Kapitel 1
Sandras synsvinkel
Natbar, København...
"Glædelig Valentinsdag"
Jeg skubbede cocktailglasset mod bartenderen og gestikulerede med fingeren, at jeg ville have en til. Den lyshårede fyr smilede skævt, før han begyndte at lave en ny blanding. De høje råb af glæde fik mig til at rulle med øjnene, mens jeg prøvede at fokusere på mandens ryg foran mig.
"Hey, prøver du at drikke dig fuld i dag?"
Jeg vendte min opmærksomhed mod Cat, altså Catrina, min allerbedste ven og selvfølgelig eneste ven, "er vi ikke her for at drikke?" Jeg trak på skuldrene. "Cocktails er helt fine – mindre alkohol, mener jeg."
Hun rullede med øjnene, før hun bestilte sin drink. Hun kiggede mod musikområdet og fokuserede så igen på mig. "Hvor mange drinks har du allerede fået?"
"Åh... ummmm... fire?" Jeg rynkede panden. Faktisk havde jeg mistet tællingen. Jeg vidste ikke engang, hvor mange glas jeg allerede havde tømt. Bartenderen rakte mig det nye glas. Den blå væske i glasset gjorde mit blik sløret. Er jeg allerede fuld?
"Du bestilte en Angelo Azzurro? Pige, den er stærk," hørte jeg Cat sige, men mine øjne var fikseret på glasset. "Hey, du må ikke bestille en drink mere, okay?" sagde hun igen.
Jeg rynkede panden, da jeg vendte mig mod hende, men så hende kigge advarende på den lyshårede fyr. "Hvad laver du? Han serverer bare for sine kunder."
Cat vendte sig mod mig. "Og jeg tror, du bliver påvirket af drinken. Sandra, kom nu, sig ikke, at du stadig tænker på ham."
Jeg rystede på hovedet. "Der er ingen 'ham', okay? Jeg er allerede træt af ham. Desuden kan jeg tydeligt se, at han er mere end lykkelig i dette øjeblik. Kan du ikke høre ham, råbe så højt, at han næsten sprænger brystet?" Jeg greb glasset og drak væsken.
"Åh nej, det er nok!" Cat snuppede glasset fra min hånd, før jeg kunne drikke det færdigt. Jeg prøvede at tage glasset tilbage fra hende, men hun skubbede det langt væk.
"Det er kun fem, det vil ikke slå mig ihjel," jeg rullede med øjnene og blev frustreret.
"Stop med at gøre skade på dig selv. Du er ikke vant til at drikke. Siden hvornår er du begyndt at blive afhængig af at drikke?" Hun skældte mig ud uden grund.
"Bekymr dig ikke, de drinks har en lav procentdel af alkohol," svarede den lyshårede bartender fra siden.
"Se, du bekymrede dig for ingenting. Kan jeg få et glas mere?" Jeg smilede til bartenderen.
"Nej for helvede," sagde Cat næsten råbende.
"Wow, det ser ud til, at I to nyder festen?" En skinger stemme råbte bag os.
"Ikke nu," stønnede Cat. Jeg vendte mig om for at se på parret, der gik hen mod os. Kvinden havde rødt hår og lys hud, og hendes halvnøgne kjole sad som en anden hud på hendes krop. Og ved hendes side stod den sort-hårede mand, høj og maskulin, iført t-shirt og jeans. De er det berømte campuspar, Liam og Shaelyn.
"Hvad skete der? Blev du forskrækket?" Shaelyn smilede skævt, mens hun holdt Liams arm tæt. Jeg må sige, at hun ser godt ud, en sexet baby for drengene at savle over. Desuden er hendes mor en velkendt forretningskvinde. Og hun, den eneste datter, har alle fordelene ved at være rig. Mine øjne vandrede mod deres sammenflettede hænder.
"Gratis drinks er altid på listen," svarede jeg og flyttede mine øjne mod disken.
Shaelyn lo. "Åh, kom nu Sandra, du behøver ikke lade som om. Jeg ved, du er ked af det, fordi..." Hun stoppede. "Men hvem kan vi bebrejde? Kærlighed er sådan noget. Liam har kun øjne for mig. Han prøvede, ved du, men kunne ikke til sidst..." Hun sukkede og forsøgte at se trist ud. "Bliv ikke jaloux, okay?"
Jeg knyttede næverne for at forhindre mig selv i at ødelægge hendes makeup-ansigt. Hun har en pointe i at håne mig, og jeg kan ikke engang bebrejde hende. Hvordan kan jeg, når grunden til denne smerte og sorg var personen ved hendes side? Jeg kunne aldrig glemme den dag, hvor han sårede mig uden ende. Mine tanker blev slørede af de pludselige minder fra fortiden.
Liam var den hotteste fyr på universitetet. Mange piger drømte om bare at få en chance for at date ham. Og jeg var en af dem. Jeg er ikke som de andre, der går i sexede outfits og viser kroppen og kurverne frem, men i stedet går jeg i en simpel knælang nederdel med en almindelig skjorte parret med mine runde briller. Men det mest mærkelige er mit blå hår. Jeg har aldrig brugt nogen farve, men det kom naturligt. Selvom jeg ikke kan lide det, kan jeg ikke gøre noget ved det. Nogle gange irriterer det mig virkelig at have dette blå hår, fordi det er blevet centrum for opmærksomhed.
Jeg husker stadig dagene, hvor min langvarige drøm pludselig blev til aske.
Jeg valgte at ignorere de blikke, der faldt på mig, og gik mod omklædningsrummet. Jeg så, at Cat var der og proppede nogle ting ind i sit skab.
"Hey," sagde jeg, da jeg gik fremad.
"Jeg var lige ved at ringe til dig, hvor har du været?" Hun grinede, da hun så mig.
"Biblioteket," trak jeg på skuldrene. Catrina var den eneste, der talte med mig uden at dømme mit tøj. Hun stillede aldrig spørgsmål eller bad om noget, og det var det, jeg godt kunne lide ved hende. Ingen kompromiser, kun et rent venskabsbånd.
"Hvordan gik din date med Liam?" Hun smilte næsten drilsk.
"Hold op," rødmede jeg.
Hun puffede til mig. "Kom nu, fortæl mig det. Du dater den lækreste fyr, og du fortæller ingenting. Kyssede I?"
Mine øjne blev store, og jeg stirrede på hende. "Hvad siger du? Du er bare for meget."
"Hvad? Det er da almindeligt på dates, er det ikke?" Hun rynkede panden.
Jeg fniste. "Du er godt nok fremme i skoene," rystede jeg på hovedet. "Egentlig ved jeg det ikke selv. Jeg havde aldrig troet, han ville spørge mig ud. Jeg mener, han er kendt på campus, og se så på mig, en total nørd."
Hun rullede med øjnene. "Hvad har det med dating at gøre? Skal han date dit tøj eller make-up?"
Jeg grinede. "Foretrækker lækre fyre ikke mere sexede piger?" Jeg sagde det, men der var noget i mit hjerte. Jeg vil virkelig ikke have, at Liam ser mig på den måde. Jeg vil have, at han kan lide mig, som jeg er. Men han har jo allerede spurgt om en date? Han spurgte ikke om mit tøj eller noget, han smilede bare og spurgte om en dateaften.
"Vær ikke for hård ved dig selv. Du tænker for meget," Cat lukkede sin skab og vendte sig mod mig. "Hvor tog han dig hen på daten?"
"Øh..." Jeg bed mig i læben. "Han... tog mig på en restaurant, og det var fantastisk. Jeg har aldrig datet nogen eller nogensinde drømt om det, så første gang jeg sad med ham, var det lidt specielt." Jeg kunne mærke rødmen på mine kinder igen.
"Åh gud, du rødmer allerede," lo hun. "Jeg er så glad på dine vegne, pige. De andre piger på campus er så jaloux på dig."
Jeg åbnede mit skab og lagde nogle bøger i det, før jeg lukkede døren. "Det er næsten tid til time, skal du ikke af sted?"
"Jeg har en opgave, jeg skal aflevere. Jeg skal først finde min partner og så aflevere den."
Jeg nikkede. "Så vi ses senere?"
Hun lo. "Ja, vent på mig i kantinen."
Jeg nikkede. "Okay, jeg må af sted."
Jeg forlod hende og gik mod mit klasseværelse. Jeg gik, da jeg hørte latterlyd fra hjørnet. Måske nogle fyre? Jeg rystede på hovedet og ville gå forbi, men de næste ord fik mig til at stivne.
"Jeg må sige, du er godt nok en øjenfanger, mand," hørte jeg en mandestemme brøle af grin. "At narre nogen i den grad. Din nar, du udnytter dit gode udseende."
Jeg stod der og lyttede. Hvorfor følte jeg pludselig mit bryst stramme? Det må være bare nogle fyre, der taler om tilfældige ting, ikke?
"Kom nu, hvem kan modstå Liams charmerende smil? De andre piger dør for at komme tæt på ham. For slet ikke at tale om den nørd," så endnu en latter.
Jeg lænede mig op ad væggen, da jeg følte min vejrtrækning blive fanget, og det gjorde mig kvalt. De taler om mig, ikke? Hvorfor?
"Lad det ligge, jeg vandt væddemålet, glem ikke præmien, vi talte om," så hørte jeg Liams stemme, der fik mig til at skælve. Ham? Hvorfor? Han legede med mig? Behandlede mig som en dukke om hans finger. Hvordan kunne han gøre det mod mig?
"Ja, du brugte nok penge på at tage hende på date?" spurgte en anden stemme. "Jeg så, hvordan hun kiggede rundt på restauranten med forbløffelse. Det ser ud til, at hun aldrig har været på en date."
"Hvem ville tage en nørd som hende på en date? Er du skør?" sagde en anden mand. "Mand, jeg har ondt af dig for at udholde tiden. Du kunne bare have taget hende til et billigt sted, jeg vædder på, at hun ikke engang kunne kende forskel," så lo de igen.
Jeg lukkede øjnene, da smerten i mit hjerte begyndte at brænde. Alt dette var deres planer. De væddede på mig som en legetøj. De tænkte aldrig på, hvordan de andre ville føle om det, men de legede mig for en nar. Jeg var bestemt den største nar at tro...
"Hold kæft, jeg vil ikke tale om det. At date hende i en uge er nok. Nu, gutter-" Liams stemme forsvandt, da han pludselig vendte sig mod min retning. Jeg gik ud og kiggede på bunken af fyre foran mig. De lo og gjorde grin med mig bag min ryg, som om jeg ikke var et menneske men et legetøj for dem.
De stoppede og kiggede på mig med store øjne. Liam pressede sine læber sammen til en tynd streg. Der var ingen følelser i hans ansigt, hvilket gjorde mig endnu mere såret. Han fortrød det ikke engang. Gjorde han? Jeg knyttede næverne og skar tænder. Jeg troede, han var anderledes, men igen var det min fejl at tro sådan.
"Tak for denne lektion, jeg vil huske den for evigt," sagde jeg med sammenbidte tænder, før jeg vendte mig om og gik mod min klasse.
Jeg fik en lektion den dag, en lektion, der lærte mig meget for livet. Jeg tror ikke, jeg nogensinde kunne se på Liam på samme måde igen.