Kapitel 6
Lucian
Alder 19
Der er noget anderledes i luften. Det er mere end bare den forventning, der synes at strømme fra alle de nye studerende, der kommer ind på universitetet. Jeg læner mig tilbage mod min bil og kigger afslappet rundt, men jeg ser ingen nye ansigter. Men jeg kan mærke det. Min alfa spænder under huden, som om den forbereder sig på noget. Følelsen af, at nogen holder øje med mig. Jeg tager et sug af min cigaret og slipper langsomt røgen ud i luften, mens jeg kigger mig omkring.
Jeg ved ikke, hvem fanden der tror, de kan intimidere mig, men jeg nægter at lade dem se, at det virker. Jeg har ikke haft denne følelse siden den dag for seks år siden, da Karas søster konfronterede mig for at have skåret bremseledningerne til deres bil, før hendes far kørte af sted.
Mine brødre lænede sig mod bilen med armene over kors.
"Kan I også mærke det?" spørger jeg afslappet.
Nash nikker, mens Knight svarer, "nogen holder øje med os."
Jeg hører mængden mumle, da en sort Dodge Charger SRT Hellcat kører ind på parkeringspladsen. Min krop summer af lyden fra V8-motoren. Jeg vipper hovedet for at se chaufføren gennem toningen. Ingen, vi kender, kører i sådan en bil. Lyden af motoren får min pik til at stivne i uniformen.
"Hvem fanden er det?" spørger Nash diskret, mens han også justerer sig i bukserne. Det er ikke kun mig, der tænder på en vildt fed bil.
Jeg trækker på skuldrene og ser, da en, vi aldrig har set før, stiger ud af køretøjet. Hun har langt jordbærblondt hår, hendes krop er fuld af kurver. Fyldig. Hendes uniforms nederdel går ned til knæene, men det skjuler ikke den røv. Hun vender sig til siden, og hendes bryster strammer mod den hvide skjorte, vi er tvunget til at bære hver dag.
Men hun er mere end det. Hendes krop er, hvad drømme er lavet af. Jeg kan ikke styre mig selv og fløjter. Hun er måske lækker at se på, men min krop reagerer ikke på synet af hende. Jeg dufter til hende og bliver frastødt af duften omkring hende. For fanden, jeg havde håbet på at få frisk fisse i år, men hun gør det ikke for mig.
Jeg ser, mens hun går til passagersiden af bilen, da jeg bemærker, at en anden stiger ud. Den grimmeste fyr, jeg nogensinde har set, men min pik reagerer hårdt i mine bukser. Hvad fanden? Mørkt rødbrunt hår, briller der er for store til hans ansigt, tynd som bare fanden. Måske 165 cm høj, hvis han er heldig. Hvad fanden foregår der? Jeg vipper hovedet og stirrer, da pigen lægger sin arm omkring ham og smiler, mens de går forbi mine brødre og mig. Jeg dufter til ham, og min pik og knude begynder at svulme op. Omega... ikke bare en omega. Min, vores omega.
Jeg tror ikke, at min krop nogensinde har været mere forvirret i hele mit liv. Jeg har aldrig været tiltrukket af en mand før nu. Aldrig. Jeg gnider min hånd over panden, mens jeg ser dem gå væk. Hvad fanden skete der lige? spørger jeg mig selv. Det er simpelthen ikke muligt. Og jeg kigger over på mine brødre og ser, at de begge har det samme forvirrede udtryk i ansigtet.
Jeg siger højt: "Hvad fanden?" De kigger begge over på mig og trækker på skuldrene.
Jeg griber min taske med én hånd og følger efter den nye pige, hvis hånd er viklet rundt om hans arm. Mine øjne er ikke limet til hendes korte nederdel, men til hans røv. Og det er som om, de er limet fast. Der er ingen fucking måde, at jeg stirrer på denne fyrs røv. Men det gør jeg. Min anden hånd kommer op til bagsiden af min nakke, og jeg kradser. Der er ikke meget at se, fordi bukserne er super løse. Men det er som om, min krop tørster efter at vide, hvad der er under hans tøj. Mine tænder længes efter at bide hans nakke og gøre ham til en del af min flok.
Jeg føler snarere end ser mine brødre bag mig, fordi der er ingen fucking måde, mine øjne forlader dem, mens vi følger dem ind på skolen. Jeg føler mig som en flue fanget i et spind. Indtil de går ind på rektors kontor og lukker døren bag sig. Jeg vender mig mod mine brødre. Jeg ved ikke, hvad der lige skete eller hvordan det skete, men vores Mage er her. Men vi taler ikke om det nu. Vi taler senere. Jeg vender mig om og går væk.
Tankerne, der hvirvler rundt i mit sind, kan jeg ikke slippe. Jeg havde aldrig følt sådan for en mand. For Guds skyld. Jeg var ikke bøsse. Vel? Måske var jeg biseksuel. Jeg kunne ikke forstå det. Jeg ville vide det. Der er ikke noget galt med at være bøsse. Men jeg har altid været til kvinder. Følelsen af deres sårbarhed under mine hænder. Kurverne. Vådheden mellem deres lår. Min pik begyndte at rejse sig. Ja. Jeg var bestemt ikke bøsse. Måske var jeg biseksuel, eller hvad? Hvad var det kaldet? Panseksuel. Hvor det er personen. Ikke deres køn. Jeg kørte mine hænder gennem mit hår, da jeg gik ind til min første time for dagen. Mænd og kvinder vinker og råber for at få min opmærksomhed. Fordi jeg var en motherfucking Graven. Og de ville alle være mig. Eller knalde mig.
Der er simpelthen noget, der ikke er rigtigt ved ham. Han bliver ved med at snige sig ind i mine tanker. Jeg føler, at vi bliver manipuleret. Som om der er noget, jeg ikke ser. Der er ingen måde, at jeg var bøsse. Alt, hvad jeg følte før, hamrer nu gennem min krop, den onde anelse, frygten, så angsten. Der er ingen måde, at denne følelse, denne samme følelse, jeg ikke har følt i fem år, pludselig rammer min krop ved et enkelt blik på ham. Jeg bliver nødt til at holde øje med de to nyankomne. Jeg bider mig i læben og kradser spidsen af min næse, mens jeg går ned ad gangen mod kantinen. Intet godt kan komme fra nye mennesker. Især ikke her på Granville Prep.