Kapitel 11
Atlas' synsvinkel
Jeg sad på mit værelse, fortabt i mine tanker om min engel. Efter at have lagt Leo i seng, fik jeg endelig lidt tid for mig selv. Middagsscenen fløj forbi mit sind og fik mig til at knytte mine kæber i vrede. 'Hvorfor kunne hun ikke acceptere mig? Hvorfor nægtede hun at gifte sig med mig?'. Jeg ved det...jeg ved, at det jeg gjorde mod hende var forkert...det var en synd, men jeg ved, at hun stadig elsker mig den dag i dag...jeg kan se det i hendes øjne, selvom hun er fantastisk til at skjule sine udtryk og følelser. Jeg vil ikke miste Faith til en anden. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal leve uden hende eller endda se hende med en, der ikke er mig....men gjorde jeg ikke det mod hende?...giftede jeg mig ikke med Melissa og gik videre?...
Jeg rev mig i håret i frustration ved tanken om hende. Gud, jeg er sådan en idiot, men jeg kan ikke komme videre fra hende. Det er umuligt. Selvom jeg var gift med Melissa, hvilket var en af mine største fejl i mit liv...var jeg stadig meget besiddende over Faith og hadede at se hende med andre mænd.
3 år siden
Jeg vågnede med arme tæt viklet omkring min talje. Jeg kiggede over på skikkelsen og fandt Melissa, der nussede sig ind til mit bryst. Jeg viklede langsomt hendes arme ud og stod forsigtigt op af sengen, uden at ville vække hende. Jeg følte ikke de samme gnister med Melissa, som jeg gjorde med Faith, men aldrig ville jeg røre den tøs, der vovede at bedrage mig bag min ryg.
Jeg forlod mit værelse og gik langsomt mod Faiths værelse. Hun og hendes familie boede hos os i et par måneder, da de havde noget byggearbejde i gang ved siden af deres hus. Jeg åbnede langsomt døren og tænkte, at hun måske sov, men fandt hendes seng tom. Jeg rynkede panden og trådte helt ind i rummet. Hendes værelse var rent, men det så ud som om, ingen nogensinde havde brugt det. 'Vent et øjeblik....hvorfor er jeg overhovedet her?' tænkte jeg ved mig selv.
Jeg sukkede og forlod hendes værelse og gik ned ad trappen, men mine øjne blev ved med at lede efter hende....for at få et glimt af hendes engleagtige ansigt. Da jeg trådte ind i hovedhallen, hørte jeg latter komme fra hoveddøren. Jeg gik tættere på lyden og knyttede mine kæber i vrede, da jeg stirrede på scenen. Faith grinede lykkeligt med en anden mand.....en anden mand, der ikke var mig?. Jeg fnyste ved den tanke. Hvis hun kan bedrage, så kan hun selvfølgelig også gøre andre ting.
Jeg skar tænder, da jeg så hende give manden et kys på kinden, hvilket fik mit blod til at koge af vrede og jalousi?. "Skat...vi skal i byen i aften. Det er evigheder siden, pige....kom nu...jeg lover, jeg ikke forlader dig" sagde han og holdt hendes hånd, hvilket fik mig til at stirre vredt på den. Hun sukkede og kørte sin hånd gennem sit lange, bløde brune hår, som jeg engang elskede at lege med. "Jeg kan ikke, Liam....efter hvad der skete, har jeg virkelig ikke lyst til at gå tilbage...jeg vil ikke have en gentagelse af, hvad der skete den nat" sagde hun med en trist tone. "Jeg var heldig, at jeg blev reddet, ellers ville jeg have været-" hun stoppede med at tale, mens hun kiggede væk og prøvede at kontrollere sine tårer. 'Hvilken nat?...hvad talte hun om?...hvad ville der være sket, hvis den person ikke var der'? Jeg havde alle disse spørgsmål i mit sind.
Han gav hende et medfølende blik og holdt hendes kinder, hvilket fik mig til at rase. "Faith du-"...."HVAD FOREGÅR HER?" min stemme rungede og afbrød fjolset. De vendte sig begge mod mig, mens jeg bare stirrede vredt på Faith, der kiggede på mig med store, chokerede øjne, som om jeg havde fanget hende i at gøre noget forkert. "A-atlas" hviskede hun. "Jeg-"..."Hvem er du?" snerrede jeg af fyren og afbrød hende. Han kiggede på mig fra top til tå og smilte skævt. "Nå, nå, se hvad vi har her," sagde han og slikkede sine læber, hvilket gjorde mig endnu mere vred. "Så det er, hvad du gør?...tager mænd med hjem?..du er i mit hus...hvordan vover du at tage dine sengekammerater her og opføre dig som en total luder" snerrede jeg af hende, men så grinede jeg, mens jeg kiggede på hende "Selvfølgelig...du er allerede en" smilte jeg skævt til hende, men at se hendes friske tårer knuste mit hjerte. Jeg ved, hvad jeg sagde, var sårende...jeg hadede endda mig selv for at sige det, men at se hendes tårer gjorde mig ondt, og fra det vidste jeg, at hun stadig påvirkede mig. Uanset hvor meget jeg faker at elske Melissa, ved jeg, at Faith altid vil herske over mit hjerte.
"Vent... vent... vent... kaldte du lige hende en luder?" sagde fyren, som også hed Liam, med vantro. "Du-" Jeg pegede på ham, "forsvind fra min forpulede ejendom," hvæsede jeg. Han rullede med øjnene. "Fuck dig... og min veninde er ikke en luder, din forbandede idiot," snappede han, mens jeg stirrede vredt på ham. Han vendte sig mod hende og tørrede hendes tårer væk. "Jeg går nu skat, inden han bliver endnu mere sindssyg... Hvis han gør dig noget, så ring til mig," sagde han og kyssede hendes pande, mens han sendte mig et vredt blik, før han gik ud.
Jeg kiggede på Faith, som så på mig med vrede. Jeg greb hårdt fat i hendes arm og trak hende ind i huset, mens hun forblev tavs, hvilket pissede mig af. Jeg kiggede på hendes pande, hvor den idiot havde kysset hende, og tørrede det rasende væk, mens hun så chokeret på mig. "Hvad fanden laver du?" snappede hun, men jeg ignorerede hende og fortsatte med at tørre hans læber væk fra hendes hud. "Hvad fanden, Atlas... SLIP MIG," råbte hun og skubbede mig væk. Jeg sendte hende et ondt blik og trak hende tilbage til mig. "Lyt til mig, Faith... hvis jeg ser dig med den mand igen, så slår jeg ham ihjel sammen med dig... Forstået?" sagde jeg med en truende tone. Hun stirrede tilbage og skubbede mig væk, så jeg vaklede lidt. For satan, den pige har styrke.
"Hvem fanden er du til at fortælle mig, hvad jeg skal gøre?... Jeg kan være sammen med, hvem jeg vil," snerrede hun i mit ansigt. "Hold kæft og lyt til mig, Faith, og stop med at skændes med mig. Hvis jeg finder dig sammen med den mand igen, eller hvis jeg finder ud af, at du går på natklub, så se, hvad jeg gør ved dig... du er min, og hvis du vover at gå ud af dette hus med ham eller en anden mand, så låser jeg dig inde på dit værelse og binder dig til sengen," truede jeg i vrede. Hun gispede og så på mig med chok og vantro.
En humorløs latter forlod hendes læber, mens hun stirrede vredt på mig. "Du er sådan en forbandet hykler, Atlas... sådan en dobbeltmoralsk røvhul. Du er selv forbandet gift... lever dit liv, som du vil... hvem fanden er du til at fortælle mig, hvem jeg kan være sammen med, eller hvad jeg kan gøre? Du er ikke min far, og jeg er ikke din. Den dag du blev gift, var den dag, jeg tilhørte mig selv. Jeg er min egen person... så du skal fandeme ikke prøve at kontrollere mig, for du har en forbandet kone til det," hvæsede hun med en tåre, der løb ned ad hendes venstre kind. Jeg følte et stik af smerte ved at vide, at jeg var gift med en anden og ikke hende, men jeg elskede ikke Melissa overhovedet... Jeg ville bare få Faith til at føle, hvor ondt det gjorde at se den, man elsker, med en anden. Mit ansigt blødte op, da jeg så hendes tårer. Jeg gik langsomt hen til hende og tørrede tåren væk fra hendes kind, hvilket fik hende til at lukke øjet. Jeg bøjede mig ned til hendes øre og hviskede, "Du er min, og husk mine ord, ellers..." hviskede jeg truende og vendte mig om for at gå fra hende.
Nutid
Jeg fortryder forbandet meget, at jeg sagde de ord til hende. Hvordan kunne jeg såre hende sådan?... hvorfor gjorde jeg det?... hvorfor kunne jeg ikke se kærligheden og uskylden i hendes øjne?... hvis bare Melissa ikke havde løjet... hvis bare Melissa ikke havde forrådt mig... forrådt os... Det var alt sammen på grund af hende, og for det...
Jeg vil altid hade dig, Melissa...