Efter chefens baby, hun flygter

Kapitel 7 At være hans sekretær er tortur

Panisk, tænkte Ophelia, 'Vil han holde mig ansvarlig?'

'Hvad vil han gøre ved mig?'

'For pokker! Jeg skulle ikke have zonet ud!'

I mellemtiden skulede Finnegan let, mens han stirrede på hende. "Hvad tænkte du på før? Jeg vil have sandheden."

Men Ophelia turde slet ikke fortælle ham sandheden. Hvis Finnegan vidste, at hun havde fantaseret om ham, ville hun helt sikkert ende elendigt.

Hun sagde meget ærligt, "Jeg tænkte på, hvad jeg skulle spise i aften."

Finnegan hævede let øjenbrynene, og troede slet ikke på det.

Hun så intet andet end ærlig og uskyldig ud, men på en eller anden måde troede han, at hun lod som om.

Hun var meget snu.

Han betragtede hende og spurgte, "Ved du, hvorfor jeg overførte dig til sekretariafdelingen?"

"Ja," svarede Ophelia, stadig seende ærlig ud. "Hr. Montgomery sagde, det var fordi jeg var mere ærlig end de andre."

Finnegans mundvige træk sig sammen, og han følte sig øjeblikkeligt målløs.

"Du er virkelig ... ærlig." Det tog Finnegan et sekund at finde på noget at sige som svar. Faktisk var hun den mest "lydige" sekretær, han nogensinde havde haft.

Så fortsatte han, "Du behøver ikke tænke på det. Gør dig klar. Du skal med mig ud på noget forretning."

Ophelia vidste, at han havde en middag i aften.

"Ja, hr. Abbott." Hun tilbød ham respektfuldt den friskbryggede kaffe.

Finnegan sagde, "Gå ud."

Da hun hørte det, forlod Ophelia næsten øjeblikkeligt kontoret.

Tilbage i sekretariafdelingen satte hun sig ned og følte sig endelig lettet.

Hun tænkte, 'Det ser ud til, at han virkelig ikke kan huske, at det var mig den aften.'

'Nå, jeg gætter på, at det er en god ting. Jeg vil bare have et job, så jeg kan få fodfæste i denne by.'

Hun var forældreløs, og hun måtte kæmpe for alt selv. Hun forventede aldrig at gifte sig ind i en rig familie, hvilket var urealistisk for hende.

Hun havde nået så langt takket være sit eget hårde arbejde. Hun var meget tilfreds med sit nuværende liv, så hun værdsatte det meget.

At gøre det godt som Finnegans sekretær ville gøre hendes liv meget lettere i fremtiden. Når alt kommer til alt, var lønnen og fordelene, som Abbott's Corporation tilbød, meget generøse.

Lige da kom Linda ind. Ophelia spurgte hurtigt, "Linda, hvorfor er hr. Montgomery ikke her i dag? Han plejer at ledsage hr. Abbott til disse arrangementer, men jeg så ham ikke i dag."

Linda sagde, "Han gik for at hjælpe hr. Abbotts kæreste med at flytte. Du er hr. Abbotts sekretær. Hvordan kan det være, du ikke vidste det?"

Overrasket spurgte Ophelia, "Hr. Abbott har en kæreste? Hvem? Er hun fra en fremtrædende familie?"

Mens hun spurgte, følte hun en svag følelse af tab dybt inde. Men følelsen forsvandt hurtigt, og hun lagde ikke engang mærke til det.

Linda sagde, "Nej. Men hun er den første kvinde, der har kunnet flytte ind i Orchid Garden, og det betyder noget. Hun kan måske blive fru Abbott en dag."

Nu hvor Finnegan så nogen, betød det, at Ophelia slet ikke havde en chance. Ophelia var meget selvbevidst, så hun besluttede at glemme den aften.

Hun kom hurtigt til sig selv og gik til middagsselskabet sammen med Finnegan om aftenen.

Det var et must at drikke ved sådan en lejlighed. Før de gik ind på restauranten, spurgte Finnegan hende, "Kan du drikke?"

Ophelia fortalte ham sandheden, "Tre flasker øl højst."

Den aften, hvor hun kastede sig over ham, drak hun fire flasker øl, så hun blev fuld.

Finnegan rynkede panden. "Det er langt fra nok. Du skal øve dig mere."

"OK, hr. Abbott. Jeg skal blive bedre," lovede hun alvorligt.

Ved middagen sad Ophelia stille, da hun var letpåvirkelig.

I mellemtiden forblev Finnegan rolig med en stærk aura. Selvom han var fuld, formåede han at forblive rolig. Han havde upåklagelige manerer.

Ved siden af kunne Ophelia ikke lade være med at tænke, 'Hvor vild var jeg egentlig den aften? Jeg fik ham faktisk ned i sengen.'

I mellemtiden drillede Daniel, "Hr. Abbott, har du fået dig en ny sekretær? Igen? Hun er ikke så køn som den sidste. Vil du have, at jeg sætter dig op med nogle kønne piger? Kvinder er øjenguf, og det at være køn er et must. Bliver du ikke irriteret over at se på hende?"

Ophelia syntes, at Daniel var ond nok, men Finnegan var tydeligvis ondere.

Finnegan kiggede på hende, drak afslappet og sagde, "Jeg kan holde mig vågen, når hun er omkring."

Ophelia var målløs og fornærmet, men hun kunne ikke sige noget.

For første gang vidste hun, hvor ond Finnegan kunne være.

Dagens middagsselskab var relativt let, og hun behøvede næsten ikke at gøre noget. Hvis det havde været en meget vigtig engagement, ville Finnegan ikke have taget hende med i første omgang.

Da det var slut, var det allerede midnat. Som Finnegans sekretær måtte Ophelia sende ham hjem.

Alle vidste, at han boede i Orchid Garden. Og da chaufføren tog Ophelia og Finnegan tilbage dertil, var klokken næsten et om morgenen.

Finnegan var stille, når han var fuld, og faldt i søvn, så snart han kom ind i bilen. Efter at være kommet ud, støttede chaufføren Finnegan ind med Ophelias hjælp.

Sammen fik de Finnegan op til hovedsoveværelset på tredje sal. Seraphina, som boede på anden sal, hørte lydene og vidste, at Finnegan var tilbage. Ophidset skyndte hun sig op ad trappen i sin pyjamas.

Hun ville se Finnegan og gå i seng med ham.

Til sin store overraskelse hørte hun Ophelias stemme.