Kapitel 3 Forfalskede varer?
Amelia løj ikke. At bede om Noahs nummer var for eftersalgsservice, men der var mere. Hvis hun kunne komme tæt på en mand som ham, kunne hun måske leve godt lige siden.
Hun vidste, at det at være venner med ham kun ville være gavnligt for hendes karriere.
Og selvfølgelig vidste Noah, hvad hun tænkte. Med hans status kunne et ord fra ham afgøre en persons skæbne én gang for alle.
Naturligvis kunne meget få modstå sådan en fristelse.
"OK." Efter at have overvejet det, gav han hende sit nummer.
Så så han tydeligt, at Amelias vejrtrækning blev hurtigere, og hun rødmede.
Han tænkte, 'Jeg gætter på, at det er, hvad penge kan gøre.'
Han rystede let på hovedet og gik.
Han gik hen til Lisas firma for at give hende smykket som en overraskelse.
Lisa arbejdede som revisor i et finansfirma i Oceanbridge City og tjente omkring 7000 kroner om måneden. Selvom det så ud til, at hun tjente meget, boede de trods alt i Oceanbridge City, og alt kostede. Hun kunne knap nok spare meget efter at have betalt husholdningsudgifterne.
Hun var på sit kontor hos Pinnacle Wealth Management.
"Lisa, vi gik på college sammen og har kendt hinanden i næsten 6 år nu. Jeg ser bare efter dig," sagde en kvinde, der sad overfor hende.
Kvinden var klædt i en kaffefarvet forretningsdragt med sit sorte hår lagt blidt tilbage. Hendes lette makeup prydede hendes iøjnefaldende ansigt, mens hun samtidig udstrålede en aura af tilbageholdt autoritet.
Hun var Evelyn Crowe, Pinnacle Wealth Managements CFO, en indbegrebet af en rig og smuk kvinde. Selvom hun var på Lisas alder, var hun en loyal ungkarl og havde derfor ikke giftet sig. Alligevel havde hun mange bejlere, der kom forbi kontoret for at sende hende blomster som en daglig rutine.
"Jeg forstår det bare ikke. Hvad ser du i Noah?
"I har været gift i over et år nu, og han har ikke engang givet dig en ring. Er han en mand eller hvad? Desuden har han ikke noget job. Hvilken doven uduelig fyr," sagde Evelyn.
"Evelyn, sig ikke sådan. Han elsker mig." Lisa skød underlæben frem og så lidt vred ud.
"Kærlighed? Lisa, tror du stadig på det? Hvor gammel er du? Du er ikke en teenagepige længere," hånede Evelyn.
"Penge er alt, der betyder noget i dag. Uden penge er der ingen kærlighed. Noah er fattig. Hvordan kan han gøre dig lykkelig?"
"Evelyn..." Lisa var ved at svare igen, men blev afbrudt af Evelyn.
"Du ved, den fyr, der kom ind i morges, ikke? Han er søn af Charles, Oceanbridge Citys ejendomsmagnat. Han har givet mig en sportsvogn bare for at vinde min hengivenhed."
"Jeg har ikke følelser for ham, men det er trods alt en sportsvogn. Fortæl mig. Kan Noah give dig det? Nej. Aldrig. Han fortjener ikke din loyalitet."
"Lisa, kom nu. Du er en fremragende kvinde. Hvorfor skal du holde fast i ham? Du kan gøre det meget bedre."
"Evelyn, jeg er ikke interesseret i de ting, du nævnte, hverken sportsvogne eller noget andet. Jeg vil bare leve et lykkeligt liv med Noah. Han er en flink fyr," sagde Lisa seriøst.
"Fint. Lad os være realistiske så," sagde Evelyn straks.
"Alt koster. Hvad vil du gøre, når du får børn? Hvordan vil du betale for hospitalspleje? Dine børns modermælkserstatning? Og skolegang? Det kommer til at koste mindst titusindvis af kroner, ikke?"
"Har Noah virkelig så mange penge? Det tror jeg ikke. Han vil ikke engang forsørge sine egne børn. Jeg hader at sige det, men han er ikke engang kvalificeret til at få børn."
Jo mere hun talte, jo mere ophidset blev hun. "Han spilder din tid. Som din ven råder jeg dig til at blive skilt fra ham."
"Evelyn." Lisas stemme og øjne blev kolde.
"Jeg er gift med Noah, og skilsmisse er udelukket. Om han er rig eller ej, er irrelevant. Hvad så om vi ikke er rige? Jeg er bare glad for at være sammen med ham.
"Du har været min ven i årevis, så jeg vil ikke høre sådanne ord igen. Vær venlig ikke at sætte vores venskab på spil."
Hun lød fast, alvorlig og oprigtig.
Evelyn sukkede og følte sig en smule skuffet.
Hun tænkte, 'Hvad er der så godt ved Noah? Hvordan kan det være, at Lisa er så besluttet på at blive hos ham? Det forvirrer mig virkelig.'
"Fru Crowe, der står en mand udenfor ved navn Noah. Han sagde, at han var Lisas mand og ville ind og se hende." Evelyns assistent kom pludselig ind.
"Noah er her?" Lisa og Evelyn var begge forbløffede.
"Lad ham komme ind," sagde Evelyn modvilligt, fuld af foragt. Noah irriterede hende hver gang de mødtes.
Hun tænkte, 'Sidste gang jeg så ham, var til Lisas bryllup. Så snart jeg så ham, besluttede jeg mig for at gå lige efter at have givet Lisa min bryllupsgave. Jeg blev ikke engang til middagen.
'Grunden er simpel. Lisa fortjener bedre.'
Snart kom Noah ind på Lisas kontor med smykkeæsken.
"Noah. Hvad laver du her?" Lisa rejste sig og gik glad hen til ham.
"Jeg har købt noget til dig," smilede Noah og løftede æsken i sine hænder. Nu hvor han ikke længere var begrænset af sin familie, var han fast besluttet på at gøre Lisa til den lykkeligste kvinde i verden.
"Tiffany & Co.?" Evelyns øjne flakkede, da hun så logoet på æsken, og hun blev overrasket.
Hun var ikke fremmed for luksusvarer, fordi hun var rig. Grunden til hendes overraskelse var, at det var i Noahs hænder.
"Noah, hvad er det her?"
Da Lisa så logoet, blev hun også målløs.
"Jeg gav dig ikke noget, da vi blev gift. Det er tid til at gøre det godt igen," sagde Noah og strøg hendes hoved, mens han smilede blidt.
Evelyn fnyste og gik frem, "Noah, kom nu. Tror du, at sådanne dårlige tricks vil virke? Er Lisa en nar i dine øjne?
"For at være ærlig, er det falsk indeni, ikke? Hvis jeg ikke tager fejl, er det ikke engang så dyrt som æsken."
Evelyn havde et skarpt øje og kunne derfor straks se, at smykkeæsken var ægte, for den var identisk med de flere, hun havde derhjemme.
Hun var sikker på, at Noah havde betalt for æsken og lagt noget falsk indeni for at narre Lisa.
"Falsk?" Noah var forbløffet og tænkte, 'Det kostede mig 80 tusind dollars. Det er slet ikke falsk.'
Nogle af Lisas kolleger, som også var på kontoret, kiggede nysgerrigt over.
"Jeg har altid hørt, at Lisas mand var en fattigrøv. Så der er han."
"Ved du hvad? De siger, at han er en total taber, der ikke engang har et job."
"Jeg skal græde for Lisa. Hvorfor giftede hun sig med ham?"
"Fattigdom er én ting, men at sende hende noget falsk er en anden. Er han ikke bekymret for at blive afsløret? Sikke en frækhed."
"Han er praktisk talt en bedrager."
De hviskede til hinanden og kiggede alle på Noah med foragt, hån og foragt.