Read with BonusRead with Bonus

Et hundrede og toogtyve

POV Amelia

Stilheden efterfølgende var næsten øredøvende. Lyden fra den ødelagte forpost var forsvundet, og kun vindens susen gennem træerne og fuglenes fjerne kald kunne høres. Det var en uhyggelig kontrast til det kaos, vi lige havde gennemgået. Et øjeblik stod jeg stille og lod brisen skylle ove...