Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 47: Nåde

Mørket var beroligende. Der var ingenting der. Ingen smerte. Ingen følelser af nogen art. Bare ingenting. Der var en fredfyldthed, som jeg aldrig havde oplevet før. Alt syntes at være okay, men der var en stemme, der begyndte at kalde på mig. Den var blød, dyb og sød med et strejf af bekymring. Det ...