7 Har en affære
Elizabeths synsvinkel
Austin sigtede skeen mod mine øjne. Den havde ramt mine øjenvipper.
"Nej, nej..." mimede jeg uden lyd.
Nogen brasede ind lige da jeg lukkede øjnene i frygt.
"Så her er du! Elizabeth!" Brandon skubbede døren op, tydeligt beruset, "Jeg har ledt efter dig i lang tid."
Brandon opførte sig som om han var fuldstændig blind for Austin, da han rakte mig en tom flaske, "Gå og hent noget sprut til mig."
"Skrid herfra, drukkenbolt!" råbte Austin vredt til sin bror.
"Åh Austin, du er også her," smirkede Brandon og hev i Austins arm, "Kom nu, lån hende til mig et øjeblik, det tager ikke lang tid."
Austin rystede Brandons hånd af sig i irritation, "kan du ikke se, at jeg straffer hende?"
"Jeg kan SE det, men jeg er ligeglad. Jeg vil have en drink nu. Jeg vil have, at hun køber mig en drink lige nu." Brandons ansigt havde stadig et beruset, fjollet grin, men han udstrålede en intimiderende aura.
Det virkede som om Brandon ville slås med Austin, så snart Austin sagde "nej."
De har slåsset 15 gange denne måned og ødelagt 3 pakkehuse, uden at nogen af dem har vundet.
Det er tydeligvis ikke klogt at slås.
"Din drukne bølle," bandede Austin lavmælt, før han slap mig.
Jeg samlede Brandons tomme flaske op og løb straks ud af Austins værelse, og efterlod dem begge bag mig.
Austins synsvinkel
Da jeg så på ryggen af den flygtende kælling, havde jeg lyst til at løbe efter hende. Men Brandon stod i vejen.
"Det er nok, Austin."
"Du er virkelig ikke fuld." sagde jeg, mens jeg kiggede ind i Brandons ædru øjne.
"Du beskytter med vilje den falske dumme kælling." Jeg gennemskuede hans forklædning, "Hvorfor gør du det?"
Brandon indrømmede det ikke, "Det har intet med hende at gøre. Jeg nyder bare at være imod dig."
"Løgner!" råbte jeg til ham. Jeg hadede uærlige fyre.
"Hey bror, indser du ikke hvor irriterende du er? Indser du ikke, at du altid råber for at irritere folk? Jeg vil modsætte mig dig, så snart jeg ser dit dumme fjæs."
Jeg greb vredt hans krave, "Vil du slås med mig igen? Jeg vil tæske livet ud af dig!"
Brandon skubbede min hånd væk, "Ikke i dag. Jeg er ikke i humør til det."
Med de ord vendte han sig om og gik. Nå, hvis hans intention var at genere mig, så lykkedes det. Jeg havde VIRKELIG lyst til at rive hovedet af ham med det samme.
Dog er hans ulv og min ulv også tvillingebrødre. I modsætning til det dårlige forhold mellem Brandon og mig, har de to ulve et meget stærkt bånd til hinanden. Det er derfor Brandon og jeg altid slås til uafgjort. Vores respektive ulve vil ikke såre hinanden.
Jeg knyttede min næve og råbte efter ham, "Du ved, at kællingen lader som om hun ikke kan tale, ikke? Hvorfor afslører du ikke hendes løgne? Hun driller os! Hun lyver for alle!"
"Det er ikke min sag, og heller ikke din." Han vinkede med hånden og forsvandt ud af mit syn.
Han er fandens irriterende!
Jeg hader Brandon, jeg hader Elizabeth, jeg hader de skide slaver, jeg hader fandeme alle!
Det må være Elizabeth, der har bragt mig ulykke. Hvis jeg ikke havde mødt hende, ville jeg ikke være den, jeg er i dag! Mine øjne ville ikke være skadet. Jeg ville ikke have indset, at min far var en skammelig, ussel skiderik!
For otte år siden lå jeg i sengen i koma efter, at mit øje var blevet skadet. Ingen vidste, at jeg var vågnet, jeg kunne bare ikke bevæge mig på grund af bedøvelsen. Jeg hørte tydeligt min far og lederen af slynglerne skændes ved min seng.
Så de kendte hinanden! De var i ledtog!
Min far ville besidde skatten og territoriet fra blå måne flokken, så han arrangerede, at slynglerne skulle invadere blå måne flokken på Elizabeths fødselsdag.
Ifølge den oprindelige plan ville han dukke op, efter medlemmerne af blå måne flokken var blevet dræbt, og lade som om han kæmpede mod slynglerne.
Når han havde besejret og fordrevet slynglerne, kunne han overtage blå måne flokken og privat distribuere halvdelen af skatten til slynglernes leder.
På den måde ville han ikke skade sit ry, men også kunne opnå sit mål.
Men min fars plan gik galt under udførelsen - jeg blev fejlagtigt såret, og mit venstre øje blev blindet.
Min far blev så vred, at han ville bryde den mundtlige aftale, der var indgået før. Han dræbte slynglernes leder og tog alle slynglerne til fange, hvilket gjorde dem til slaver af sort flod flokken.
Efter at have vidst alt dette, var jeg i stor smerte.
Jeg kunne ikke tro, det var sandt. Min mest respekterede og stolte far viste sig at være en grådig og ussel røvhul.
Og mine øjne blev ofret på grund af hans grådighed.
Jeg hader ham! Jeg hader ham! Jeg hader min far!
Mit liv blev ødelagt fra denne dag. Men der ventede værre ting på mig.
Jeg fandt ud af, at min mor havde en affære med min fars Beta.
Jeg ville ikke huske den ulækre scene, de havde i sengen. Jeg ville heller ikke forstå, hvorfor min mor var min far utro. Jeg husker bare den dag, min mor gik på knæ i tårer og bad mig om ikke at afsløre hemmeligheden. Min far ville dræbe hende, hvis han fandt ud af det.
Jeg hadede hende! Jeg hadede min mor! Jeg foragtede hende, men jeg kunne ikke miste hende!
Så jeg holdt denne ulækre hemmelighed indtil nu.
Ulækkert! Jeg er den eneste, der er ulækker af denne hemmelighed!
Ingen kan forstå min smerte. Ingen er til at stole på. Selv min ulv drillede mig.
Den sagde uventet, at den vagt følte en mage-bånd i Elizabeths krop. Det er latterligt!
Den stumme har ikke en ulv, hun kan ikke være min mage!
Hun er en forbandelse. Hun er en ulykkesfugl. Hun er årsagen til mit elendige liv.
Jeg hader hende. Jeg hader dem alle!