Read with BonusRead with Bonus

Et hundrede og enogfyrre

POV Amelia

Solen stod højt, da vi ankom til det forladte lager på skovens udkant. Bygningen tårnede sig op som en glemt relikvie, dens vinduer knust og væggene dækket af afskallet maling. Landsbyboerne klyngede sig sammen bag os, ængstelige og udmattede. Luften var tyk af spænding, men der var inge...