Kapitel 8 Heksedoktoren redder liv
Adeline havde ikke tænkt sig at råbe op; drengen led tydeligvis af hedeslag, især med solen skinnende ved middagstid. Hvis hun ikke handlede hurtigt, kunne det gå rigtig galt.
Hun stak hurtigt den første nål ind.
Drengen skar ansigt, hans pande rynkede lidt, som om han begyndte at komme til sig selv.
James stod bare der, med øjnene spærret op, som om han havde set et spøgelse. "Nej, det kan ikke passe."
Et øjeblik tvivlede James på sig selv, men så rystede han det af sig. Nej, ingen chance.
Hvis denne kvaksalver kunne fikse ting med en enkelt nål, hvad pokker havde han så studeret alle disse år? Det var det rene vrøvl! Kvaksalvere var bare svindlere med deres hokus pokus.
Mængden gispede, "Han vågner op!"
Drengens øjne sprang op, og han så underligt rolig og klar ud. Alle var målløse, som om de ikke kunne tro deres egne øjne.
Men der var ingen tvivl – drengen var helt sikkert vågen.
Blandt gispen skar en kvindestemme igennem. "Hvordan gjorde du det?"
Adeline smilede, hendes stemme blød men sikker. "Det er ikke bare basal akupunktur."
Mens hun talte, pressede hun nålen indtil drengens fingerspidser blev blege, og hun lod nok blod slippe ud. Så dabbede hun forsigtigt med en steriliseret vatkugle for at stoppe blødningen.
James, stadig ikke overbevist, hånede. "Det kunne bare være et tilfælde. Han har ikke engang sagt noget endnu; måske var dit tilfældige prikkeri årsagen."
Han fortsatte med at håne, "I laver folk falder altid for disse kvaksalver tricks. I vil fortryde det, når I står tilbage med ingenting."
Adelines ansigt blev mørkere, klar til at svare igen, men drengens klare, stærke stemme afbrød, "En healer bør stræbe efter ekspertise og ikke tale dårligt om andre."
Drengens ord lukkede munden på James. Han havde lige sagt, at drengen ikke kunne tale, og nu måtte han æde sine ord.
James' ansigt forvred sig i vrede, mens kvinden ikke kunne lade være med at grine. "Se, du burde studere mere."
James skød tilbage, "Jeg har ikke tid til at diskutere med jer uvidende folk." Hans ord dryppede af foragt og arrogance.
Pludselig blinkede nålen i Adelines hånd som lyn, strejfede James' kind og satte sig fast i et nærliggende træ. James mærkede en brænden på sin kind, hans krop blev stiv, næsten væltede ham omkuld.
Adelines smil havde et strejf af hån. "Glemte du noget?"
James, prøvende at bevare roen, spurgte, "Hvad?"
"En undskyldning, og den skal være oprigtig." Adelines stemme var rolig men fast.
James prøvede at redde ansigt. "Fejldiagnoser sker hele tiden. Hvis du ikke forstår det, så lad være med at tale vrøvl."
Kvinden kunne ikke holde sig tilbage, hendes stemme dryppede af sarkasme. "Er dette niveauet af Saras elever? Ved du overhovedet, hvad medicinsk etik er?"
James var rasende, råbte, "Hvad er der galt med min medicinske etik? Hvem kan bevise, hvad jeg lige sagde? I vil aldrig være værdige til Saras behandling. Jeg er her for at hjælpe jer gratis, og I tør stille spørgsmålstegn ved mig?"