7. Rawrr
7. Rawrrr
Emara Stone
Allerede næste dag.
Konferencelokalet på syvende sal er enormt, som to basketballbaner i én. I stedet for en lille samling ligner det en pressekonference. Journalister og mediefolk løber rundt som får, sammen med deres kameraer og mikrofoner.
Jeg sidder på den bagerste række ved siden af døren, da jeg ikke vil tiltrække mig opmærksomhed.
Bare se showet.
"Er denne plads optaget?" Jeg kigger mod ejeren af stemmen. Ah! Den receptionist. Hendes læbestift er uden for læberne i dag igen.
"Vær så venlig, vær min nabo." svarer jeg høfligt, og hun rødmer som svar. Den kælling! Jeg ruller mentalt med øjnene, da hun blinker med sine lange falske øjenvipper til mig.
"Du er meget sød, Ethan. For resten, mit navn er Rita." siger hun, mens hun glider ned på sin stol.
Jeg spurgte ikke engang om hendes navn. Alt jeg vil gøre er at tage lommetørklædet op af min lomme og tørre hendes læbestift af hendes ansigt. Det irriterer mig virkelig.
"Rita, jeg tror, vi bliver gode venner." Jeg smiler skævt. Ja! Friendzone hende.
"Rita, hvorfor sidder du her bagerst?" Pludselig kommer to kvinder hen til os og ser skiftevis på mig og Rita.
"Shelly, det her er Ethan. I dag er hans første dag og session på vores kontor.” Hendes venner sætter sig ved siden af hende, mens de sender flirtende smil til mig.
Åh nej... Jeg er allerede allergisk over for kællinger. Ikke i dag, Satan. Jeg vil udføre dine ritualer hver weekend, men ikke i dag, tak.
"Hej Ethan, jeg er-" Hendes spinkle stemme drukner i den høje larm fra mængden, da alle journalisterne skynder sig mod døren som en orgasme. Jeg prøver at rejse mig fra stolen for at se, hvem der kom ind.
Midt i journalisterne og kameraernes blitz ser jeg en høj mand i sort jakkesæt. Scenen ligner en gigantisk skib, der knuser små både og sejler videre. Han går lige frem som en egyptisk gud, uden at give en skid for nogen.
Journalisterne råber hans navn 'Ryan, et billede. Ryan', men han vender sig ikke om. Hans aura er kraftfuld som en jæger, så dødbringende og farlig. Han synes at fylde rummet omkring sig som en mørk entitet.
Jeg bemærkede ikke, at jeg rykkede på stolen, temperaturen stiger automatisk under min sæde, og det koger min bagdel.
Pludselig ophører råbene, da han stopper med at gå og vender sig om for at se på mig. Mine lunger stopper med at fungere, mine øjne bliver større, og munden åbner sig vidt, ligesom en zombie, da jeg ser ham for første gang.
Smukke satan!
Hans kindben, kæbelinje er skarpere end møblernes kanter. Hans øjenbryn er tykkere end mine, begge tilsammen. Hans fyldige læber er bedre end nogen models, og pludselig bemærker jeg mig selv bide i mine egne læber. Han er uimodståelig.
"Åh min g- "Åh min gud, han kigger på mig." Rita og hendes veninder skriger. Jeg havde fuldstændig glemt disse piger og mig selv. Jeg kan ikke stirre på ham sådan. Jeg er en mand. Jeg er Ethan nu!
Han ser ud til at være næsten to meter høj. Hvis jeg står tæt på ham, når jeg måske op til hans skuldre. Måske med hæle kan jeg nå op til hans ører.
"Så du det? Han smilede til mig. I går bad han mig to gange om at hente kaffe til ham." Rita siger med røde kinder.
"De sidste to dage har vi taget elevatoren samtidig. Vi havde øjenkontakt tre gange." Shelly svarer passioneret.
"Han smilede også til mig, da jeg gik forbi."
Disse tøser kan ikke se, at han kiggede på mig. Eller måske på fotograferne. Jeg kan ikke tænke klart.
Jeg ignorerer pigerne og fokuserer min opmærksomhed på lækkerbidskenen. Jeg ser, at han allerede er nået scenen og står med front mod publikum. Hans skuldre er brede og skarpe, mens hans hætteklædte øjne gennemborer publikum, som om de leder efter noget. Han ser så dyrisk ud, som om han er i rovdyrtilstand. Rawrrr.
For fanden, den anatomi!
Folk tager billeder af ham og uploader dem på deres Snapchat og Instagram stories. Jeg ser Rita forsøge at sætte hundefilteret på ham. Hendes veninder kigger på hendes telefon og siger Awwwww!
"Godmorgen folk fra Damison Group." Hans autoritative stemme brøler i salen. En høj, intens rystelse løber ned ad min ryg, hvilket får mig til at synke dybere ned i sædet. Hans hæse stemme får gåsehud til at rejse sig på mine arme.
Han virker virkelig magtfuld, jeg kan ikke opføre mig mandigt omkring ham. Jeg er nok våd.
"Han er så lækker." "Ja, meget lækker." Rita og hendes veninder diskuterer.
Ja, helt sikkert! Han er fandme lækker! Jeg kan ikke være mere enig med disse piger.
• Mit sind siger, at han er en CEO, intelligent, græsk gud, har sandsynligvis tøser i massevis.
• Mit hjerte argumenterer for, at han er smuk, vi burde placere ham i et museum. Selv hans hænder er kønnere end mit ansigt!
• Min vagina skriger, TAG DET, bare tag min mødom. Tag mig lige nu på scenen. For fanden, bare tag det.
Jeg ville sandsynligvis betale ham for at se ham nøgen.
Han er fortryllende. Hans mørke hår er pænt sat tilbage, som en mafiaunderverdenens konge. Hans læber er fyldige og bevæger sig i perfekt synkronisering. Hans muskuløse arme holder fast om podiet. Jeg ville ønske, de hænder var på mig, min hals og chok-
"Tak for jeres tid. I kan fortsætte jeres pligter." Hans ord bringer mig tilbage til virkeligheden.
Hvad fanden! Dagdrømte jeg under hele hans tale?
Lækkerbidskenen knapper sin jakke og kigger igen ud over publikum. Hele Damison Group kan drukne i hans bedøvende øjne, som hans hætteklædte øjne gennemborer folks hoveder. Han tager en dyb indånding, giver et sidste blik til fotograferne og forlader salen.
Og pludselig fortryder jeg at sidde bagerst.