Kapitel 1 En nat med lidenskab
En balje koldt vand ramte Zoey Kings ansigt, hvilket fik hende til at skælve og åbne øjnene med et ryk. Hendes krop føltes som om, den var blevet kørt over af en lastbil, og en masse høje, vrede stemmer brød ud omkring hende.
"Du skamløse pige! Hvordan kunne du gøre dette mod hr. Scott?"
"Zoey, hvordan kunne du? Du skal snart giftes!"
"Skændsel! Du har vanæret King-familien!"
Zoey's hoved dunkede af al støjen. Hun kiggede ned og indså, at hun kun havde undertøj på. Hendes hals og bare hud var dækket af store, tydelige sugemærker.
Erindringer begyndte at dukke op, mens Zoey masserede sine tindinger og til sidst huskede de vilde begivenheder fra natten før.
Hun var blevet drugget med noget afrodisiakum på baren og havde kæmpet mod nogle klamme fyre med alt, hvad hun havde.
I sin tågede tilstand var hun snublet ind i dette rum. Det næste, hun vidste, var, at hun var i armene på en fyr.
I sin tågede tilstand kunne hun ikke huske fyrenes udseende. Hun huskede kun, at hun havde grebet fat i ham og derefter følt hans hænder overalt på sig.
Da hun vågnede, var fyren væk, men en stor menneskemængde havde samlet sig ved døren.
Zoey kiggede op og stirrede koldt på et velkendt ansigt i mængden—Luna King, hendes søster, hjernen bag alt, hvad der skete i nat.
Hvis Luna ikke havde rodet med hendes drink, ville Zoey ikke være endt i dette rum og have mistet sin mødom.
Da Luna bemærkede Zoey's mørke blik, kiggede hun væk og greb fat i armen på den strenge Brian Scott.
"Brian, jeg er så ked af det. Zoey har altid været lidt vild, og vi har prøvet at tale med hende mange gange. Jeg havde aldrig troet, at hun ville være så dristig at ignorere din forlovelse og sove med en anden mand. Det er King-familiens skyld for ikke at holde hende i skak..." Lunas øjne blev røde, og hun bed sig i læben.
Bag hende var Zoey's far, Timothy King, og hendes mor, Hazel King, også rasende og kiggede på Zoey, som om de ville rive hende fra hinanden.
"Zoey! Kom her og undskyld til hr. Scott!" Timothy skar tænder.
"Jeg har altid sagt, at vi ikke skulle have hentet hende tilbage. Hun burde være blevet efterladt til at klare sig selv i den fattige, afsides landsby!" Hazel tørrede sine tårer i vrede, som om Zoey ikke var hendes biologiske datter, men hendes dødsfjende.
Zoey's læber krummede sig i hån, men hendes hjerte forblev uberørt. Dette var de forældre, som hendes mester insisterede på, at hun skulle vende tilbage til for at ære.
De værdsatte Luna, deres adopterede datter, som om hun var en skat, mens de konstant gjorde livet surt for deres egen biologiske barn.
Zoey fortrød nu, at hun havde lyttet til sin mester og var kommet tilbage for at blive mobbet af disse mennesker.
For et halvt år siden havde King-familien sendt folk til Whispering Pines Village for at hente hende tilbage og hævdede, at hun var den længe savnede ægte datter af King-familien.
Zoey havde ikke ønsket at genoprette forbindelsen med denne familie, men hendes mester, Saul Pena, havde overtalt hende, så hun gik med til det.
Siden hun vendte tilbage til King-familien, var hun blevet mødt med foragt ved hver eneste lejlighed. Timothy og Hazel brød sig ikke om deres rå, landopdrættede datter, men de forkælede den delikate Luna. Deres favorisering var ekstrem!
Zoey tog sit tøj på, og ignorerede de næsten rasende blikke fra mængden, og rejste sig roligt.
Brian trådte et skridt frem, hans øjne brændte af vrede. "Zoey, er du overhovedet ligeglad med vores forlovelse?"
Zoey så på ham med et hånligt smil på læberne. "Brian, burde jeg ikke spørge dig om det? Hvad lavede du og Luna på baren i går aftes? Tror du, jeg ikke så det?"
Brians ansigt stivnede, og hans udtryk blev unaturligt. "Du lyver om mig! Det er dig, der har været utro, og nu beskylder du mig og Luna? Det er bare lavt!"
Han vendte sig mod Timothy og Hazel, "Jeg synes ikke, dette ægteskab skal ske! Scott-familien har ikke brug for en kvinde som hende!"
Timothy og Hazel gik straks i panik. Hazel tvang et smil frem, bange for at miste dette gode match. "Brian, vær ikke forhastet. Det er Zoeys skyld, og vi vil disciplinere hende. King- og Scott-familierne arrangerede dette ægteskab for længe siden. Tænk det venligst igennem."
Brian kastede et blik på Zoey, vendte sig derefter og tog forsigtigt Lunas hånd. "Timothy, Hazel, for at være ærlig, har jeg altid elsket Luna. Vi har været sammen siden barndommen. Nu hvor Zoey har bevist sin utroskab, synes jeg, at forlovelsen burde være mellem Luna og mig."
De to så kærligt på hinanden, og ignorerede de chokerede ansigter omkring dem.
Zoey var færdig med at klæde sig og kiggede på sms'en på sin telefon: [Dr. K, alt er klar til eksperimentet. Direktør Aaron Hill har arrangeret afhentning, og de burde ankomme snart.]
Zoey havde ikke tid til at spilde på disse fjolser. Da hun gik mod døren, greb Luna fat i hende. Da Zoey vendte sig om, så hun Lunas tårevædede ansigt, som om hun var blevet meget uretfærdigt behandlet.
"Zoey, hvor skal du hen? Er du vred på grund af mine følelser for Brian? Det er min skyld. Jeg skulle ikke være faldet for ham. Jeg beder ikke om din tilgivelse, bare at du ikke står i vejen for, at vi kan være sammen..."
Endnu en omgang tårer. Zoey var træt af dette skuespil. Siden hun vendte tilbage til King-familien, havde Luna trukket dette stunt utallige gange.
Hver gang Luna fældede en tåre, ville hele King-familien tage hendes parti. Denne gang var ingen undtagelse.
Zoey rynkede panden og rystede utålmodigt hendes hånd af. "Jeg har ikke tid til dit drama. Forsvind!"
I næste sekund lød der et overrasket skrig, da Luna faldt bagover og ramte jorden hårdt.
Brian skyndte sig at hjælpe hende og stirrede vredt på Zoey. "Er du sindssyg?! Hvordan tør du skade din søster?"
Timothy og Hazel var også rasende.
Men Zoey smilte blot og gik mod døren.
Timothys vrede råb kom bag hende. "Din skarnsunge! Hvor skal du hen?"
Zoey standsede, drejede hovedet en smule og smilede roligt. "Jeg skal finde den flotte fyr, jeg sov med i går! Brian har fundet en ny kærlighed, så hvorfor kan jeg ikke?"
Timothys ansigt blev askefarvet, og hans fingre rystede, mens han pegede på Zoeys bortgående skikkelse, før han rullede med øjnene og besvimede.
Ignorerende tumulten bag sig, gik Zoey ud af hotellet.
Udenfor stod en gruppe mænd i sort i pæne rækker og udstrålede en kraftfuld aura.
Så snart Zoey trådte ud, bukkede mændene i sort i enighed, deres stemmer høje og klare. "Velkommen, Dr. K!"