"Hvem fanden er 'din Chloe'?" spurgte jeg rasende.
"Hahaha! Se? Hun ville være lige så rasende som dig, hvis hun var her. Åh, og hun er min makker, forresten," svarede han. Jeg kunne igen høre underholdningen i hans stemme.
"Du, er du vildfaren? Hvem er denne stakkels sjæl, du torturerer?" spurgte jeg ham.
Okay, det hele var så mærkeligt... at tale om mig selv i tredje person... men det var, jeg ved ikke... sjovt også!
"Åh, vær venlig! Jeg torturerer hende ikke. Hun elsker mig."
Okay, ja, han var virkelig vildfaren. Som, hvorfor jokede han om disse ting og ødelagde mit ry?
"Jeg tror dig ikke," sagde jeg til ham.
"Så er du klog."
Før jeg kunne svare, kaldte læreren mit navn til præsentationen.
For fanden! Jeg var dødsdømt!
A/N: Øhm, undskyld hvis dette kapitel virkede kedeligt. Jeg har ingen idé om, hvad jeg skriver. Studier har rodet med mit sind. Ikke at jeg faktisk studerer... men alligevel, had det eller elsk det, det finder altid en måde at rode dig op :’( anyway, jeg må advare jer på forhånd, mine eksamener er tæt på, så jeg ved ikke, hvor ofte jeg vil opdatere. Dræb mig ikke, hvis jeg forsvinder pludselig. Bare find personen, der opfandt eksamener og skyld på dem. Jk. Jeg burde gå nu. Jeg skriver vrøvl. Oh og intet særligt med cc... bare normal hej, hej og igen samtale om eksamener... også spurgte han mig, hvilke sociale medie apps jeg brugte. Jeg var ved at sige wattpad, men, gudskelov huskede jeg det i tide og blev reddet. Bare forestil dig, hvis han læser alt dette, jeg vil helt sikkert dø.