Ved Hans Nåde

164

Huset var stille.

Ikke den fredelige slags stilhed, ikke den slags der kom efter latter, efter musik, efter kærlighed, men den hule slags. Den slags der satte sig i knogler og vægge som støv. Den slags der blev hængende længe efter ekkoerne var forsvundet.

Ingen kaldte hendes navn. Ingen fodtrin f...