Kapitel 1
Sahils synsvinkel
Min bedste ven, Samar, og jeg var på vej til lufthavnen for at hente min søster Swati. Hun kom hjem fra Canada.
Min telefon ringede konstant, mens jeg kørte. Jeg så på nummeret og det var Damini... Hvorfor ringede hun pludselig til mig?? Jeg stoppede bilen ved siden af vejen og tog telefonen.
"Hallo!! Hej Damini..."
"Hej Sahil..."
"Du ringer til mig på dette tidspunkt, er alt okay??"
"Jeg vil bare have, at du får lidt fornuft ind i din bror..." sagde hun.
"Tag det roligt, smukke!! Tag en dyb indånding... Hvad har han nu gjort?"
"Hvordan kan jeg være rolig?? Han kører rundt i hele byen," sagde hun.
"Hvad?? Er han blevet sindssyg?? Gør mig en tjeneste, giv ham en ordentlig lussing. Hvordan kan han være så skødesløs?? Giv mig telefonen til ham, tak."
"Her, tal med ham." Hun rakte telefonen til ham.
"Hallo..." Jeg hørte Sagars stemme.
"Er du gået fra forstanden??" spurgte jeg ham.
"Sahil, vær nu sød ikke at starte også..."
"Ikke starte??? Jeg vil slå dig i ansigtet... Du skal ikke køre."
"Du ved, jeg kører rigtig godt..." sagde han til mig.
"Hold kæft... Ingen diskussion."
"Hvad er problemet... Jeg er ikke engang nervøs nu??"
"Men du er fortabt i din kærlighed... Ligesom en forelsket hundehvalp."
"Hold kæft, Sahil..."
"Ingen diskussion... Ellers fortæller jeg det til mor... Og så ved du... Så skal du tackle hende..."
"Tænk ikke engang på det..." sagde han med en skræmt stemme, og jeg lo højt. Jeg ved, at min mor vil gøre ham vanvittig med sine følelsesladede dramaer.
"Så lad være med at køre... Ellers vil to kvinder æde din hjerne som ingenting... Stakkels bror, forestil dig det. To kvinder, der brokker sig over ham... Hey, jeg skal hente Swati fra lufthavnen. Farvel... Hold dig inden for dine grænser. Giv telefonen til hende." Han sagde farvel og gav telefonen til hende.
"Hallo?" sagde Damini.
"Damini, han vil ikke diskutere nu... Jeg skal hente Swati. Kan du køre?"
"Ja, okay... Farvel... Kør forsigtigt. Vi ses senere. Bare rolig, jeg kan køre din bror rundt i byen... Han er i sikre hænder," sagde hun, og jeg smilede og sagde farvel.
"De er begge så søde," sagde Samar.
"Ja, og begge er stædige også. Men jeg tror, Damini ved, hvordan man tackler Sagar." Vi lo begge.
"Slap af... København er et ret sikkert sted at køre."
"Jeg ved det... Men jeg ville ikke tage nogen risiko," sagde jeg. Vi nåede lufthavnen, og jeg parkerede bilen på parkeringspladsen.
Vi gik indenfor og ventede på hende... Hun er min skat... vi er meget tætte. Hun er 4 år yngre end mig.
Endelig så jeg hende komme...
Hun kom løbende mod mig og sprang bogstaveligt talt ind i mine arme. Hun var som et barn. Jeg krammede hende tæt.
Samar sagde hej til hende meget sødt, og hun smilede til ham og nikkede. Vi samlede al hendes bagage og gik ud af lufthavnen.
Hun blev ved med at tale og fortælle om sit universitet og sine venner. Hun studerer på McMaster University.
Vi nåede hjem, og mor krammede hende og blev følelsesladet. Som sædvanligt havde hun lavet vores yndlingsmad. Jeg var meget sulten nu, og jeg er sikker på, at Samar også var det. Han var vild med god mad.
Jeg plejer at drille ham med, at folk spiser for at leve, men han lever for at spise. Skøre madglade...
Far var i USA for at hjælpe sin ven. Så mor og Swati skulle tage med os til København.
Mor blev ved med at fortælle Swati om, hvordan Sagar havde fundet en pige til sig selv, og nu skulle mor og Swati møde hende i morgen. Mor var meget spændt på at møde sin kommende svigerdatter. Hun spurgte os om Damini, og Samar sagde, at hun var meget smuk, intelligent og sød. Jeg fortalte mor, at Samar er som hendes bror.
Jeg bad Samar om at blive hos os. Vi skulle indsende nogle planer til godkendelse af vores byområde, som vi var ved at lave i Chandigarh.
Han accepterede tilbuddet, og jeg viste ham til gæsteværelset og gik derefter i seng i mit eget værelse, da vi var meget trætte.
Jeg kiggede på min telefon, der var 4 ubesvarede opkald fra Raima. Hun var en meget smuk, hot og smart pige. Vi havde været på nogle få dates sammen. Jeg elskede at tilbringe tid med hende. Men nu begyndte hun at blive lidt klæbende.
Jeg ringede til hende, "Hej... Sahil..." sagde hun med en meget forførende tone.
"Hey! Jeg så lige, at du havde ringet. Hvad er der?"
"Kan jeg ikke bare ringe til dig sådan? Jeg savnede dig meget..."
"Raima, jeg er i Delhi... Jeg har rejst næsten hele dagen... Jeg er virkelig meget træt. Hvis det ikke er vigtigt, kan vi så ikke tale senere?"
"Selvfølgelig... Men savnede du mig?"
"Tja, nej... Jeg fik ikke meget tid." sagde jeg, selvom det lød lidt uhøfligt, selv for mig.
"Men jeg savnede dig... hvornår kommer du tilbage? Jeg ville elske at tilbringe noget tid alene med dig... Bare os to... Du ved, hvad jeg mener. Ikke?"
"Hmm... Ok, farvel. Jeg er meget søvnig... Vi taler senere." sagde jeg og lagde på. Hun irriterede mig.
Jeg troede aldrig på kærlighed eller seriøse forhold. Min tvilling Sagar havde været forelsket i Damini i de sidste 11 år, og han var så skør med hende, at han aldrig engang kiggede på nogen anden pige.
Men han led meget... Jeg havde set ham lide. Jeg må have datet mindst 200 piger, men jeg har aldrig følt den dumme ting, der kaldes kærlighed.
Jeg var en fri fugl, og jeg havde tænkt mig at forblive sådan. Jeg troede kun på flirt, dating og engangsknald. Jeg havde ikke tænkt mig at slå mig ned foreløbig.
Uanset hvad situationen ville være, er jeg sikker på, at jeg ville komme ud af den. Jeg kom ud af en sådan situation med hjælp fra min bedste ven Samar, som var advokat.
Min far satte mig i en meget vanskelig situation, men heldigvis fandt jeg løsningen. Ingen ville nogensinde være i stand til at binde mig. Jeg tænkte på alt det og faldt i søvn.
Jeg gik for at udføre mit arbejde, men de havde brug for nogle flere certifikater og et andet dokument. Det ville tage mindst 2 dage mere.
Men min mor var overbegejstret for at møde Damini. Så jeg bad Samar om at tage dem til Chandigarh og faxe alle certifikater og dokumenter.
Mor og Swati tog med ham. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem, da der ikke var nogen der, så jeg ringede til Sujoy og en anden ven af mig for at komme til en ny klub.
Vi hyggede os meget, flirtede uendeligt, dansede og drak lidt. Jeg kom meget sent hjem. Jeg mødte en af de piger, jeg havde datet en gang. Så hun klæbede sig til mig. Vi havde en ret god tid sammen.
Samar faxede alle dokumenterne næste dag, og jeg indsendte dem alle og afsluttede noget mere kontorarbejde og tog derefter til Chandigarh, da Sagar skulle have sin roka dagen efter.
Jeg nåede gæstehuset, jeg så Sagar og krammede ham. Jeg var glad for at se ham efter alle disse dage. Han krammede mig også tæt. Vi var meget tætte, da vi var tvillinger.
"Hvor er mor og Swati?" spurgte jeg.
"I værelset ved siden af Daminis."
"Så du er klar til at blive gift, bror..." drillede jeg ham.
"Ja, selvfølgelig... Hvad med dig? Hvad tænker du om at blive gift? Alle skal slå sig ned en dag..." spurgte han mig.
Mig?? Han ved, hvad jeg tænker om dette... hvorfor gad han overhovedet spørge?
"Åh, lad mig være... Jeg vil leve som en fri fugl..."
"Hmmm... Men..."
"Ingen men... Du koncentrerer dig om dit bryllup... Jeg er glad sådan her. Jeg går ind til mor og Swati. Jeg har ikke tilbragt meget tid med Swati, siden hun kom tilbage til Indien." sagde jeg og gik ind til mors værelse.