Kapitel 1: Paul Parker
I en lurvet lejlighed i Gotham City kæmper Paul med sit slips foran et revnet spejl. Han har en billig jakkesæt på, hans hår er rodet, og det ser ud som om han ikke har sovet i flere dage.
Paul burde gøre sig klar til arbejde, men han trækker tiden ud. Hans kolleger sladrer altid om ham, hvilket får ham til at frygte kontoret endnu mere.
Især efter hele den fiasko, hvor han blev forvekslet med en kikker, mens han samlede mønter op på dametoilettet. Nu hader han at gå på arbejde endnu mere.
"Selv når jeg er uskyldig, siger ingen undskyld. Jeg er bare ikke populær," mumlede Paul bittert til sig selv og lo tørt. Han troede, at misforståelsen var blevet opklaret, og at han snart kunne vende tilbage til det normale.
Men nej, han tog grueligt fejl.
De fleste af hans kolleger tror stadig, at han er en klam fyr og en pervers.
"Pokkers, jeg burde bare sige op! Dette sted gør mig sindssyg." Paul kørte en hånd gennem sit hår og følte sig mere og mere irriteret. Men det var bare snak; han havde ikke råd til at sige op.
Desuden var han endelig kommet fra provinsen til storbyen. At forlade nu ville betyde, at al hans hårde arbejde var spildt.
Efter arbejde, da Paul var på vej hjem, hørte han en velkendt stemme:
"Jeg har allerede en kæreste, skrid!"
Paul stoppede op. Han så Ciara, hans hotte nabo nedenunder, blive chikaneret af en eller anden bølle. Hun havde en tanktop og shorts på og så virkelig utilpas ud.
Ciara havde lige afsluttet college, og hun var en knockout, især med hendes fantastiske former, som Paul ikke kunne lade være med at bemærke.
"Hey, kammerat, med et ansigt som dit, lad være med at genere folk!"
Paul sprang ind uden at tænke.
Bøllen, der så Paul, lignede en, der havde set en redning.
"Du må hellere skride, ellers... Hvad filmer du?" Fyren bemærkede, at Paul holdt sin telefon oppe og forsøgte at snuppe den, men Paul undveg let.
"Du står over for en sigtelse for seksuel chikane, og jeg får det hele på bånd!" svarede Paul.
Bøllen, ude af stand til at få fat i telefonen og fortsætte med at chikanere Ciara, spyttede mod Paul, "Er du en slags pervers, der filmer alting?"
At høre "pervers" fik Paul til at tænke tilbage på mareridtet på arbejdet. Han ønskede ikke andet end at slå denne fyr.
Men før Paul kunne gøre noget, løftede Ciara sin telefon og truede, "Hvis du ikke går nu, ringer jeg til politiet!"
Ikke interesseret i at have med politiet at gøre, sendte bøllen Paul og Ciara et beskidt blik og stak af.
Da han var væk, sukkede Ciara lettet og vendte sig mod Paul og takkede ham igen og igen. "Tak, hr. Paul, jeg er så glad for, at du var her i dag."
Fra Pauls vinkel kunne han ikke lade være med at bemærke Ciaras kavalergang, hendes tanktop viste en generøs mængde hud.
"Det er ingenting, enhver anden ville have gjort det samme," mumlede Paul og kiggede hurtigt væk, så Ciara ikke ville opdage, at han stirrede.
"Nu hvor du er i sikkerhed, smutter jeg."
"Vent lige, hr. Paul."
Lige da Paul var ved at gå, greb Ciara fat i hans ærme.
"Hr. Paul, jeg har en masse øl. Vil du drikke med mig? Betragt det som en tak for at redde min røv."
Paul tøvede et øjeblik, men trak så på skuldrene og gik med til det. De satte sig på kantstenen og åbnede nogle øl.
Efter lidt tid spurgte Ciara endelig om det, der havde generet hende. "Hr. Paul, du virker lidt nede for tiden. Hvad er der galt?"
Paul sukkede og pillede ved sin øldåse. Han bemærkede, at Ciaras kinder var røde, og hendes øjne var lidt glansfulde - hun havde helt sikkert drukket for meget.
"Du bliver ved med at sukke! Bare sig det, jeg lover, jeg ikke sladre," pressede Ciara, nysgerrigheden lyste ud af hende.
Følelsen af varme fra Ciara fik Pauls hjerte til at springe et slag over. Efter et øjeblik fortalte han om, hvordan han var blevet beskyldt for at være en kikker på arbejdet.
Endelig havde han nogen at betro sig til, og Paul følte en del af vægten løfte sig fra hans skuldre. Han stirrede på den fjerne gade og nævnte sine tanker om at sige op. Men i stedet for sympati så Ciara chokeret ud.
"Er du skør, Paul? Vil du sige op bare på grund af lidt sladder?"
Paul stirrede forvirret på Ciara. Hvorfor begyndte hun at græde over, at han talte om at sige op?
"Ved du, hvor svært det er at finde et job nu? Jeg sendte dusinvis af ansøgninger, før jeg fik et i dag! Kan du garantere, at dit næste job bliver bedre?"
Ciaras tårevædede stemme fik Paul til at indse, at hans snak om at sige op havde ramt et ømt punkt i forhold til hendes egne jobproblemer.
"Hvis det bare er en misforståelse, så klar det op. Forklar det til dine kolleger."
Ciaras naive forslag fik Paul til at smågrine bittert og ryste på hovedet.
"Jeg har prøvet, men ingen tror på mig. De har allerede besluttet, at jeg er en klam fyr." Paul tømte sin øl i én slurk. Pludselig mærkede han noget blødt mod sin arm. Han vendte sig og så Ciara læne sig ind mod ham, hendes bryst presset mod ham.
"Hr. Paul, hvis du ikke kan ændre deres mening, hvorfor så ikke bare eje det? Vær den værste af de værste! På den måde vil du ikke føle dig uretfærdigt behandlet. Hvad synes du?"
"Øh..." Paul vendte akavet hovedet væk. Varmen fra Ciaras ånde blandet med alkoholen fik hans hjerte til at banke hurtigere.
Før han kunne svare, greb Ciara en øl mere, åbnede den og rakte den til Paul.
"Lad os skåle for fremtiden!" Ciara løftede dramatisk sin øl. Hendes stramme tanktop kunne ikke længere holde hende inde, og næsten halvdelen af hendes bryst væltede ud.
Pauls øjne blev store ved synet.