Kapitel 6 A Slap
Da Kelly vidste, at Natalie ikke havde planer om at møde Gabriel, gik hun med til at lade hende gå ud, men besluttede sig for at tage med, bare for en sikkerheds skyld.
Kelly var bekymret for, at hvis Natalie stødte på Gabriel, kunne hun miste besindelsen.
Natalie havde intet andet valg end at lade Kelly tage med, og de satte kurs mod Kensington Villa.
Kensington-familien anede ikke, at Natalie og Gabriel allerede var blevet skilt. Da Wendy Kensington så Natalie træde ind, fnøs hun, "Hvor har du været? Kommer du først nu? Vidste du ikke, at jeg kom forbi i dag? Tjenestepigen er her ikke, så kom i køkkenet og lav mad!"
Wendy stirrede vredt på hende. Før Natalie kunne nå at sige noget, dumpede Wendy ned i sofaen og råbte, "Skynd dig at gøre rent her. Du er fuldstændig ubrugelig! Jeg forstår ikke, hvad min søn ser i dig."
Wendy blev ved med at brokke sig, og Natalie betragtede hende koldt. Hun var kun kommet for at hente nogle papirer og ville undgå drama ved ikke at konfrontere Wendy.
Natalie kunne tage det, men Kelly ville ikke finde sig i det.
Arvingen til Clark-familien blev behandlet sådan, og ud fra Natalies reaktion var det tydeligt, at det ikke var første gang, hun blev behandlet som en andenklasses borger!
Kelly eksploderede, "Bedre end dig. Se bare på dig selv—overvægtig og doven hver dag. Tror du virkelig, du er noget særligt?"
Kellys ord efterlod Wendy målløs, og hun pegede vredt på hende.
Wendy råbte, "Det rager ikke dig! Hvem er du?"
Kelly stillede sig foran Natalie, og Wendy så hende op og ned, og så lo hun.
"Så du har fundet en til at støtte dig? Krager søger mage. I to tæver er klædt fint på, men alt, I ved, er at rende rundt og hore! Natalie, få hende ud herfra, ellers får jeg Gabriel til at skille sig af med dig!"
Wendy lo selvtilfreds og troede, at Natalie, en fattig pige, der havde giftet sig ind i en rig familie, var rædselsslagen for skilsmisse. Hun troede, hun kunne bossede rundt med Natalie på den måde.
Uventet så Natalie koldt på hende. "Hvad sagde du?"
Tidligere havde Natalie altid været frygtsom og aldrig vist sådan et koldt udtryk. Wendy blev øjeblikkeligt intimideret, men hævede så stemmen igen.
"Jeg sagde, I to tæver..."
Pludselig landede en lussing, og Wendys ansigt vendte sig til siden. Hun så på Natalie i vantro og holdt sig for kinden.
Wendy råbte, "Du tør slå mig! Jeg får Gabriel til at skille sig af med dig lige nu!"
Wendy tog sin telefon frem for at ringe til Gabriel, og Natalie fnøs. "Ja, hvad som helst. Jeg har allerede skilt mig fra ham. Du kan sige, hvad du vil om mig, men fornærmer du min ven, så er det der, jeg sætter grænsen. Wendy, jeg har været intet andet end venlig mod dig alle disse år!"
Tre års nag var samlet i den lussing, og Natalie følte sig utroligt lettet. Dette var den virkelige hende. Hun kunne ikke tro, hvordan hun havde udholdt at være så underdanig før!
Wendy var øjeblikkeligt forbløffet. Natalie turde virkelig skille sig fra Gabriel? Hun troede det ikke. I den anden ende af telefonen svarede Gabriels kolde stemme.
"Hvad er der galt?"
"Gabriel, kom hurtigt hjem! Natalie er tilbage, og hun har lige slået mig!"
Gabriel var allerede irriteret. Da han hørte, at Natalie var tilbage, spændte han straks op.
Siden han forlod hospitalet, havde de folk, han sendte, ikke haft nogen nyheder om Natalie, og hospitalets overvågning var blevet manipuleret. Det var som om, Natalie var forsvundet fra jordens overflade.
Nu, hvor han hørte nyheder om Natalie, kunne han ikke vente med at se hende.
Selvom de var skilt, ønskede han ikke at forlade tingene på dårlige vilkår. Han følte, at han havde behandlet hende godt de sidste tre år, og der var ingen grund til, at de skulle være uvenner.
Da assistenten kom ind, udsatte Gabriel det kommende møde og rejste sig straks for at gå.