Kapitel 8
Flashback på hospitalet…
Det sterile kontor var uhyggeligt stille, spændingen strakte sig som en stram wire. Alexander Kane lænede sig tilbage i sin stol, hans gennemtrængende blik låst på Dr. Desmond. "Er der ikke en hurtigere måde at afgøre, om hun kan blive gravid?" spurgte han, hans stemme kold og bevidst.
Dr. Desmond sukkede. "Den eneste måde at vide det på er at fortsætte med IVF. Medicinske fremskridt er endnu ikke nået til det punkt, hvor vi kan forudsige resultater uden at tage indledende skridt."
Alexanders kæbe strammedes, hans frustration knap nok indeholdt. "Hvad med den normale metode?" Dr. Desmond forsøgte forsigtigt, mens han så på Alexander. "Det er hurtigere, mere pålideligt, og i betragtning af din tidslinje, mere logisk."
Alexanders udtryk mørknede, hans øjne glimtede som isskår. "Du ved lige så godt som jeg, Desmond, at jeg ikke giftede mig med hende af egen vilje. Dette handler ikke om lyst - det er forretning. Udfør testene og fortsæt med IVF. Ingen yderligere diskussion."
Dr. Desmond løftede hænderne i en gestus af overgivelse. "Som du ønsker," mumlede han, hans tone fyldt med resignation.
Døren til kontoret åbnede sig, og Alexander trådte ud, hans tilstedeværelse dominerende rummet. Lily rejste sig hurtigt og fangede hans stålsatte blik, før han vendte sig væk.
"Det var rart at møde dig, Lily," sagde Dr. Desmond, mens han fulgte efter ham. "Det er ærgerligt, at vi ikke kan tage den frokostdate, men jeg håber, vi stadig kan være venner." Hans varme smil lettede spændingen et øjeblik.
Lily formåede et høfligt smil. "Dejligt at møde dig også, Dr. Desmond."
Alexanders tempo blev hurtigere, hans utålmodighed tydelig. Lily tøvede, før hun fulgte efter, hendes hæle klikkede mod det skinnende gulv, mens hun forsøgte at holde trit.
Da hun nåede parkeringskælderen, sad Alexander allerede i bilen, hans holdning stiv. Han kiggede op, da hun nærmede sig, hans udtryk ulæseligt. "Hvad venter du på? Kom ind. Jeg har ikke hele dagen."
Lilys bryn trak sig sammen. "Jeg tager på arbejde herfra. Du behøver ikke at sætte mig af."
Alexanders blik blev skarpt som et piskeslag. "Jeg kan ikke huske, at jeg bad om din mening. Kom ind."
Modvilligt gled Lily ind i bilen, hendes frustration voksende. Køretøjet kørte væk, stilheden indeni kvælende. Hun stirrede ud af vinduet, besluttet på at ignorere ham.
Halvvejs gennem køreturen brød hans stemme stilheden, lav og skærende. "Så, du var ivrig efter den date?"
Lily blinkede, forvirret. "Hvad?"
Alexanders blik brændte ind i hende. "Miss Evans, lad være med at spille uvidende. Jeg så, hvor let du smilede af hans billige smiger. Eller er du som alle andre kvinder, påvirket af hule komplimenter?"
Hendes hænder knyttede sig til næver. "Jeg gør ikke—"
"Spar det," snerrede han, hans ord skar gennem hende som en kniv.
Lily bed tænderne sammen og slugte sin bemærkning. Vægten af hans anklager lagde sig over hende som et kvælende tæppe. Hun samlede hans antydninger – han hentydede til Dr. Desmonds letfærdige bemærkning. Indsigten stak mere, end hun ville indrømme.
Bilen sænkede farten foran hendes kaffebar. Før den helt var stoppet, trådte Lily ud, hendes bevægelser hurtige og målrettede. Hun så ikke tilbage, mens hun gik mod indgangen, hendes rygsøjle stiv af vrede.
Indenfor mødte Sarah, hendes betroede fortrolige, hende med store øjne. "Hvem var det?" spurgte hun, hendes tone dryppende af nysgerrighed.
Lily åndede langsomt ud og tvang et smil frem. "Gæt."
Sarahs bryn rynkede. "Det kan jeg ikke. Du har holdt en lav profil lige siden... ja, du ved. Så hvem er det?"
Lily tøvede, før hun svarede. "Alexander Kane."
Sarahs kæbe faldt. "Du laver sjov, ikke? Den Alexander Kane? Den koldhjertede milliardær? Hvad laver han her?"
Lily lænede sig mod disken, hendes beslutsomhed vaklende. "Det er... kompliceret."
Sarah kneb øjnene sammen. "Begynd at tale."
I løbet af de næste flere minutter fortalte Lily om de seneste dages begivenheder, hendes stemme stabil trods den hvirvelvind af følelser, der flød gennem hende. Sarah lyttede opmærksomt, hendes vantro voksende med hvert ord.
Da Lily var færdig, rystede Sarah på hovedet. "Det er vanvittigt. Du fortæller mig, at du har giftet dig med ham under en kontrakt for at få hans barn? Hvad hvis han aldrig bekymrer sig om dig? Hvad med din plan om at søge retfærdighed for dine søstre?"
Lilys ansigt blev hårdt. "Jeg har ikke glemt mit formål. Dette ægteskab er bare en omvej. Jeg vil finde de beviser, jeg har brug for, og sikre, at de ansvarlige betaler."
Sarahs blik blev blødere. "Bare... mist ikke dig selv i dette, Lily. Lov mig det."
"Det vil jeg ikke," sagde Lily fast, selvom en tvivlens gnist trak i hende.
Den aften vendte hun tilbage til palæet, udmattelsen lagde sig over hende som en tung kappe. Da hun trådte indenfor, hilste Clara hende med en usædvanlig formel tone.
"Velkommen tilbage, frue."
Lily blinkede. Frue? I går havde alle kaldt hende frøken Evans. Hvad var der ændret?
"Tak, Clara," sagde hun forsigtigt.
"Vil De have aftensmad, frue?"
"Jeg har allerede spist. Jeg går ovenpå nu."
Clara nikkede men tøvede. "Før De går, frue, er der noget, De bør vide."
"Hvad er det?"
"Hr. Kane har instrueret os i at flytte Deres ejendele ind i hans soveværelse i dag."
Lily stivnede, hendes hjerte hamrede. "Hans soveværelse?"
"Ja, frue. Det var hans direkte ordre," sagde Clara, hendes tone neutral.
Lily stod fastfrosset, hendes tanker kørte på højtryk. Alexander Kanes motiver var en labyrint, hun ikke kunne begynde at tyde. Og nu, mens erkendelsen sank ind, følte hun vægten af det næste skridt presse ned over hende som en mørk sky.
Hvad planlagde han?