Read with BonusRead with Bonus

Et hundrede og syvogtredive

POV Amelia

Slagmarken var mere stille nu, men stilheden var ikke beroligende. Den var tung, fyldt med eftervirkningerne af vold og vægten af beslutninger, der endnu skulle træffes. Det svage lys fra daggryet sivede gennem træerne og kastede en gylden glød over ødelæggelserne. Skovens skønhed føltes...