Prolog
Jeg løb hurtigt ned ad trappen i spænding, klar til at møde mit livs kærlighed, manden som jeg har ventet på hele mit liv. Han lovede mig, at han ville komme tilbage efter mig, han bad mig vente på ham, hvilket jeg gjorde i 5 år, og endelig er den dag kommet.
Jeg var ved at snuble på trappen, men jeg var ligeglad med, om jeg gjorde mig selv ondt, jeg længtes efter et eneste blik af ham, jeg var desperat efter at se hans ansigt igen efter 5 lange år.
Med et bredt smil gik jeg gennem gangen, klar til at hilse på ham, men mit smil forsvandt ved synet af, hvad der ventede mig. Jeg kunne høre mit eget hjerte knuses i små stykker, og de næste ord ramte mig som en skarp pil.
"Tillykke med brylluppet, søn. Du og Melissa ser absolut fantastiske ud sammen," sagde fru Williams og kiggede på parret med beundring og kærlighed. Jeg vaklede chokeret et par skridt tilbage og lagde mine hænder på væggen, følte mig svag, mens friske tårer løb ned ad mine røde kinder. 'Gift? han var gift?'. Jeg så på ham med enorm smerte og forræderi.
Pludselig mødtes hans øjne med mine og fik mit hjerte til at fryse. Jeg så et glimt af smerte i hans øjne, men han skjulte det hurtigt og erstattede det med kulde. Han så på mig med et tomt udtryk, som om han var ligeglad, ligeglad med hvordan jeg havde det.
Jeg ventede i 5 lange år på ham. Jeg forblev trofast, loyal for at være ren for ham, og her kommer han hjem med en kvinde, ikke bare en hvilken som helst kvinde, men min bedste veninde ved hans side og hævder at være gift. Jeg så på min veninde med afsky og forræderi. Hun kiggede på mig og gav mig et ondt smil.
'Hvorfor?'
"Jeg er virkelig ked af, at du ikke fortalte os det. Hvordan kunne du blive gift uden, at vi vidste det? Jeg troede, at du og Faith havde noget kørende. Du har virkelig overrasket os, søn," sagde hr. Williams med en rynke i panden. Jeg stod bagerst med tårer, der strømmede ned ad mine røde øjne. Mine øjne var låst på ham og kun ham. 'Var min kærlighed en joke for ham? var min kærlighed et spil for ham?'
'Hvorfor gjorde du dette mod mig, Atlas? hvorfor?'