Kapitel 5 Ubrugelige mennesker
Stella spillede rollen som den perfekte datter for Henry og Angela til fulde. Selvom hun oftest trak det korteste strå, var hun altid den storhjertede, venlige og smukke, klar til at tilgive og glemme.
Hun vendte sig mod Adeline og sagde: "Adeline, jeg er ked af det på mors vegne. Hvis du ikke vil have pengene, er der ingen grund til at hænge ud med Martinez-familien. Du kan klare dig selv, og jeg vil ikke have, at mors pres skal ødelægge din stolthed."
Hendes ord ramte plet, og alle nikkede bifaldende.
Folk skævede mellem Stella og Adeline og tænkte, at de var som nat og dag. Stella var som denne generøse, venlige lille engel.
Adeline derimod? Hun virkede lidt bitter og humørsyg.
Saras gruppe rystede bare på hovedet.
Adelines læber krusede lidt, hendes øjne klare som om hun så lige igennem hele skuespillet.
Selv med al rosen følte Stella sig lidt utilpas. 'Holder Adeline nag og planlægger hævn, fordi hun blev smidt ud af Martinez-familien?'
For tre måneder siden var Adeline helt genert. Nu var hun som en vild kort, skarptungede og frygtløs.
Stella kunne ikke få hovedet omkring det, men Martinez-familien havde bakket hende op i over et årti. Hvad mere ville Adeline have? Tænkte hun virkelig, at hun var en rig arving?
Ikke en chance.
Med en blanding af skyld og foragt, bevarede Stella roen og talte stadig sødt.
"Stella har en pointe," indskød Sara med et smil. "I psykologiundervisningen lærte vi om de mentale huller hos teenagere, især dem fra små byer, der går alt for meget op i, hvad andre tænker, og ikke kan skelne mellem gode og dårlige intentioner."
Hun vendte sig mod Adeline. "Nu hvor du er i storbyen, bør du slippe naget og være mere opmærksom på dine omgivelser."
Adeline lyttede underholdt og kastede så et tilfældigt spørgsmål: "Er du den berømte frk. Cooper, der hævder at kunne kurere alt?"
Sara brød sig ikke om hendes tone. "Ja, det er mig. Hvorfor?"
"Blot en advarsel, som læge handler det ikke kun om færdigheder. God etik betyder også noget. Vær forsigtig med, hvem du tager som elever. Hvis de kun er med for pengenes skyld, er det et stort problem." Adeline afsluttede og gav Stella et sigende blik.
Sara fnøs, "Jeg forstår, du fik ikke en god uddannelse, så det er nemt at blive jaloux på en som Stella. Men alle her ser Stellas gode opførsel, og de ser også din. Forskellen er åbenlys. Jeg stoler på mine egne øjne."
Henry og Angela blandede sig, glade for at Sara stadig kunne lide Stella. De så på Adeline som en dårlig joke og ønskede, at hun ikke var deres datter.
Adeline var bare en skam for Martinez-familien!
Adeline ignorerede Saras stikpiller. Hun gav blot en professionel advarsel, da Sara også var læge. Hun havde ikke noget imod, at Stella var i samme erhverv, men Stellas grunde til at gå ind i medicin var helt forkerte.
At møde Sara i dag fik hende til at indse, at Cooper-familien kun handlede om hype og rekrutterede elever til højre og venstre og hævdede at være medicinske storheder. De behandlede medicinsk hjælp som et berømmelsesspil og producerede en masse ingenting.
Uden hende pralede Cooper-familien med hendes bedrifter. Det var tid til at ryste tingene op.
Martinez-familiens opvisning var alt for Sara. Angela løb efter hende, rasende over, at Adeline endda havde irriteret Sara. Hun tænkte, 'Adeline forstod ikke, at uden Martinez-familien ville hun være ingenting. Nu hvor hun havde irriteret storfolkene i Eldoria, ville hun fortryde det stort!'