Read with BonusRead with Bonus

Min grusomme kammerat. 48

"Du skuffer mig, Caliana," vendte jeg mig mod den grove stemme, jeg slugte tykt og bakkede væk fra ham, hans øjne var gyldne, da han nærmede sig, og før jeg vidste af det, var mine ben allerede i dammen.

"Hvad mener du," spurgte jeg, mine ben blev kolde, men jeg ville ikke gå. Hans aura var rolig. H...