Kapitel 7
3 år siden
Faiths synsvinkel
Jeg stormede ind i Melissas værelse, som hun havde flyttet sig ind i...med andre ord Atlas' værelse. Jeg stirrede vredt på hende og greb fat i hendes arm. "Hvad fanden er det her, Mel?..." hvæsede jeg vredt. Hun rev sin arm ud af mit greb og stirrede vredt på mig. "Rør mig ikke, Faith, og hvad der foregår...det skal jeg nok fortælle dig," sagde hun og gik tættere på mig. "Jeg er nu Atlas' kone, hvilket betyder, at du er ude af billedet," sagde hun med et ondt glimt i øjnene. Jeg blev chokeret over at se denne forandring i hende. "Mel...Mel, vær sød at sige, at du laver sjov. Jeg har savnet jer begge så meget, og nu kommer I begge tilbage...gift," sagde jeg med tårer, der løb ned ad mine kinder. "Fortæl mig hvorfor, Mel...hvorfor?" græd jeg.
"Jeg skal nok fortælle dig hvorfor," sagde en stemme, som jeg elskede at høre. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere, da jeg vendte mig om for at se på manden, jeg elsker mere end mit eget liv. "A-atlas," hviskede jeg. Jeg tog hans kinder i mine hænder og stirrede på hans smukke ansigt. Han skubbede mine arme væk i afsky og stirrede vredt på mig, hvilket chokerede mig. "Rør mig ikke, kælling," spyttede han, hvilket fik mine øjne til at spærre op i chok. 'Kælling?...han kaldte mig en kælling?.....'
"Det er rigtigt. Jeg kaldte dig en kælling, fordi du er en. Tror du, at bare fordi jeg er i en anden del af verden, har du ret til at lege med mine følelser?" hvæsede han og fik mig til at rynke panden i forvirring. "A-a-atlas, hvad taler du om?"
Han stirrede vredt på mig og skubbede mig til siden og gik hen mod Mel. Han greb fat i hendes ansigt og pressede sine læber mod hendes, og de begyndte at kysse skamløst foran mig. Jeg følte mit hjerte blive revet i stykker ved synet af ham sammen med Mel. Jeg løb hen mod dem og skubbede Mel væk fra ham. "HVORDAN KUNNE DU, MEL?...DU VAR SOM EN SØSTER FOR MIG...HVORDAN KUNNE DU STJÆLE MIN KÆRESTE FRA MIG?" skreg jeg, mens jeg brød sammen og følte mig forrådt. "HVORDAN KUNNE DU, MEL...HVORFOR?!" græd jeg. Manden, der aldrig havde rørt en anden pige end mig, kyssede min bedste veninde. Tanken om det...synet af det dræbte mig.
Jeg følte min krop blive skubbet væk med kraft. "Du skal ikke råbe ad min kone," spyttede en dyb stemme og gjorde mig følelsesløs. "Hvorfor, Atlas...hvorfor?......du.....du sagde, at du ville komme tilbage for mig.....du sagde.....du sagde, at du ville gifte dig med mig...så..." hviskede jeg og kiggede ned og følte mig svag.
Jeg kiggede langsomt op på ham og så ham se på mig med et chokeret udtryk, som han erstattede med vrede. "Du fortjener ikke at være min kone," sagde han koldt og tog Mels hånd. "Nu gå ud af vores værelse...jeg vil tilbringe tid med min kone," smirkede han og kiggede på Mel, mens han kyssede hendes hals. Jeg var chokeret, forrådt, brugt. Mit hjerte blev knust gentagne gange af hans handlinger.
"Hvorfor, Atlas, hv-" "DU VED HVORFOR," råbte han og fik mig til at trække mig sammen. "Lad som om du ikke ved, hvad du har gjort.....nu gå ud," snappede han. "Hvad har jeg gjort?... Hvad har jeg gjort, Atlas?" græd jeg og bad ham. "UD AF VORES VÆRELSE, DIN HORE," råbte han og fik mine øjne til at spærre op. Hvad er der sket med min Atlas?....aldrig...aldrig har han ydmyget mig....forbandet mig. En latter uden glæde forlod mine læber. "Åhhh....så det er derfor, du har undgået mig de sidste par år, fordi du var for travlt optaget med hende," pegede jeg på Melissa "at du glemte, at du havde en, der ventede på dig derhjemme. Skam dig, Atlas...skam dig, at jeg faktisk havde håbet, at du ikke ville ende som andre mænd," hvæsede jeg med røde øjne. Han fnøs og rullede med øjnene "Det kunne jeg sige det samme om dig," sagde han koldt og fik mig til at rynke panden. "Hvad mener du?"
"UD, FØR JEG TRÆKKER DIG UD SELV. Jeg vil tilbringe tid med min kone. Kan ikke vente med at nyde dig, min elskede," sagde han nu og kiggede på Melissa med et smil, mens han lagde sin arm om hendes talje og fik hende til at rødme.
Jeg græd hele natten og hørte deres støn fra værelset ved siden af. Jeg løb hurtigt ud af hans hus og løb tilbage til mit hus ved siden af og låste mig inde på mit værelse. Jeg smadrede stedet, kastede puder, bøger, CD'er og hvad der ellers var foran mig på gulvet. Han brød alle sine løfter....de begge spillede mig. Hvorfor?.....bare hvorfor?...