Jeg vil have hende
Vores entourage trådte ind til festen. Vi blev mødt af dæmpet belysning og dunkende musik, der ekkoede fra væggene. Baren i baggrunden skreg på min opmærksomhed.
"Du skylder mig en drink," sagde jeg højt og afbrød min onkels samtale. Han spærrede øjnene op og kiggede mellem mig og borgmesteren.
"Du har fuldstændig ret! Det gør jeg bestemt. Undskyld mig et øjeblik. Jeg går lige hen og henter en omgang drinks til os alle sammen med min nevø, og så er jeg straks tilbage," så snart han vendte ryggen til, skulede han til mig.
"Du ved bedre end at afbryde mig," hans joviale tone blev sur.
"Ja, selvfølgelig. Selvfølgelig," viftede jeg ham af og vi banede os vej gennem mængden på vej til baren og væggen af spiritusflasker, der reflekterede de lave blå lys omkring os. Uden at se på ham hviskede jeg, "Fortæl mig om ballerinaerne."
Nikolai rullede med øjnene, men da vi nåede baren, vinkede han en bartender hen.
Da vi kom tættere på, sukkede han og talte uden at møde mit blik. "New York er et dyrt sted at bo."
"Selvfølgelig," fnøs jeg.
"Nå, ballet kan betale godt for de erfarne dansere, men for mange af de nyere kan det være nødvendigt at supplere deres indkomst," sagde han, mens han smilede til en, han tilsyneladende genkendte længere nede ad baren. "Min ven dernede kender en træner med New York ballet, som har en slags kontrakt med nogle af pigerne," fortsatte han.
"Vil du fortælle mig, at de sælger ballerinaerne?" Jeg var klar til at købe den smukke ballerina, men jeg var lidt overrasket over afsløringen. Bartenderen hældte hurtigt to whiskyer op til os, efter at Nikolai havde afgivet bestillingen. "Her kommer han," mumlede Nikolai, før han tog en slurk af sin drink. "Spørg ham selv," fortsatte han.
Manden sluttede sig til os for enden af baren. Jeg bemærkede hans mørke læderjakke og tilbagestrøgne hår. Der var en guldkæde om hans hals og store ringe på hans fingre. Han passede ikke helt ind med de andre gæsters pragt. Nikolai og manden lænede sig ind for at hviske i hinandens ører, mens de lod som om de var gamle venner. Jeg kiggede rundt på festen og spekulerede kort på, hvornår performerne ville ankomme.
"Dax, det her er min nevø Aleksander, han er interesseret i at prøve menuen," da Nikolai introducerede mig, gav jeg manden ved navn Dax hånden.
"Okay så, kom herover hvor det er mere privat, så kan vi tale videre," et roguish smil bredte sig over hans ansigt, mens han talte. "Jeg skal have en drink til borgmesteren, jeg stoler på, at I to kan klare det her," min onkel klappede Dax på skulderen og vendte tilbage til baren. Dax nikkede til mig om at følge med, og vi gled gennem mængden til et mørkere hjørne.
"Okay, jeg stoler på din onkel Nikolai, men jeg skal vide, at du holder denne information hemmelig?" pressede Dax på. "Selvfølgelig," trak jeg på skuldrene nonchalant. "Hvilke af pigerne er du interesseret i?" Han gik lige til sagen.
"Den, der var Odette i aften." Så snart navnet forlod mine læber, sukkede Dax og smaskede tænderne.
"Hun er det, men det er en dyr fugl, min ven," Dax kørte en kødfyldt hånd gennem sit hår og udstødte en høj lyd.
"Du kender min onkel, så du ved, at penge ikke er et problem," jeg krydsede armene og kneb øjnene sammen. Bare tanken om en nat med den kvinde drev mig næsten til vanvid. Faktum, at jeg kunne sikre, at mine drømme gik i opfyldelse, fik mit blod til at brænde af forventning.
"Godt at høre. Okay. Den ballerina er tilgængelig. Jeg vil tage kontakt til handleren, og når vi har betalingen, arrangerer vi et møde," sagde Dax, mens han fiskede sin telefon op af lommen. "Hvornår?" Ordene fløj ud af min mund. Jeg slugte hårdt og rettede skuldrene for at bevare roen. Dax fnisede, men kiggede på kalenderen på sin skærm.
"Hmmm, du kan få hende i aften, hvis du betaler ekstra," Dax virkede som om han talte med sig selv, men mit hjerte sprang op i halsen, og jeg måtte sluge det tilbage. "Deal, bare fortæl mig hvor meget, og jeg sender pengene," sagde jeg modigt. Dax drejede langsomt hovedet op for at se på mig, hans små øjne var nu vidt åbne. Han så mig op og ned og tog sig tid til at undersøge mig.
"Du virker ret seriøs. Normalt tester vi og vurderer fyrene, før vi bringer nye ind, men da jeg kender din onkel, og du er villig til at betale, tror jeg, vi har en aftale." Han rakte hånden frem. Jeg tog den og tvang mig selv til ikke at vise, hvor ivrig jeg virkelig var.
"Hvad er dit navn så? Jeg sender dig informationen."
"Aleksander Makalov." Et minut senere pingede min telefon, og vi afsluttede aftalen. Min krop var et inferno af varme, og jeg havde brug for en drink, da dette blev virkelighed.
"Vi sender dig instruktionerne til at møde pigen i aften. Hvis du ser hende til denne fest, så tal ikke om dette højt eller prøv at undgå hende," rådede Dax. "Gem det til i aften, ikke?" fortsatte han med hævede øjenbryn.
"Det kan jeg godt," svarede jeg med et tvunget smil på læben. Lige da steg larmen fra mængden. Nogle få mennesker klappede eller råbte, da en gruppe kom ind gennem indgangen.
Danserne var her.
"Hun kan være her," sulten brølede til live i mig, og det var ikke den slags sult efter mad.
"Åh, og Aleksander," jeg vendte mig for at se på Dax, "Hendes navn er Rhea." Han blinkede, og så forsvandt han gennem mængden.
Jeg skyndte mig frem, så snart han var væk. Mine lemmer bevægede sig af sig selv hen mod de samlede dansere, der lige var ankommet. Jeg var fyldt med utæmmet energi ved tanken om at se hende igen.
Mine øjne scannede hvert ansigt, der deltog i efterfesten. Hun var der ikke endnu. Jeg blev ved med at kigge, men hun dukkede aldrig op. En halv time gik, og showets stjerne kom ikke, men så pingede min telefon pludselig med en besked.
"Dette er tid og sted, hvor du vil finde hende. For at have hende i aften."
Rhea