EN
"Hej, Matty?" kaldte Belle. "Jeg har brug for, at du henter madeleine-formen deroppe."
Jeg kiggede over skulderen og så Belle pege på den øverste hylde i et af skabene. Jeg lagde kniven og guleroden, jeg var i gang med at hakke, tog tre skridt til venstre og rakte op for at tage formen. Det var en almindelig ting for mig at hente ting fra de høje hylder for Belle. Hun var vokset så høj, som hun nogensinde ville blive, som fjortenårig og stoppede ved kun 155 cm, slank men velproportioneret, som en lingerimodel i fire femtedels størrelse. Hendes mor havde også været en lille, barmfager kvinde. På den anden side ramte jeg min vækstspurt lige da Belle stoppede, og nu stod jeg 185 cm høj, højere end selv Belles far.
Belle sagde tak og gik i gang med at hælde dejen i formene. I dag var det onsdag efter Labor Day. I morgen ville være den første skoledag, og hun ville gerne tage lidt godter med til vores venner. Hendes far var endnu ikke kommet hjem fra arbejde, og selvom jeg faktisk ikke boede i dette hus, lavede jeg aftensmad til os tre.
Jeg kendte Kramers køkken bedre end mit eget. Jeg spiste helt sikkert flere middage hos dem end hjemme hos mig selv. Belle og jeg delte pladsen på autopilot, arbejdede i stilhed uden behov for småsnak. Efter atten år sammen var vi grundlæggende familie, uden bekymringer om personligt rum. Når hun skulle bruge vasken, prikkede Belle bare min hofte med sin underarm, og jeg gled straks til siden. Når jeg skulle have glas fra skabet over hendes hoved, rakte jeg bare over hendes hoved uden så meget som et "undskyld mig".
Bordet var dækket klokken 18:17, hvilket var omtrent det tidspunkt, Mr. K altid kom hjem efter at have siddet i myldretidstrafikken i Silicon Valley. Han kom ind fra garagen, tog en stor indånding og smilede. "Jeg kan lugte, at Matt laver mad i dag. Det dufter meget bedre end dit, Belle."
"Far!" udbrød Belle, forarget. Men hun begyndte straks at fnise sammen med ham. Mr. K's kolesteroltal var steget, så Belle havde taget det på sig at begynde at fodre ham med "renere" måltider. Men det var vores sidste dag før skolen startede, så jeg havde lavet barbecue ribs og pommes frites (selvom Belle havde overtalt mig til at bage fritterne). Jeg lavede stadig dampede gulerødder, vel vidende at Belle ville plage sin egen far til at spise dem som betaling for hver bid af ribbenene.
Ligesom vi gjorde de fleste aftener, spiste vi tre vores måltid i relativ stilhed. Igen var der ikke behov for at fylde rummet med meningsløs samtale, selvom jeg spurgte Mr. K, om han havde hørt de seneste nyheder om 49ers. Vi snakkede om fodbold i et par minutter, før vi vendte tilbage til maden. Så spurgte Mr. K os begge, om vi var spændte på at komme tilbage i skole.
"Ikke rigtig," indrømmede jeg. "Det har været rart bare at være doven derhjemme hele dagen."
"Sandt," tilføjede Belle. "Men det bliver rart at se nogle af vores venner."
Jeg fnøs. "Vores venner har dovnet rundt i MIT hus hele sommeren."
Belle trak på skuldrene. "Nå, andre venner ud over BTC. Misforstå mig ikke, jeg elsker at hænge ud med pigerne. Men der er nogle mennesker, jeg ikke har set i tre måneder og har ingen anelse om, hvad de har lavet."
(Før jeg går for langt, lad mig forklare, at vi gik i gymnasiet i en tid før sociale medier eller mobiltelefoner. Jeg ved det, det var praktisk talt stenalderen.)
Hr. K nikkede, men løftede et øjenbryn og gav sin datter et nysgerrigt blik. "Er der nogle drenge i denne kategori af mennesker, du ser frem til at møde?"
"Far!" udbrød Belle igen, før hun rullede med øjnene.
Så vendte Hr. K sig mod mig. "Har hun talt om nogle drenge, hun synes er søde?"
"Ja, men det er så langt, jeg vil indrømme." Jeg grinede og mimede at lyne mine læber sammen.
"Er der en bestemt dreng?"
"Far!" skreg Belle.
Jeg stirrede studerende på min tallerken og lynede mine læber igen.
"Er han en god dreng eller en af de slemme drenge?"
"Far!"
Jeg talte endelig op og sagde: "Tag det roligt, han er en god dreng. Og hvis han viser sig ikke at være så flink, skal jeg nok banke ham."
"Min mand." Hr. K grinede og rakte hånden op til et high-five over bordet.
Belle rullede med øjnene, da vores håndflader klaskede sammen, og hun sendte mig et blik. "Jeg fortæller dig aldrig om drenge igen."
Jeg trak på skuldrene. "Du vil fortælle det til Mari, og Mari vil fortælle det til mig."
"Ugh." Belle begravede sit ansigt i sine håndflader et øjeblik, før hun stirrede på sin far. "Skal du ikke spørge ham, om der er nogle piger, han ser frem til at møde?"
Jeg fnøs. "Ja, helt sikkert."
Hr. K satte sig op og målte mit udtryk. "Hvad er der galt? Der må da være en pige derude, du synes er hot og ser frem til at møde igen i morgen."
Jeg rystede på hovedet. "Jeg har alle de hotte piger, jeg har brug for, hængende ud med mig hele tiden."
Hr. K udvekslede et blik med Belle. Han vidste om "Ingen dater Matty"-reglen, men af og til så han ud som om, han ville tjekke og sikre sig, at reglen stadig var i kraft. Hun trak bare på skuldrene.
Så Hr. K kiggede tilbage på mig. "Jeg mente en, du faktisk kunne date."
Jeg viftede ham væk. "Jeg har ikke haft en pige, der nærmede sig mig i mere end seks måneder. Og selv de, jeg kunne være interesseret i, bliver alle skræmt væk af BTC."
Belle rynkede panden. "Vi skræmmer dem IKKE væk."
Jeg sendte hende et blik. "Var du ikke der, da jeg begyndte at tale med Ashley Mitchell, og Sam pludselig sluttede sig til os med et smil fuld af tænder, skubbende hendes store power boobs ud et par ekstra centimeter?"
Belle fnøs og kvækkede lidt. Hun hostede, slog sig på brystet to gange og formåede at sige: "Jeg havde glemt det."
Hr. K kiggede på sin datter. "Det virker ikke særlig fair."
Jeg rystede på hovedet. "Jeg klager ikke. Seriøst, det er fint."
Hr. K's øjenbryn løftede sig begge. "Nå, det er et helt nyt år. Alt kan ske."
Han havde helt ret.