Kapitel 4
1 år senere
Faiths synsvinkel
Det er nu et helt år siden, Atlas og Melissa flyttede til New York. I løbet af dette år har jeg følt, at Atlas langsomt har distanceret sig fra mig. Vores beskeder, opkald og Skype-samtaler blev færre dag for dag. Først troede jeg, det var fordi, han havde travlt, men jeg er sikker på, at han ikke kunne være så travl, at han ikke engang havde to minutter til overs til mig.
Melissa og jeg talte sammen hver dag, men hun er også stoppet med at tale til mig. Hun fortalte mig, at hendes tante skulle opereres, så jeg ville ikke irritere hende, men jeg savnede dem så meget. Jeg var her langt væk i London, mens de to var i samme by sammen. De tilbragte tid med hinanden, og her er jeg ved at dø uden dem. Atlas har også opført sig mærkeligt over for mig. Han taler til mig, som om han keder sig, eller som om han er træt af mig. Har han fundet en anden pige?... har han v-...nej...jeg ved, han aldrig vil være utro mod mig. Han lovede mig det...han elsker mig, og jeg stoler på ham.
Når jeg ringede til ham eller sendte en besked, sagde han altid, at han var travl. Han havde ikke engang tid til mig længere, og den tanke gjorde mig ked af det. "Hej lillesøster, hvad sker der?" sagde min storebror Noah, mens han satte sig ved siden af mig og spillede på sin telefon. "Ingenting....bare keder mig" sukkede jeg. "Har du talt med Atlas og Melissa?" sagde han uden at tage øjnene fra sin telefon. "Nej....tilsyneladende er de for travle til at have tid til mig," sagde jeg med en stille tone. "Hey...bliv ikke ked af det....vi er her for dig, og desuden er de dine bedste venner...de skal nok finde tid...op med humøret, søs" Noah puffede til mig, hvilket fik mig til at fnise. Hverken min familie eller Atlas' familie vidste noget om vores forhold. De tror bare, vi er meget tætte venner, undtagen fru Williams...hun har matchet mig og Atlas sammen, siden vi lå i vores mødres maver.
Et år senere
"Atlas, det er nu 2 år. Du er også stoppet med at besøge mig," klagede jeg. "Jeg har travlt, Faith. Jeg har ikke tid til at chatte med dig," sagde han med en kold tone. Jeg rynkede panden. "Atlas, hvad er der galt med dig?...hvorfor opfører du dig sådan?...har du fundet en anden, hva?" sagde jeg vredt. "Hold op, Faith....stop med at opføre dig som en kontrollerende og besat kæreste. Jeg har et liv her...jeg har et job, i modsætning til dig, der lever af dine forældres penge. Nu stop med at irritere mig...jeg er travl," og med det lagde han på og efterlod mig chokeret. "Kontrollerende og besat kæreste?...seriøst?" fnøs jeg. Tårerne begyndte at trille ned ad mine kinder ved hans ord. Hvad er der sket med min Atlas?.
3 år senere
Jeg var så glad i dag. Hr. og fru Willaims ringede til mig og fortalte, at Atlas ville komme tilbage. Det er 3 år siden, vi stoppede med at tale sammen, men jeg havde stadig håbet, at han ville komme tilbage til mig. "Fai... han er her," råbte fru Williams nede fra stuen, hvilket fik mig til at rødme. I alt er det 5 år, men 3 år siden jeg sidst har set hans ansigt. Min mand er virkelig blevet berømt. Jeg er så stolt af ham. Han var endelig CEO for en af hr. Baileys virksomheder, og han ejede mange andre klubber, restauranter og andre bygninger. Han var overalt i aviserne, og pigerne var vilde med ham. Jeg fnyste ved den tanke. Atlas tilhører mig, men var det grunden til, at han distancerede sig fra mig, fordi han nu var en berømt forretningsmand?...
Jeg løb hurtigt ned ad trapperne i spænding, klar til at møde mit livs kærlighed, den mand, jeg har ventet på hele mit liv. Han lovede mig, at han ville komme tilbage efter mig, han bad mig vente på ham, hvilket jeg gjorde i 5 år, og endelig er den dag kommet.
Jeg var ved at snuble over trapperne, men jeg var ligeglad, om jeg kom til skade, jeg længtes efter bare at få et glimt af ham, jeg var desperat efter at se hans ansigt igen efter 5 lange år.
Med et bredt smil gik jeg gennem gangen og var klar til at hilse på ham, men mit smil døde, da jeg så, hvad der ventede mig. Jeg hørte mit hjerte knuses i tusind stykker ved det næste, jeg hørte... Hvordan? hvornår? hvorfor?... disse spørgsmål vældede op i mit sind.
"Tillykke med brylluppet, søn. Du og Melissa ser absolut fantastiske ud sammen," sagde fru Williams og så på parret med beundring og kærlighed. Jeg lænede mig op ad væggen, følte mig svag med friske tårer, der løb ned ad mine røde kinder. 'Gift? han var gift?'. Jeg så på ham med enorm smerte og forræderi. Gift?... men... han sagde...
Pludselig mødtes vores øjne, og mit hjerte frøs. Jeg så et glimt af smerte i hans øjne, men han skjulte det hurtigt med et koldt udtryk. Han så på mig med en tom mine, som om han var ligeglad, som om han ikke bekymrede sig om, hvordan jeg havde det.
Jeg ventede i 5 lange år på ham. Jeg forblev trofast, loyal og ren for ham, og her kommer han hjem med en kvinde, ikke bare nogen kvinde, men min bedste veninde ved sin side og hævder at være gift. Jeg så på min veninde med afsky og forræderi. Hun så på mig og gav mig et ondskabsfuldt smil.
'Hvorfor?'
"Jeg er virkelig skuffet over, at du ikke fortalte os det. Hvordan kunne du gifte dig uden at vi vidste det? Jeg troede, du og Faith havde noget sammen. Du har virkelig overrasket os, søn," sagde hr. Williams med en rynke i panden. Jeg stod i baggrunden med tårer, der strømmede ud af mine røde øjne. Mine øjne var låst på ham og kun ham. 'Var min kærlighed en joke for ham? var min kærlighed et spil for ham?'
'Hvorfor ville du gøre dette mod mig, Atlas? hvorfor?'