Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 42

Atlas' POV

Jeg begyndte at grine, da min engel forlod mit hus. Åh, hvor sød hun så ud, når hun var vred. Jeg elskede det, når hun rynkede næsen i vrede, hendes lyserøde kinder strålende på hendes bløde hud. Al min... kun min.

Jeg faldt ned på min seng med et stort suk, smilende op mod loftet. "...