Read with BonusRead with Bonus

Et hundrede og treogtredive

POV: Amelia

Luften var tung af spænding, da daggryet brød over lagerbygningen. Den svage orange glød fra solen formåede knap at trænge igennem de støvede vinduer og kastede lange, urolige skygger. Alle bevægede sig med et formål, men de usagte tvivl hang i luften. Elias, med sit gådefulde smil og h...