Efter chefens baby, hun flygter

Kapitel 2 Du har fået min opmærksomhed

Finnegan kneb sine dybe øjne en smule, mens lyden af hendes gråd og bønner under ham i går aftes dukkede op i hans sind. Hendes stemme var så forførende og lokkende, at han følte en trang til at rive hende i stykker, holde hende fast og kneppe hende hårdt.

På grund af det dæmpede lys og virkningerne af alkohol og stoffer kunne han ikke huske hendes ansigt. Alt han kunne sige var, at hun havde langt sort hår, en blød krop og en svag duft af mint.

Finnegan, som havde afholdt sig i tredive år, havde sex for første gang i går. Han var som et sovende dyr, der pludselig vågnede op, og han kneppede hende så hårdt, at hun næsten blev revet i stykker.

Han plejede ikke at være sådan, men han var blevet drugget til cocktailfesten i går aftes. Da han vendte tilbage til hotellet, trådte stoffet i kraft, og hun skete at bryde ind i hans værelse. Han kunne slet ikke kontrollere sig selv, så han kastede sig over hende. Efter sexen lovede han at gøre det godt igen. Men da han vågnede, var hun allerede væk.

Der var mange ting, der gik gennem hans hoved. Han tænkte: 'Hvem druggede mig? Var det min forretningsrival, der forsøgte at afpresse mig, for at ødelægge mit ry? Eller var det en kvinde, der forsøgte at være sammen med mig?

'Hvis det virkelig var min forretningsrival, ville det være tricky, da de nu har noget på mig.'

Han var mistænksom over for mange ting, men lige nu var hans prioritet at håndtere gårsdagens hændelse.

"Mr. Abbott." Hans assistent, Atticus Montgomery, kom ind og så skræmt ud.

Uden at vise nogen følelser rakte Finnegan cv'et til Atticus og sagde ligegyldigt: "Du har en dag til at finde hendes oplysninger. Og afslut al samarbejde med Celestial Star Group.

"Åh, og skræm hende ikke."

Chokeret tænkte Atticus: 'Skræm hende ikke?'

'Siden hvornår er Mr. Abbott begyndt at bekymre sig om en kvindes følelser?'

'Hans tone lyder næsten kærlig! Hvordan er det muligt?'

'Jeg har arbejdet for ham i otte år allerede, og jeg har aldrig hørt ham tale sådan. Det er så mærkeligt.'

'Har han et crush på hende? Det er den eneste mulighed, jeg kan komme i tanke om.'

'Alle de kvinder, der forsøgte at forføre ham, endte elendigt. Bliver hun en undtagelse?'

Hverken Finnegan eller Atticus vidste, at kvinden på cv'et ikke var kvinden fra i går aftes.

"OK, Mr. Abbott."

Som en praktikant, der endnu ikke var fastansat, blev Ophelia sat til at håndtere alle mulige småopgaver, så snart hun ankom til Abbott's Corporation.

"Ophelia, print dette ud."

"Ophelia, organiser filen, tak."

"Ophelia, vi er løbet tør for vand. Kunne du bestille en tønde..."

Hun havde så travlt, at hun ikke havde tid til at tænke over gårsdagens hændelser, og ingen i hendes afdeling lagde mærke til, hvor hun var gået hen efter gårsdagens middag. Når alt kommer til alt, var hun bare en nobody.

Efter at have været travlt optaget i flere timer, hældte hun et glas vand op og gik ud i gangen for at slappe af.

Alle antog, at Ophelia, en topuniversitetsuddannet, ville have et vellønnet job hos Abbott's Corporation. Men i virkeligheden var hun blevet degraderet til menial opgaver siden hun startede i firmaet.

Lige da, kom en mandlig kollega fra driftsafdelingen hen til hende. "Ophelia, du må være træt, ikke? Hvis du vil, kan du hvile dig lidt på mit kontor."

Han var i trediverne, men allerede skaldet og lignede en i fyrrerne eller halvtredserne. Han havde chikaneret Ophelia siden hun startede i firmaet, en fuldstændig fedtet mand.

Ophelia afslog høfligt, "Jeg er ked af det. Jeg skal aflevere nogle filer til Mr. Walker om lidt."

Daniel Walker var Star Group's CEO.

Manden insisterede, "Så er du fri i aften? Jeg inviterer dig på middag. Jeg har købt to biografbilletter."

Ophelia bevarede sin høflighed og løj naturligt, "Tak, men nej. Min forlovede har allerede lavet middagsplaner med mig."

"Du har en forlovede?" Manden var overrasket og skuffet.

"Ja," svarede Ophelia med et smil. "Du vil helt sikkert blive inviteret til vores bryllup."

Manden følte sig akavet efter at have hørt det. "Okay. Ved du hvad? Jeg har et forslag, jeg skal arbejde på. Vi ses senere."

"Vi ses." Et listigt glimt fløj over Ophelias øjne.

Efter at have fået ham af vejen, følte hun sig lidt lettet. Men i det næste sekund sprang hendes hjerte et slag over.

Da hun vendte sig om, stod hun ansigt til ansigt med Finnegan.

Et øjeblik kunne hun ikke trække vejret.

Hun sænkede straks hovedet og tænkte, 'Genkendte han mig? Er han her for at håndtere mig?'

'Er det for sent for mig at bede om nåde?'

'Hvordan vidste han, at det var mig?'

'Shit! Jeg er dødsdømt.'

Mens hun var overvældet af de skræmmende konsekvenser, hørte hun hans bløde stemme. "Løft dit hoved."

Hendes svage mintduft var bekendt for Finnegan.