Kapitel 2
"Hvad er det her? Er du i gang igen? Har du ikke allerede læst den for 1000. gang?" Alexa udbrød, så snart hun kom ind i bilen og så sin veninde holde bogen "Twilight: New Moon."
"Åh kom nu! Undervurder ikke min kærlighed til Jacob Black, jeg kan læse den 1000 gange mere!" Hendes øjne lyste op, mens hun talte begejstret om det.
"Selvfølgelig din yndlingsvarulv igen!" Alexa rullede med øjnene.
"Jeg kan ikke gøre for det! Jeg er Conner," Conner smilede stolt, Conner Smith, en 21-årig, livsglad pige, og selvfølgelig en stor fan af varulve. De havde været venner siden gymnasiet, og der gik ikke en dag, hvor hun ikke talte om de overnaturlige væsener, varulvene.
"Ja ja selvfølgelig! Myteelsker!" Alexa drillede hende.
"Det er varulveelsker," hendes veninde rettede hende, "Varulvehader!" Hun råbte og pegede anklagende med sin pegefinger.
"Hey, jeg hader ikke specielt varulve. Jeg hader hele det overnaturlige koncept, du ved, dæmoner, feer, vampyrer og varulve. Jeg er voksen," forsvarede Alexa sig.
"Ja, en 20-årig bedstemor," Conner drillede hende.
"Jeg fylder 21 om 18 timer," svarede Alexa.
"Okay, så en 21-årig bedstemor," Conner rakte tunge af hende.
"Lige meget," Alexa rullede med øjnene.
"Du ødelagde lige mit humør! Lad mig beundre min mand," hendes veninde åbnede surmulende sin telefon, som havde et baggrundsbillede af Taylor Lautner, "Jacob!" Hun blev henrykt over billedet, hendes øjne lyste straks op igen.
"Det er Taylor Lautner," kommenterede Alexa.
"Hold kæft! Ødelæg ikke mit øjeblik! Din vampyr!" Conner stirrede ondt på hende.
"Undskyld mig! Du skal ikke kalde mig et blodsugende monster!" Alexa fnøs.
Bilen stoppede pludseligt, og de to blev kastet fremad.
"Hvad fanden, Kevin?!" Alexa råbte til sin ven, der sad bag rattet, Kevin Warthin, hendes ven siden gymnasiet.
"Giv mig lige en pause! I larmer mine ører fuldstændig i stykker!" Kevin råbte og vendte sig mod dem.
"Ja, stakkels dig," Lia klikkede med tungen fra forsædet, Lia Terrel, Alexas bedste veninde siden folkeskolen.
"Tak, Lia," mumlede Kevin med sammenpressede læber.
"Hey, folkens! Tag det roligt! Vi er på tur, ikke i krig?" Tyler greb ind fra bagsædet.
"Hun startede," Conner stirrede ondt på Alexa.
"Lad det ligge, Con," Murphy, hendes tvillingebror, irettesatte fra bagved.
"Lad os spille noget musik, Lia, vil du ikke gøre os æren?" Tyler så på Lia. Lia trak på skuldrene og tændte for noget rockmusik. Med musikken drønende i ørerne fortsatte gruppen deres tur.
"Jeg er så død! Mor slår mig ihjel. Klokken er allerede 23! Se på antallet af ubesvarede opkald! Jeg sagde jo, vi skulle være taget af sted tidligere," råbte Alexa, så snart hun steg ud af bilen.
"Hvordan er det min skyld? Bilen brød sammen, husker du?" sagde Kevin til sit forsvar.
"Kom nu," Lia krammede sin bedste veninde for at berolige hende, "Det er din fødselsdag om en time, op med humøret!" Hun gned hendes arme, mens de bevægede sig mod huset.
Huset var mørkt, "Hvorfor er lysene ikke tændt? Mor kan da ikke sove," Alexa rynkede panden.
Kevin fornemmede noget og kneb øjnene sammen, "Vent her," han skyndte sig ind i huset. Tyler gav Lia et sideblik, og hun nikkede til ham, "I bliver her," Tyler fulgte efter Kevin ind.
"Hvorfor? Er det en overraskelsesfødselsdagsfest eller noget?" Alexa trak på skuldrene og kiggede på Lia.
"Jeg tror det." Lia smilede til hende, men smilet nåede ikke hendes øjne.
"Hvordan kan det være, at jeg ikke ved noget om denne overraskelsesfest?" Conner kiggede anklagende på Lia.
"Jeg heller ikke," Murphy kneb øjnene sammen.
Lige da hørte de et brag inde fra huset.
"Hvad var det?" Conner blinkede og kiggede på det mørke hus.
"Glem overraskelsen, jeg går ind!" Alexa gik hen mod døren.
"Nej, det gør du ikke!" Lia stillede sig foran og spærrede vejen.
Lyden blev højere, Alexa forsøgte at gå frem, men Lia rykkede sig ikke. Pludselig brød noget ud af vinduet, noget stort, og det landede på jorden med et rystende brag.
"Hvad fanden er det?" Murphy råbte forskrækket og kiggede på den enorme skabning.
Skabningen rystede på hovedet, stabiliserede sig på jorden og brølede ad dem.
"Er det en ulv?" Conner blinkede overrasket.
"Træd tilbage!" Lia sprang pludselig frem, og lige foran deres øjne forvandlede hun sig til en ulv og angreb den anden ulv.
"Wow! Så jeg lige det, jeg så?" Conner råbte med åben mund.
Endnu en høj lyd kom fra huset, "Mor!" Alexa vendte sig om, hendes mor var inde i huset, "Jeg må hen til min mor!" Hun løb ind i huset og fandt det invaderet af ulve, de var overalt.
"Mor?" Hun råbte. Hun fornemmede noget nærme sig, hun sank en klump, lige da skubbede nogen hende til side, "Løb!" hørte hun ham råbe. Hendes øjne blev store, da hun så sin redningsmand, den blege skabning, der rev lemmerne af den anden skabning, der havde nærmet sig hende. Han greb en anden og stak sine skarpe tænder i hans hals og sugede ham tør.
"K-Kevin?" Det tog hende et øjeblik at genkende ham, det var hendes ven, hendes stemme rystede, hendes øjne blev store, da hun så ham tørre sine blodplettede læber.
Hun skreg, da en anden skabning var ved at angribe hende, hendes knæ vaklede, hun faldt til jorden, hendes øjne lukkede sig, men intet skete. Da hun åbnede øjnene, havde Kevin sine hænder om halsen på skabningen og kvalte ham, "Løb, Alex!" råbte han til hende. Hendes ben nægtede at samarbejde, hun kravlede op ad trapperne, da hun mærkede noget gribe fat i hendes ben. Da hun vendte sig om, zoomede en bleg skabning lige foran hende, hun forsøgte at sparke ham væk, men han rykkede sig ikke. Lige da sprang en ulv ind, sparkede manden og smadrede ham gennem væggen. Alexa løb til sit værelse og lukkede døren bag sig, "Hvad fanden foregår der?" Hun krammede sine knæ.
Døren sprang op, og en ulv nærmede sig hende, "Nej! Gå væk!" Hun kravlede baglæns, indtil hendes ryg ramte væggen. Ulven nærmede sig langsomt, måneskinnet brød gennem skyerne, lyset trængte ind i hendes værelse og skinnede på dens sølvfarvede pels. Hendes åndedræt satte sig fast, da den nærmede sig, ulven nussede hende forsigtigt, "Det er okay, mor er her." hviskede den.
"Mor?!" Hendes øjne blev store.
Var hun chokeret? Skræmt? Hvad foregik der? Det var hendes fødselsdag, og hun havde forventet, at de havde forberedt en overraskelsesfest eller noget, da Kevin stoppede hende fra at gå ind i sit eget hus, men hun fandt grupper af vampyrer og varulve, der invaderede hendes hus, hendes venner forvandlede sig pludselig til dyr, og hendes mor var ingen steder at finde, og nu talte en ulv til hende med hendes mors stemme?!