Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 3

Sara

Jeg snublede ud af Jessicas bil, mine ben vaklende i de uvante høje hæle, mens jeg desperat trak i kanten af min kjole. "Jeg føler mig som om, jeg har en viskestykke på," mumlede jeg og forsøgte forgæves at trække det klæbende stof længere ned. Den kølige natteluft gav mig gåsehud på den bare hud, hvilket gjorde mig meget opmærksom på, hvor meget af den der var blottet.

Jessica rullede med øjnene. "Åh, hold nu op med at brokke dig. Du ser brandgodt ud."

"Jeg ligner en, der er til audition som 'Desperat Husmor Nummer Tre,'" svarede jeg.

"Det er meningen, din tosse. Vi skal på pub, ikke i kloster."

Jeg kiggede ned på mit outfit. Kjolen, hvis man overhovedet kunne kalde det en kjole, dækkede knap nok det nødvendige. "Jeg er ret sikker på, at jeg har set længere bælter."

Jessica fnyste. "Kom nu. Det her er ingenting i forhold til, hvad nogle piger har på. Kan du huske dengang, Becky kom i noget, der nærmest var kropsmaling?"

"Hvordan skulle jeg kunne glemme det? Jeg prøver stadig at få det billede ud af mit hoved."

Vi vaklede mod pubbens indgang, vores hæle klikkende på fortovet. Jeg følte mig som en nyfødt giraf, med vaklende ben og usikkerhed.

"Jeg ved ikke rigtigt, Jess," sagde jeg tøvende ved døren. "Måske skulle vi bare tage hjem og se Netflix. Jeg har hørt, der er en ny webserie."

Jessica greb fat i min arm. "Åh nej, det gør vi ikke. Vi går ind, og du skal have det sjovt. Selv hvis jeg skal lime et smil på dit ansigt."

"Er det før eller efter, du hæfter denne kjole fast til mine lår?" mumlede jeg.

Hun ignorerede mig og skubbede døren op. Lyden ramte os som en mur - musik, latter, klirrende glas. Og lugten... en kraftig blanding af øl, sved og desperation.

"Ah, den søde aroma af dårlige beslutninger," kvitterede jeg.

Jessica puffede til mig. "Tag det nu lidt let, okay? Se, der er en gruppe søde fyre ved baren."

Jeg kneb øjnene sammen i deres retning. "Det er ikke fyre, Jess. Det er en polterabend. Og jeg tror, han med tiaraen lige kastede op i en plante."

Hun sukkede dramatisk. "Du er umulig. Kom nu, lad os få en drink. Måske vil lidt alkohol forbedre din holdning."

"Eller i det mindste få mig til at glemme, at jeg har denne kjole på," indvilligede jeg.

Vi klemte os vej til baren, hvilket var omtrent lige så nemt som at tråde en nål, mens man rider på en mekanisk tyr. Jeg mistede tællingen på, hvor mange gange jeg undskyldte for at træde nogen over tæerne eller ved et uheld støde ind i nogen.

"To vodka tonics," råbte Jessica til bartenderen over larmen.

Jeg lænede mig tæt ind til hende. "Gør min til en dobbelt. Jeg har brug for al den flydende mod, jeg kan få."

Mens vi ventede på vores drinks, kunne jeg ikke ryste følelsen af, at alle stirrede på os. Eller, mere specifikt, på mine ben, som var udstillet som præmie-skinker til en byfest.

"Jess," hvæsede jeg, "jeg sværger, denne kjole krymper. Er det muligt? Kan polyester krympe i realtid?"

Hun lo. "Den krymper ikke, din tosse. Du er bare ikke vant til at vise dine fortrin frem."

"Fortrin? Jeg er et nys væk fra en offentlig uanstændighedsanklage."

Jessica grined og kastede hovedet tilbage i en høj latter. "Åh, skat, det er ingenting. Vil du vide en hemmelighed?" Hun lænede sig tættere på, hendes ånde varm mod mit øre. "Jeg har ikke engang undertøj på i aften. For, du ved, hurtig adgang."

Jeg rykkede væk, næsten faldende af min barstol. "Jessica! Det er... det er..."

"Genialt? Praktisk? Topmoderne?" Hun hævede øjenbrynene.

"Uhygiejnisk," afsluttede jeg, rystende. "Hvad hvis du sætter dig på noget klistret?"

Hun trak på skuldrene. "Det er et problem for Fremtidens Jessica. Nuværende Jessica er her for at feste."

Jeg stirrede vantro på Jessica og rystede på hovedet. "Du har virkelig ingen skam, har du?"

Hun smilede uden undskyldning. "Niks! Og hvorfor skulle jeg? Livet er for kort til at bekymre sig om ting som 'trussekant' eller 'offentlig anstændighed'. Du burde prøve det. Befri de lår, pige!"

"Nej tak. Jeg vil gerne beholde mit undertøj på, hvis det er det samme for dig."

"Som du vil." Jessica trak på skuldrene. "Men du går glip af noget. Du har ingen idé om, hvor befriende det føles."

Før jeg kunne svare, kom vores drinks.

Jeg tog tøvende en slurk af min vodka tonic og skar en grimasse, da den skarpe alkohol ramte min hals. Jessica, derimod, tømte sin i en lang slurk.

"Ahh, det er sagen," sagde hun og smækkede det tomme glas på baren. "Bartender, en omgang mere!"

Jeg betragtede hende forsigtigt. "Synes du ikke, du skulle tage det lidt roligt? Vi er lige kommet."

Jessica viftede afvisende med hånden. "Please, det her er bare opvarmningen. Du har ingen idé om, hvad der venter."

"Jeg er ikke sikker på, at jeg vil vide det," mumlede jeg.

"Ã…h, kom nu! Lev lidt. Ved du, hvad du har brug for? En god gammeldags engangsknald."

Jeg var ved at kvæles i min drink. "Undskyld mig?"

"Du hørte mig. En no-strings-attached, vild nat med passion med en fremmed. Det vil gøre underværker for dine stressniveauer."

Jeg rystede kraftigt på hovedet. "Aldrig i livet. Absolut ikke. Jeg er ikke den slags pige."

"Hvilken slags pige? Den slags, der har det sjovt? Den slags, der ikke overtænker alting?"

"Den slags, der går hjem med fremmede," svarede jeg. "Det er usikkert, og desuden er jeg ikke... erfaren på det område."

"Det er præcis derfor, du burde prøve det!" udbrød Jessica, hendes øjne lyste op. "Tænk på det som en uddannelsesmæssig oplevelse. Sex Ed: Avanceret niveau."

"Du er uforbederlig, ved du det?"

"Jeg foretrækker 'eventyrlysten'," sagde hun med et blink. "Men seriøst, Sara, du skal løsne lidt op. Hvornår gjorde du sidst noget spontant?"

Jeg åbnede munden for at argumentere, men lukkede den igen. Hun havde en pointe. Mit liv var blevet en række rutiner og sikre valg. Men alligevel...

"Jeg ved det ikke, Jess. Det er bare ikke mig."

Hun sukkede dramatisk. "Fint, vær en festdræber. Men jeg, for en, vil helt sikkert prøve lykken i aften."

"Det mener du ikke seriøst," sagde jeg og løftede et øjenbryn.

"Jo, helt seriøst," svarede hun og tømte resten af sin drink. "Mama er på jagt."

Efter et par drinks kom en høj mand hen til os ved baren. Han havde omhyggeligt rodet hår og et smil, der skreg, 'Jeg ejer en båd, og min far er advokat.'

Previous ChapterNext Chapter