Kapitel 3: Jeg er ikke forsinket!
Nicolas gik ind i virksomhedens bygning, som normalt er tom tidligt om morgenen. Rengøringspersonalet er som regel de første, der træder ind i bygningen, så det kom som en overraskelse, da han blev stoppet af sin tidligere assistent, "Fru Henning? Hvorfor er du her i dag?"
Hendes åndedræt var tungt, som om hun havde løbet en kilometer. Hendes røde hår var sat op i en hestehale, og ikke en eneste tot faldt ned foran hendes ansigt. Hun rakte Nicolas en varm kop kaffe, "Undskyld, hr. Andersen, men jeg kom i dag for at tale med din nye assistent." Hun holdt en pause og tog en slurk, "Dog kunne jeg ikke helt finde ud af, hvor han eller hun var."
De to venner gik hen mod elevatoren, mens Nicolas nippede til sin kaffe, "Mener du, at han er forsinket?"
"Han, hr.? Valgte du hr. Ochoa?" Elevatorens døre lukkede foran dem. Fru Henning var nervøs og kunne ikke stå stille. Nicolas kiggede på hende og løftede et øjenbryn, "Er du okay i dag? Du virker stresset."
"Mit job starter om et par minutter. Jeg er bange for, at jeg kommer for sent på min første dag."
Elevatoren åbnede, og Nicolas rullede med øjnene af sin tidligere assistent. De to gik ud, "Fru Henning, vær venlig at gå. Du burde ikke være her," rådede han, "Og jeg valgte manden, fordi som du sagde, han levede op til mine forventninger."
Hun lo, mens elevatoren lukkede bag dem, "Han har måske glemt at komme tidligt, hr. Jeg stoler på, at du vil give ham en fribillet i dag. Det er hans første dag på jobbet."
Nicolas sukkede, "Så må jeg bare give ham en opsang."
"Ja, hr. Andersen."
"Fru Henning, dit job."
Hun stoppede og surmulede, "Hvad er klokken?"
"6:37," svarede Nicolas, mens han gik mod sit kontor.
Hun græd spøgefuldt, "Ret. Tak for alt."
Hun skyndte sig tilbage mod elevatoren, mens Nicolas åbnede døren til sit kontors venteværelse.
"Godmorgen, hr. Andersen," lød en blød stemme i rummet.
Hvad i alverden? tænkte Nicolas, da døren bag ham lukkede, "Er du her?"
Serene sad i en stol og holdt en kop kaffe. Han havde det samme tøj på som til interviewet, "Selvfølgelig er jeg her. Du fortalte mig i går aftes, at jeg skulle komme klokken 6 om morgenen."
Nicolas tog nøglerne, der åbnede døren til hans kontor, mens Serene stod bag ham, "Min gamle assistent løb ind i mig og sagde, at du var forsinket."
Serene lo, "Jeg gætter på, at hun glemte at tjekke dit venteværelse, hva'?"
"Hun glemte det ikke, hr. Ochoa." Nicolas satte sin kuffert på sit organiserede skrivebord og gik om bag det, hvor han satte sig i kontorstolen, "Mit venteværelse er låst hver morgen. Hvordan kom du ind?"
Serene kiggede på kaffen, som hans chef holdt, og slikkede sig nervøst om læberne, "Jeg spurgte en af rengøringsfolkene. Du sagde, jeg skulle have din kaffe klar på dit skrivebord, men rengøringsfolkene sagde, at kun du har nøglerne til dit kontor."
Nicolas rystede på hovedet med en ligegyldig attitude. Han var ikke interesseret i den nye assistent, der stod foran ham. Selvfølgelig var der i hans sind ingen assistent som fru Henning, "Fint nok. I det mindste var du ikke forsinket."
"Jeg formoder. Men jeg kan se, at du har fået din kaffe. Hvad foreslår du, jeg gør med denne?" spurgte Serene roligt og stod rank og professionelt.
Nicolas trak på skuldrene og tændte sin computer, "Den er din, hr. Ochoa."
"Må jeg så gå tilbage til loungen? Jeg kan godt lide min kaffe med fløde."
Nicolas fnøs og skulede til manden, der stod foran ham, "Som min assistent har du mange opgaver at tage dig af. Måske kan du gå i din frokostpause."
Serenes øjne snævrede sig sammen, mens han stirrede på chefen, der lo af anmodningen, "Forstået," anerkendte han.
"Det er for tidligt, men min far holder en formel fest næste uge. Jeg vil have dig til at sende e-mails til nogle organisationer og overbevise dem om at komme."
"Ja, hr."
"Jeg foreslår dog vigtige organisationer. Virksomheder, der er villige til at donere nogle penge til vores forretning."
"Ja, hr."
Nicolas rakte ud efter sin nederste skuffe og trak den nyeste kommunikationsenhed frem. Han tændte den og så den genstarte, "Denne telefon bliver din arbejdstelefon. Din e-mail er sat op, og dit nummer og andre vigtige kontakter er der. Jeg foreslår, at du bruger denne enhed til arbejdsrelaterede problemer. Ikke personlige."
Nicolas rakte den til ham og stirrede ind i sin assistents øjne, som solens stråler skinnede på, "Hvis jeg ser nogen familiemedlemmer der, hr. Ochoa, vil jeg gerne sende dem et pænt 'fuck off'."
Serenes øjne blev store ved advarslen, ikke forventende at hans chef ville bruge bandeord i arbejdstiden, "Forstået, hr."
"Gå i gang med at sende e-mails til organisationerne om festen. Der er nogle numre i din notes-app."